Idan Forum er klar med programmet for 2023
Når Idan Forum vender tilbage i det nye år, bliver det med et nyt mødeformat, ny medlemsstruktur og nyt spændende indhold om blandt andet digitalisering i idrætten og bæredygtige idrætsanlæg.
Når det nye år i Idan Forum skydes i gang, bliver det med flere ændringer. I 2023 bliver de velkendte formater i form af netværksmøder, webinarer og konferencer suppleret med fire online check-in-møder. Her vil der være fokus på nyheder fra idrætsområdet, og Idan vil facilitere en debat om et udvalgt emne eller spørgsmål – f.eks. i samarbejde med medlemmer fra Idan Forum.
”I 2023 har vi valgt at supplere programmet med check-in-møder, vi fordi vi har savnet en mere løbende dialog med og mellem medlemmerne. Udover at onlinemøderne skal give medlemmerne indblik i den nyeste viden på idrætsområdet, kommer de også til at understøtte netværksdannelsen og erfaringsudvekslingen mellem medlemmerne, når vi har dialog om et eller flere udvalgte emner,” siger Peter Forsberg.
En anden ændring er, at medlemskabet af Idan Forum i fremtiden bliver knyttet til en organisation eller en forening for at gøre det muligt at veksle mellem, hvem der deltager i arrangementerne. Desuden får hver organisation mulighed for at sende to deltagere til netværksmøder.
Men ellers fortsætter Idan Forum med aktiviteter, hvor viden og faglighed er omdrejningspunktet, og hvor der er tid til at fordybe sig i forskellige emner.
"Vi vil give medlemmerne perspektiv på deres egen hverdag. Det gør vi ved at bringe vores egne kompetencer på vidensområdet i spil sammen med medlemmernes erfaring, når vi sammen diskuterer idrættens udfordringer og sætter løsninger til debat," fortæller senioranalytiker Peter Forsberg, som er ansvarlig for Idan Forum.
Kom med til nytårskur i januar
Det nye år i Idan Forum skydes i gang med en online nytårskur torsdag 26. januar 2023, hvor alle er velkomne – uanset om man er medlem eller ej. Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske her senest 24. januar 2023.
På nytårskuren bliver hovedlinjerne i årets program præsenteret, og Idans direktør Troels Rasmussen og chefanalytiker Maja Pilgaard genbesøger ti brændpunkter på idrætsområdet i 2022 og giver bud på, hvad der vil være centrale brændpunkter i 2023.
Efter nytårskuren kommer årets program til at bestå af både onlinemøder, check-in-møder og ikke mindst netværksmøder, som tager afsæt i fire overordnede temaer:
- Idrættens organisering
- Nye trends i idrætten
- Idrætten og civilsamfundets tilpasningsparathed
- Idrættens rum og rammer
Find meget mere information om programmet i folderen.
Netværksmøde | Check-in-møde | Webinar | Konference | |
Januar | 26. januar Nytårskur |
|||
Februar | 9. februar | |||
Marts | 7. marts Idrættens organisering: Når elite og bredde går hånd i hånd |
|||
April | 13. april Hvorfor er debatten om VM i Qatar relevant? |
|||
Maj | 30. maj Nye trends i idrætten: Idrættens digitalisering |
2.-4. maj Idrætsmødet i Aalborg |
||
Juni | 13. juni | |||
Juli | ||||
August | ||||
September | 5. september Idrætten og civilsamfundets tilpasningsparathed: Respons på kriser |
26.-27. september Vifo-konference | ||
Oktober | 17. oktober | |||
November | 7. november Idrættens rum og rammer: Bæredygtige idrætsanlæg |
|||
December | 5. december |
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål om Idan Forum, har ideer til fremtidige arrangementer eller vil høre mere om, hvordan Idan Forum kan være relevant for dig, er du meget velkommen til at kontakte Peter Forsberg.