Idan kortlægger aktører, der arbejder med inklusion og social lighed i idræt

Størstedelen af den danske befolkning er idrætsaktive i deres fritid, og langt de fleste har på et tidspunkt i deres liv været en del af et aktivt idrætsfællesskab. Alligevel er der en gruppe af danskere, som står udenfor, og som om af den ene eller anden grund ikke er en del af fællesskabet.

Det forsøger aktører som Lykkeliga, Ombold og Get2sport at lave om på ved at arbejde med inklusion og social lighed i idræt. Gruppen af aktører er dog en broget skare, der spænder bredt, både i forhold til, hvordan de er finansieret, og hvordan de arbejder organisatorisk.

Derudover henvender de sig også til vidt forskellige målgrupper som for eksempel sårbare børn og unge, socialt udsatte, misbrugere, psykisk sårbare eller personer med kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse.

Også på tværs af kommuner er der tilsyneladende stor variation i, hvilke typer af tilbud man kan deltage i, blandt andet fordi der helt konkret er stor forskel på, hvilke indsatser der findes lokalt.

I en ny kortlægning vil Idrættens Analyseinstitut derfor skabe overblik over de mange forskellige indsatser og aktører. Det sker i samarbejde med Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) og Lauritzen Fonden, som støtter undersøgelsen økonomisk og er optaget af fællesskabets sociale muligheder.

Idrætten kan noget særligt, men ikke alle passer ind

Grundfos Fonden har i mange år arbejdet aktivt sammen med de etablerede idrætter ud fra en tankegang om, at idrætten er en arena, hvor de sociale forskelle bliver udlignet, fordi alle enten er på samme hold eller møder op for det samme.

”Fonden står på, at fællesskabet er en bærende kraft for at inkludere og være rummelig og give en følelse af at høre til og at kunne bidrage med noget. Men der er stadig nogen, for hvem det er svært at være en del af den traditionelle idræt eller finde sin plads der på grund af de rammer, der nu engang er,” siger Gitte Thordahl Jespersen, der er programchef i fonden.

”Der findes nogle andre aktører, der fremmer deltagelsen i et fællesskab gennem idrætten, men som kan have svært ved at drive det på grund af de organisatoriske vilkår, der er, fordi de ikke hører til i den foreningsdannede idræt,” fortsætter hun.

Det er disse aktører, som den nye undersøgelse kommer til at have fokus på for at skabe et overblik over, hvordan de drives, hvilke udfordringer de har, hvilke barrierer de møder, og ikke mindst hvilke potentialer de har.

Intentionen med undersøgelsen er at skabe et solidt fundament for videre drøftelser af, hvordan man i Danmark kan forbedre adgangen til idrættens fællesskaber for alle. 

”Vi har et ønske om, at de her idrætsinkluderende fællesskaber skal fremmes noget mere, så undersøgelsen skal gerne være med til at skabe de bedst mulige vilkår for aktører, der arbejder for social lighed i idrætsfællesskaberne,” siger Gitte Thordahl Jespersen.