Idan Artikel 21.10.2020

Idan kortlægger idrætsaktives vandring over kommunegrænser

Flere idrætsforeninger i Tårnby Kommune oplever et øget pres på baggrund af mange nye tilflyttere til både Tårnby og Københavns Kommune. De to nabokommuner har derfor bedt Idrættens Analyseinstitut om at kortlægge, hvordan de idrætsaktive vandrer mellem foreningerne på tværs af kommunegrænserne.

Skrevet af: Simon Hoffman

Befolkningstilvæksten på Amager er stor - specielt til den nordlige del af øen, der hører under Københavns Kommune. Det er noget, man mærker i foreningslivet i Tårnby Kommune, der tegner sig for den sydlige del af Amager. Her har op imod 70 pct. af nogle foreningers medlemmer hjemme i en anden kommune end Tårnby Kommune.

Derfor vil Tårnby og Københavns Kommune i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan) nu kortlægge, præcis hvordan medlemsvandringen mellem kommunerne ser ud. Projektet skal i fremtiden indgå i drøftelser mellem de to kommuner om, hvordan driftsudgifter til idrætsfaciliteter og tilskud til idrætsforeninger skal fordeles.

”Med Idans undersøgelse får vi faktuel viden, som vi kan bruge til at udvikle idrætsfaciliteter og idrætstilbud i Tårnby Kommune, hvor der også er en vis befolkningstilvækst,” siger Jens Lauridsen, kultur- og fritidschef i Tårnby Kommune, om forventningerne til Idans undersøgelse.

Foreningsliv er også nærmiljø

En tidligere Idan-undersøgelse af idrætten i Tårnby Kommune viser, at flere unge fra Tårnby rejser på tværs af kommunegrænserne for at dyrke idræt. Det gør de primært, fordi foreningerne i Tårnby Kommune ikke har tilbud, der passer til de unges behov. Det er ifølge Jens Lauridsen et problem, fordi foreningslivet er mere end et medlemstal – også nærheden fylder meget.

”Alt andet lige er det en fordel, hvis foreningslivet er en del af det lokale miljø og skaber nærhed for borgere i alle aldre,” siger han.

Jens Lauridsen påpeger, at kortlægningen i højere grad handler om lokal udvikling end et spørgsmål om, hvem der betaler for hvem. Han håber, at der i fremtiden vil være større opmærksomhed omkring tværkommunale samarbejder, sådan at kommunerne sammen kan bidrage til udviklingen af idrætsfaciliteter.

”Københavns og Tårnby Kommune kan bruge undersøgelsen til at kvalificere den lokale udvikling samtidig med, at undersøgelsen forhåbentlig kan understøtte forestillingen og ideen om konkret samarbejde i forbindelse med specialfaciliteter. Overordnet vil undersøgelsen forhåbentlig bidrage til mere samarbejde og koordinering på området,” siger han.

Download udgivelserne

Fodboldpiger. Foto: Gettyimages/FilippoBacci
Idan Udgivelse februar 2021
Medlemsvandring i idrætsforeninger
Foto af atletikbane
Idan Udgivelse marts 2020
Idrætten i Tårnby Kommune

Læs lignende nyheder

Dreng hopper fra vippe i svømmehal
Idan Artikel 12.12.2024
Idan og IFFD lancerer Talogviden.dk med undersøgelse af kommunernes brug af viden om idræt og fritid
Motionsløbere på mark
Idan Artikel 27.11.2024
SDU lancerer stor database med resultater fra 'Danmark i Bevægelse'
Svømmehallen i Kildeskovshallen
Idan Vifo Artikel 12.09.2024
Ny rapport undersøger, hvordan kommuner kan få flere borgere til at bruge idræts- og kulturinstitutioner
Cykelløb i Viborg
Idan Artikel 17.05.2024
Viborg er gået fra at have en idrætspolitik til at kunne tænke idræt ind i alting
Idan Artikel 04.04.2024
Ballerup Kommune sætter gang i udviklingen af lokal idrætspark
Mand på bibliotek
Idan Vifo Artikel 29.02.2024
Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune
Kajakker i København
Idan Artikel 04.01.2024
Nyt partnerskab vil give kommunerne data, som kan styrke deres arbejde på idræts- og fritidsområdet
Dreng sparker fodbold på frossen bane
Idan Artikel 15.12.2023
Forenings- og selvejende faciliteter er skyld i de jyske kommuners høje placering på Idans Facilitetsindeks 2023

Læs mere om temaet

Piger løber i en hal
Idan Vifo Tema

Idræt og fritid i kommunerne