Idan undersøger, om coronakrisen har bidt sig fast i danskernes idrætsvaner, efter at samfundet er vendt tilbage til normalen
Med støtte fra TrygFonden vil Idrættens Analyseinstitut følge op på tidligere coronaundersøgelser og vurdere, om coronakrisen har sat vedvarende spor i danskernes idrætsvaner efter en lang periode uden restriktioner og nedlukninger.
”Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen på det første af mange pressemøder i forbindelse med coronakrisen 11. marts 2020, hvor det meste af landet lukkede ned.
Selvom nedlukningen af blandt andet idrætsforeninger og fitnesscentre ligger tre år tilbage i tiden, har den haft langstrakte konsekvenser for befolkningens idrætsvaner. Det viser en række undersøgelser af de voksne danskeres idrætsvaner, som Idan med støtte fra TrygFonden har lavet løbende siden coronakrisens start.
Nu får Idan mulighed for at følge op på de tidligere målinger og derudfra vurdere, præcis hvor langstrakte konsekvenserne af coronakrisen har været. Med støtte fra TrygFonden Idan kommer blandt andet til at undersøge, om nedgangen i idrætsdeltagelsen, der blev konstateret under coronakrisen, har bidt sig fast eller igen er tilbage på normalt niveau.
”Tilbage i oktober 2021, hvor vi lavede den seneste måling, var situationen stadig et lille stykke fra normaltilstanden inden coronapandemien. Derfor kommer vi nu til at lave to målinger, hvor vi undersøger, om danskerne er vendt tilbage til de traditionelle organiseringsformer, aktiviteter og idrætsmønstre,” siger Frederik Jes Petersen, der er analytiker Idan.
Han henviser blandt andet til, at den overordnede idrætsdeltagelse blandt voksne dengang var på 62 pct. mod 54 pct. i april 2021 og 65 pct. før coronakrisen.
Efter den seneste måling i oktober 2021 blev landet igen ramt af coronarestriktioner, da den nye Omikron-variant blev fundet, hvilket resulterede i en ny smitterekord i december 2021. Først i februar 2022 blev alle restriktioner endegyldigt sløjfet og corona fjernet som en samfundskritisk sygdom.
Siden da er der ikke fulgt op på, om coronakrisen har sat vedvarende spor hos borgerne.
”Derfor bliver det nu interessant at se, om der er nogle specifikke befolkningsgrupper, som ikke er vendt tilbage til en aktiv livsstil med sport, motion og aktive fællesskaber efter coronakrisen. Undersøgelsen kan forhåbentlig være med til at kvalificere og målrette fremtidige indsatser, der har til formål at øge idrætsdeltagelsen,” siger Frederik Jes Petersen.
Undersøgelsen har fulgt den samme gruppe danskere siden coronakrisens start
Projektet gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet udsendt til et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Siden sommeren 2020 har Idan fulgt den samme gruppe af voksne danskere og deres idrætsvaner og reaktioner på de skiftende restriktioner.
”Det har givet os en unik mulighed for at følge med i, hvilke organiseringsformer og aktiviteter de har dyrket under de forskellige nedlukninger og delvise genåbninger, hvordan deres motivation for idræt har svinget, og også hvorfor nogle grupper er blevet inaktive eller er startet med at være aktive,” forklarer Frederik Jes Petersen.
De tidligere målinger har blandt andet peget på, at:
- en mere fleksibel hverdag har fået nogle, der ikke før dyrkede idræt, i gang med at dyrke idræt
- gruppen af nye idrætsaktive ser ud til at fastholdes gennem perioden med varierende restriktioner
- tilknytningen til blot én organiseringsform kan være skrøbelig – særligt blandt voksne, der er stærkt afhængige af faciliteter
- hjemmetræning er blevet mere populært under coronakrisen – og ser ud til at holde ved på trods af genåbning
- gå- og vandreture holdt voksne fysisk aktive under nedlukningerne
Desuden viste resultaterne, at den anden nedlukning havde en mindre indvirkning på idrætsdeltagelsen end den første nedlukning.
