Idan kortlægger kommunernes erfaringer med fritidspas

80 pct. af danske børn i alderen 7-15 år er aktive med sport og motion, men undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut viser også, at der er en social slagside, hvor udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end andre børn og unge.

Derfor opererer flere kommuner med det såkaldte fritidspas eller en lignende ordning, som for eksempel gør, at børn og unge fra økonomisk trængte familier kan få betalt kontingentet til en idrætsforening.

”Fritidspasset er jo et værktøj til at hjælpe dem, der ikke har de samme ressourcer som andre, ind i foreningerne og til at fremme den lige adgang til foreningsfællesskaberne,” siger Rikke Lambertz-Nilssen Hjort, der er konsulent i DGI.

Lige nu findes der ikke noget opdateret overblik over, hvor mange kommuner der arbejder med fritidspasset. Der mangler også viden om, hvordan og hvorvidt fritidspasset virker, og hvilke erfaringer kommunerne har med det.

I 2019 lavede Idan en kortlægning, der viste, at 63 kommuner havde en ordning med fritidspas eller et lignende kommunalt tilbud, hvilket er en mindre stigning fra 2017, hvor det drejede sig om 59 kommuner.

Men i 2021 indikerede en undersøgelse fra Socialstyrelsen, at udviklingen var stagneret, og at 62 kommuner på daværende tidspunkt havde et fritidspas. Derfor afsatte Social- og Boligstyrelsen i perioden 2021-2023 en pulje på 22,3 mio. kr. til at etablere fritidspas i 14 kommuner, som ikke allerede havde et.

Mange måder at forvalte et fritidspas på

Idan vil nu udarbejde et opdateret overblik for DGI over, hvilke kommuner der tilbød fritidspas i 2023 og i hvilken form. Derudover kommer undersøgelsen til at se nærmere på, hvordan de 14 kommuner, som fik midler fra Social- og Boligstyrelsen i 2021-2023, forvalter fritidspasset.

”Formålet er at blive klogere på, om kommunerne for eksempel har gjort brug af fritidsvejledning, og hvilke faggrupper der har været involveret i den del, og selvfølgelig hvad der fungerer godt og mindre godt,” siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan.

Undersøgelsen vil også bidrage med indsigter fra fire kommuner, som har længere tids erfaring med at uddele fritidspas, og to kommuner, som ikke har haft fritidspas.

“Det handler for os om at blive lidt skarpere på, hvad det er for nogle løsninger, kommunerne har, og hvordan vi kan bruge det i vores dialog og samarbejde med dem,” forklarer Rikke Lambertz-Nilssen Hjort.

"Det er selvfølgelig i vores interesse, at fritidspasset og fritidsvejledningen fungerer så godt som muligt, for så kan vores medlemsforeninger langt bedre navigere, hvis der er nogle gode fælles løsninger, de kan bidrage til.”

Fritidsvejledning kan for eksempel handle om at tale med barnet eller den unge og forældrene, så man sammen finder frem til en foreningsaktivitet, som matcher barnets eller den unges interesser, og som ligger tæt på skolen eller hjemmet.

Men det kan ifølge Socialstyrelsen også handle om at tale med forældrene om de praktiske og kulturelle forventninger, der kan være i foreningslivet for eksempel i forhold til tøjvask og fælleskørsel til stævner.

Derudover arbejder nogle kommuner med ’følgevenner’, som støtter barnet eller den unge, når de starter til en foreningsaktivitet.

”Vi ved, at arbejdet med fritidspasset bliver styrket ved, at der er noget, der understøtter det. Altså for eksempel en følgeordning eller noget guidning. Det er der også forskellige modeller for i kommunerne. Så vi vil gerne have et indblik i, hvad det indebærer, og hvad der virker hos de kommuner, der har det,” siger Rikke Lambertz-Nilssen Hjort.