Idan holder juleudsalg
En lang række af Idans bøger og rapporter om forskellige aspekter af idrætten kan bestilles til stærkt nedsat pris resten af året.
Den mest omfattende opslagsbog om danskernes motions- og sportsvaner nogensinde er blandt de rigtig gode tilbud i Idans omfattende juleudsalg af bøger og rapporter resten af året. Bogen ’Sport og motion i danskernes hverdag’, som indeholder en lang række konkrete oplysninger om befolkningens valg af idrætsgrene, faciliteter og betydningen af forskellige forhold i hverdagen kan året ud erhverves for bare 100 kroner som et af mange tilbud i Idans juleudsalg af bøger og rapporter. Bogens mange tabeller, figurer og analyser indeholder uvurderlig viden for alle, der ønsker viden om, hvordan idrætstilbud kan lægges til rette for forskellige målgrupper i befolkningen. Idan har udgivet over 30 bøger og rapporter, siden instituttets etablering i 2005. Som et fast princip stiller Idan altid rapporterne til rådighed for offentligheden til gratis download på internettet – en sjælden gang dog med en vis tidsforskydning. Men ofte er det rart for forvaltninger, studerende eller uddannelsesinstitutioner at have rapporterne tilgængelige i trykt form, og den mulighed eksisterer nu til attraktive priser. De angivne priser på bøger og rapporter er inklusive moms, men eksklusive forsendelse (porto). I tilbudsperioden er forsendelse gratis ved køb for over 400 kroner.