Idan Artikel 12.12.2019

Idan evaluerer Team Danmarks ordning for ungdomsuddannelser

Forbedrer det præstationerne i skolen, hvis elever, der dyrker eliteidræt, får ekstra støtte og længere studietid? Og gør det dagligdagen mere overskuelig? Det skal en ny evaluering af den såkaldte Team Danmark-ordning undersøge.

Træning alle ugens dage, stævner hver weekend og træningssamlinger med landsholdet. Sådan kan kalenderen nemt se ud for mange elitesportsudøvere. Og det kan umiddelbart lyde uoverskueligt, hvis man ved siden af skal gennemføre sin ungdomsuddannelse. For at gøre det lettere for eleverne at balancere mellem deres uddannelse og sport, oprettede Team Danmark i 1988 derfor en såkaldt ’Team Danmark-ordning’.

Konkret betyder ordningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser, at ’sportsligt godkendte’ elever har mulighed for at forlænge deres uddannelse med et år, at få tilbudt supplerende undervisning samt fleksibilitet i forbindelse med afholdelse af eksamener.

Udover ordningen for gymnasiale ungdomsuddannelser har der siden 2017 også eksisteret en prøveordning på erhvervsuddannelserne, som udløber 31. december 2019, men som forventes at blive forlænget til 2020.

Team Danmark ønsker en ordning, der fungerer og støtter på den bedst mulige måde, og har derfor nu bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at evaluere ordningen med henblik på at kunne foretage justeringer og forbedringer.

For at kunne foretage en evaluering udsender Idan spørgeskemaer til nuværende og tidligere sportsligt godkendte elever. Eleverne vil blive spurgt, hvordan de har gjort brug af ordningen, om den har lettet deres dagligdag, og om de har oplevet nogle problemstillinger med at benytte ordningen. Ud fra svarene vil Idan blandt andet se på, om der er forskel i svarene f.eks. afhængigt af, om eleverne går på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.

Idan vil også sende spørgeskemaer ud til rektorer, lærere og Team Danmark-koordinatorer samt foretage kvalitative interviews for at skabe indsigt i de styrker og svagheder, der måtte være i forhold til den måde, ordningerne fungerer på nu.

Endelig vil evalueringen se på, om ordningen har en effekt på elevernes sportslige niveau, deres fastholdelse i både elitesport og uddannelse samt deres faglige præstationer på uddannelsen. Sidstnævnte vil blive sammenlignet med ’almindelige’ elevers præstationsevne.

Evalueringen forventes færdig ultimo april 2020.

Analyse- og forskningschef, ph.d.

Rasmus K. Storm

Sportsevents, eliteidræt, sportsøkonomi

Læs mere om Idans undersøgelser på eliteidrætsområdet

Mathias Gidsel spiller håndbold
Idan Tema

Dansk eliteidræt

Se lignende artikler

Træner taler med sine atleter
Idan Artikel 14.11.2024
Trænere og ledere i ny SDU-rapport: ”Vi har et ansvar for at fremme eliteatleters mentale trivsel, men vi føler os ikke klædt på”
Folk der bryder
Idan Artikel 24.09.2024
Nyt notat dokumenterer faldet i dansk eliteidræts konkurrenceevne
Banelandsholdet i cykling til OL 2016
Idan Artikel 24.07.2024
OL 2024 prognose: Danmark høster 13 medaljer i Paris
Amerikanske atleter
Idan Artikel 08.07.2024
Nyt notat: USA og Europa i medaljekapløb ved OL i Paris
Male Swedish athlete
Idan Artikel 25.04.2024
Ny rapport: Invester mere og organiser eliteidrætten anderledes, hvis Sverige skal vinde medaljer
Female swimmer from Sweden
Idan Artikel 24.04.2024
New report: Invest more and organise elite sport differently for Sweden to win medals
Team Danmark atleter
Idan Artikel 20.03.2024
De fleste atleter trives, men over halvdelen har overvejet karrierestop
Jonas Vingegaard bliver hyldet
Idan Artikel 20.02.2024
Dansk elitesport er tilbage på sporet, og udsigter til medaljer ved OL i Paris er positive
Emma Aastrand Jørgesen
Idan Kommentar 11.09.2023
Dansk konkurrenceevne i international eliteidræt er udfordret. Men hvorfor er medaljer vigtige?
Sofie Heby Pedersen
Idan Artikel 05.09.2023
Idan evaluerer samarbejdet med Team Danmark om talentudvikling i Aalborg Kommune
Svensker spiller curling
Idan Artikel 23.08.2023
Idan evaluerer det svenske elitesportssystem og dets konkurrenceevne
Team Danmark atleter
Idan Artikel 26.06.2023
Dilemma: Bør Team Danmark fokusere på kortsigtede resultater eller tidlig talentudvikling?