Idan evaluerer, om nye måder at spille håndbold på er sjovere for børn og unge
De seneste år er medlemstallet faldet hos de mest populære boldidrætter i Danmark, hvilket har fået nogle af landets største idrætsforbund til at kigge nærmere på spil, struktur og regler. Dansk Håndbold Forbund har lavet syv ændringer, som skal gøre håndbold sjovere for børn og unge, og Idan evaluerer løbende effekten.
Nogle gange er det nødvendigt at tilpasse sit produkt, så det følger med tidsånden og brugernes behov. Mobilen er blevet mindre. Fjernsynsskærmen er blevet tyndere. Og DVD’en er blevet til streamning. Men hvordan tilpasser man produktet, når der er tale om en populær idræt med rødder tilbage til det forrige århundrede?
Den nød prøver Dansk Håndbold Forbund (DHF) nu at knække. De største danske idrætsforbund har nemlig oplevet fald i medlemstallene de seneste år, og det kan også ses på antallet af udøvere i landets håndboldhaller. For at bremse den kedelige udvikling indførte DHF syv ændringer for børne- og ungdomsrækkerne i sommeren 2019 om blandt andet banens længde, boldens størrelse og aldersopdelingen i årgangene.
”Som forbund og udbyder af et turneringsprodukt er det vigtigt, at vi holder os opdateret og bruger den viden, der indsamles inde i vores sportsgren. Samtidig sker der nogle udviklinger i samfundet, som også gør det vigtigt, at vi ikke bare holder fast i at spille et 7 mod 7-spil, hvis det ikke er optimalt for målgruppen,” fortæller Katrine Thoe Nielsen, som er projektleder for børnehåndbold hos DHF.
Samme sport i nye alderstilpassede klæder
Indsatsen kom i kølvandet på en masse forundersøgelser af flere aspekter i børne- og ungdomshåndbold. Den viden blev til det kompas, som DHF brugte til at håndplukke de nøje udvalgte ændringer blandt de mange forslag på tegnebrættet.
Kompasnålen pegede særligt på de tiltag, som tager udgangspunkt i spillernes alder, livsfase og involvering i spillet. Ifølge undersøgelserne ville de parametre med stor sandsynlighed bane vejen for flere, gladere og mere motiverede håndboldspillere i ungdomsrækkerne.
”Det hele bygger meget på den samme forskning, som også ligger til grund for aldersrelateret træning. Møder du som et lille barn et komplekst spil med for mange spillere på banen, kan du rigtig nemt blive en spiller, som ikke er involveret i spillet. Hvis håndbold skal være sjovt, skal man ikke være et barn i voksenrammer, ” fortæller Katrine Thoe Nielsen.
Ændringerne går blandet andet på, at ungdomsrækkerne nu er delt op efter ulige dobbeltårgange i form af U9, U11 og hele vejen op til U19. Den ændring bygger til dels på, at opdelingen passer bedre med børn og unges livsfaser heriblandt tiden i folkeskolen, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Derudover spiller U9 og U11 på en kort bane, og håndboldenes størrelse tilpasses ud fra de nye årgange.
Alt dette skal gøre spillet sjovere for nuværende håndboldspillere, mens det også skal gøre det lettere for nye spillere at få succesoplevelser på halgulvet.
”Vi har været et forbund, hvor det er svært at være senstarter, hvilket i dag er ved 10-årsalderen, da mange allerede starter som 6-årige. Når du kommer ind på holdet, og alle de andre kan det komplekse spil, så kan du godt føle, at der er lang vej igen. De nye ændringer gør, at du nu møder et spil, som måske er nemmere at gå ind i som ny. Derfor håber jeg, at vi også får flere med gennem alle børneårene, og at løbet ikke er kørt, fordi ens forældre ikke sendte en til håndbold, da man var seks år,” fortæller Katrine Thoe Nielsen.
Idan skal evaluere DHF’s store indsats
Der er tidligere lavet forskellige justeringer i dansk håndbold, hvilket blandt andet har ført til danskernes opfindelse af det populære spilformat minihåndbold. DHF trækker også på inspiration fra Dansk Boldspils Union, som i 2012 gennemførte en række ændringer i børne- og ungdomsrækkerne med mindre baner og nye spilleformer.
De seneste ændringer i håndboldens ungdomsrækker er dog de mest omfattende, som forbundet selv har sat i verden. For at følge de forskellige ændringers indflydelse har DHF bedt Idan om løbende at evaluere effekten af både tilsigtede og utilsigtede udfald af den fire år lange proces.
”Èn ting er, at vi kigger på os selv, og hvordan det går. Men det er også bare rigtig sundt at få nogle eksterne øjne på, som kan sige, hvor vi rammer plet, og hvor der er noget, som skal ændres på, for at brugerne bliver tilfredse. Vi vil rigtig gerne lytte til folks udfordringer derude. Men vi vil også rigtig gerne køre processen, så de data, vi får indsamlet, rent faktisk kan fortælle os noget. Det vil ikke ske, hvis vi har lavet 17 ændringer undervejs, fordi vi lige syntes, at det var en god idé," fortæller Katrine Thoe Nielsen.
Indsatsen varer til afslutningen af håndboldsæsonen 2023, hvor DHF vil bruge slutevalueringen til at bedømme effekten af indsatsen og for at se på flere muligheder, som skal sikre dansk ungdomshåndbold i fremtiden.
