Idan skal hjælpe kommuner med at bruge data om idræt og fritid i tværgående projekter om folkesundhed

I Aalborg, Frederikssund og Albertslund Kommuner har man netop rundet halvvejsmærket i en ti år lang indsats, hvor sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og fritidsordninger arbejder sammen med lokale foreninger og andre aktører om at fremme sundheden for børn i alderen 0-10 år.

Målet med indsatsen 'Børneliv i sund balance' er, at flere børn kommer til at trives bedre, spise sundere og være mere fysisk aktive, og at det skal ske ved at skabe et bedre samarbejde mellem de forskellige kommunale tilbud, forældrene og lokalsamfundet.

'Børneliv i sund balance' er et eksempel på en type af indsatser, der vil komme flere af i fremtiden. Sidste år indgik regeringen nemlig en aftale med en række partier om en sundhedsreform, der skal føre frem til et forslag om en folkesundhedslov, som vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) er allerede nu i gang med et projekt, der skal hjælpe kommunerne med at bruge data og viden om idræts- og fritidsvaner på en systematisk måde i deres kommende projekter om forebyggelse og sundhedsfremme.

Med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen skal Idan afdække, hvilke typer af data om idræt, fritid og bevægelse kommunerne kan trække på, når de skal lave tværgående projekter, og også beskrive en række konkrete cases, hvor denne type data er blevet brugt med succes i kommunale projekter.

Peter Forsberg, der er projektleder og chefanalytiker i Idan, peger på, at der er rigtigt mange data på idræts- og fritidsområdet, som kan komme endnu mere i spil i kommunerne.

"Vi er i projektet nysgerrige på, hvilke data der allerede bruges i kommunerne til at understøtte arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet, og vi kommer til at have fokus på, hvor der er potentialer,” fortæller han.

Projektet fokuserer især på at understøtte samarbejdet på tværs af fritids- og sundhedsområdet. Ifølge en undersøgelse om kommunernes brug af viden og data, som Idan gennemførte sidste år, er det et af de områder, hvor kommunerne ser størst behov for at forbedre sig.

Erfaringsviden er i høj kurs i kommunerne

Lene Dybdal er formand for kultur- og fritidsudvalget i Holstebro Kommune og konstitueret formand i IFFD, der er en landsdækkende interesseorganisation, som arbejder politisk med drift og udvikling af idrættens rum og rammer.

Som lokalpolitiker ser hun frem til, at der kommer en lov, der pålægger kommuner at arbejde med sundhedsfremme, og hun forventer også, at der følger penge med til kommunerne.

"Vi skal arbejde med langt lys, når det gælder sundhedsfremme, og vi skal ud over det fireårige perspektiv, kommuner tit har," siger hun.

Baseret på erfaringer med hjemmesiden Talogviden.dk, som IFFD har lanceret i samarbejdet med Idan, er Lene Dybdal glad for, at Idans projekt med Sundhedsstyrelsen lægger stor vægt på at beskrive kommunernes konkrete erfaringer med at arbejde på tværs af forvaltningerne om sundhedsfremme og forebyggelse.

"Det, vi har erfaret efter lanceringen af Tal og viden, er, at viden skal forstås bredt. Viden er også erfaringsviden om, hvad der virker. Når jeg holder oplæg om Tal og viden er det cases, som både politikere og ansatte efterspørger. Er der nogen, der har prøvet det, og hvordan virker det? Kan jeg bruge det i min kommune, og hvordan får vi det i gang," fortæller hun.

Peter Forsberg vil gerne i kontakt med kommuner, som har haft succes med konkrete indsatser om sundhedsfremme eller sundhedsforebyggelse ved at inddrage fritidslivet.

"Vi er særligt interesseret i indsatser, hvor data har været med til at præge udformningen eller implementeringen af indsatsen,” fortæller Peter Forsberg.

Data om børns overvægt som udgangspunkt

Indsatsen 'Børneliv i sund balance' blev til i samarbejde med KL's Center for Forebyggelse i praksis og har fået økonomisk støtte fra Nordea-fonden. Indsatsen blev sat i søen i 2020, fordi data fra sundhedsplejen viste, at der på landsplan var en stigning i andelen af børn med overvægt.

"Så hele grundlaget for, at vi overhovedet har været interesseret i at kigge på børns sundhed, er udsprunget af data, og havde vi ikke haft data som grundlag, så tror jeg heller ikke, at vi havde fået politisk opbakning," fortæller Kristina Thitgaard Poulsen, der været projektleder på indsatsen i Aalborg Kommune i de første fem år.

I starten fokuserede indsatsen på dagtilbud og skoler, men undervejs kom der også fokus på foreningslivet og fritidsområdet. Indsatsen begyndte under coronakrisen, hvor data viste, at det gik den forkerte vej med medlemstallene i foreningerne og børn og unges tilknytning til foreningslivet.

"Derfor valgte vi i Aalborg Kommune at have fokus på koblingen mellem vores dagtilbudsområde og vores foreningsliv. Det var et udyrket område i modsætning til skoleområdet, hvor vi har mange tilbud og et rigtigt godt samarbejde med mange foreninger og civilsamfundsaktører," fortæller Kristina Thitgaard Poulsen.

Som grundlag for indsatsen blev der derfor lavet en karakteristik af hvert lokalområde med antal indbyggere, antal nyfødte, skolen, dagtilbud, foreningsliv, idrætsfaciliteter, grønne områder og legepladser, boligforhold og mulighed for aktiv transport.

Vigtigt med langsigtet perspektiv og fælles politisk fodslag

Indsatsen 'Børneliv i sund balance' er beskrevet detaljeret på KL's hjemmeside, hvor man blandt andet kan downloade en erfaringsrapport, et inspirationsmagasin og redskaber til sundhedsplejen.

Materialet fokuserer i høj grad på, hvordan man kan skabe de organisatoriske og politiske rammer, der skal til for at få succes med projekter, der skal fremme folkesundheden.

Erfaringerne fra de tre involverede kommuner peger især på, at det er vigtigt med en langsigtet politisk forpligtigelse, at give lokale medarbejdere indflydelse og ejerskab, at række ud til andre faglige og lokale aktører og at sætte ekstra ressourcer af i startfasen til at sætte udviklingen i gang og forankre projektet.

I Aalborg Kommune har arbejdet med indsatsen om børneliv i sund balance været organiseret under chefgruppen sundhed, der går på tværs af alle kommunens forvaltninger. Chefgruppen er løbende blevet præsenteret for status på indsatsen og har kunnet byde ind med ideer.

Det førte blandt andet til, at park- og naturafdelingen i Aalborg Kommune viste interesse for projektet og deltog i en kortlægning af legepladser, bærbuske og gode vandhuller i lokalområderne,  selv om de ikke oprindeligt var tænkt ind i indsatsen, fortæller Kristina Thitgaard Poulsen.

Rådmand Jes Lunde siger til KL's inspirationsmagasin om indsatsen, at den har fået sat turbo på det tværfaglige samarbejde om børns trivsel og sundhed:

"Der skal ubetinget være en vilje i topledelsen til en langsigtet indsats, der er kendt og forankret i hele organisationen. For så ved alle, at det er den vej, vi skal. Det er også vigtigt at sikre et godt samspil på tværs af politikområder. Det er med til at understrege, at samarbejdet om børns sundhed er et politisk prioriteret område," siger han.

For Kristina Thitgaard Poulsen har den politiske opbakning til projektet gjort det nemmere for hende at få opbakning i de tilfælde, hvor hun mødte modstand som projektleder i en forvaltning, fordi hun kom fra en anden forvaltning.

"Som kommuner kan vi godt være meget søjleopdelte, og så kan det være godt at have en gatekeeper, der kan give en håndsrækning, når man skal ind i en anden forvaltning og ramme den rigtige medarbejder," fortæller hun.

Ellers fremhæver Kristina Thitgaard Poulsen betydningen af, at der virkelig har været politisk opbakning til, at det her er et langsigtet projekt med en horisont på ti år, hvor kommunen har været projektleder i de første fem år og derefter skal støtte om den fortsatte udvikling.

"Det har haft helt enormt stor betydning på tværs af forvaltninger, når jeg som projektleder kunne fortælle, at det var en indsats over ti år. Så faldt skuldrene simpelthen ned. Vi er vant til at arbejde med projekter af ret kort varighed på to-tre år, og en frontmedarbejder i en mellemstor børnehave når knap nok at få opbygget knowhow til at lave indsatsen, inden den skal lukke ned og evalueres," fortæller Kristina Thitgaard Poulsen.

Derfor har indsatsen fået medvind af at have så langvarigt et sigte.

"Det, at vi kunne udvikle og tilpasse indsatsen over tid, som vi vurderede, at der var behov for, gjorde, at de var vildt åbne og rigtigt gerne ville være med," siger Kristina Thitgaard Poulsen.

Projektet munder ud i formidlingsværktøj, konference og workshops

Ud over at beskrive cases og identificere relevante data om idræt og bevægelse, som kommunerne kan trække på i fremtiden, afdækker Idan også, hvordan kommunerne i dag arbejder med at inddrage denne type data i deres arbejde, og hvilke potentialer og barrierer de oplever i forhold til at integrere data fra fritids- og sundhedsområdet i konkrete projekter.

Projektet afsluttes i 2026, hvor Idan vil udvikle et værktøj, der giver kommuner og lokale aktører på idræts- og sundhedsområdet let adgang til cases og datasæt, der kan bruges i sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Derudover vil Idan arrangere en konference og en række regionale uddannelsesworkshops for kommunerne om, hvordan man konkret kan gribe arbejdet med at inddrage data an.