Idan undersøger unges deltagelse og involvering i foreningsidrætten
DIF arbejder for at gøre idrætsforeningerne relevante og attraktive for den unge generation. Derfor har de nu bedt Idan undersøge, hvilke motiver og barrierer de unge har for at være med, og hvordan foreningerne kan involvere de unge mere i foreningsdemokratiet.
Fremtidens idrætsforeninger skal også være relevante for unge mennesker, og et væsentligt greb til at sikre dét kan ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) være at involvere de unge i foreningens demokrati.
Derfor får DIF nu Idrættens Analyseinstitut (Idan) til at kigge nærmere på, hvordan unge deltager og involverer sig demokratisk i idrætsforeningerne. Undersøgelsen skal blandt andet skabe viden om, hvilke rammer idrætsforeningerne skal sætte for at motivere de unge til at tage del i foreningsdemokratiet.
Under overskriften ’Fremtidens idræt for børn og unge’ og med støtte fra A.P. Møller Fonden har DIF i 2023 startet et nyt projekt op. Et af de særlige indsatsområder i projektet er, hvordan man bedst rekrutterer og involverer unge, og det er dette hjørne af projektet, som Idan skal bidrage med viden til.
Undersøgelsen skal både kortlægge de unges deltagelse i de mere end 6.000 idrætsforeninger, som hører under DIF, og skabe viden om, hvilke motiver og barrierer de unge har for at involvere sig i foreningsdemokratiet.
”Idéen med at screene foreningerne er at se, hvor der er høj og lav deltagelse blandt de unge. Det handler også om at finde de foreninger, som gør noget godt på det her område. Vi vil gerne se, om vi kan identificere nogle karakteristika hos dem, som andre kan lære af,” fortæller Kasper Ehlers, som er ungekonsulent ved DIF.
Foreningsscreeningen skal senere være grundlag for et udviklingsprojekt med såkaldte foreningslaboratorier. Foreningslaboratorier er foreninger med mod på at prøve nye initiativer af. Med udgangspunkt i gode eksempler fra undersøgelsen skal foreningslaboratorierne afprøve tiltag og teste, om initiativerne også er attraktive for deres unge.
En ungdom med lav demokratisk selvtillid
Undersøgelsen skal også se på, om foreningerne gør en særlig indsats for at involvere de unge. Det kunne være, om de foreninger med mange aktive unge har et ungeudvalg, om de har unge med i deres bestyrelser, har en strategi for unge eller har en ungeansvarlig.
”I den eksisterende litteratur på området er der noget, som indikerer, at det er rigtig vigtigt, at man bliver anerkendt, spurgt og direkte prikket på skulderen. Det er den mest succesfulde rekrutteringsmetode til at involvere folk i foreningsdemokratiet,” forklarer Maja Pilgaard, som er chefanalytiker i Idan.
Desværre er der også noget, der peger på, at den demokratiske selvtillid blandt unge generelt er lav. Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet en undersøgelse, som viste, at 53 pct. af de danske unge ikke føler, at de har noget at byde ind med til politiske diskussioner, eller at deres holdninger er værd at lytte til.
”De unge skal føle, at der er nogle andre, som ser et potentiale og tror på dem, før de selv kan gøre det,” siger Maja Pilgaard.
Kasper Ehlers fortæller, at et af de initiativer, der er i støbeskeen, er en ungeleder-uddannelse. Det er et kursus, som skal klæde de unge på med både kompetencer og handlekraft til at indgå i foreningsdemokratiet. Det handler ifølge ham om, at de unge skal have følelsen af, at deres involvering kaster noget attraktivt af sig for dem selv og andre unge.
Fremtidens idræt formet af de unge
Som en del af ’Fremtidens idræt for børn og unge’ er det centralt, at de initiativer, programmet arbejder med, bliver bragt på banen af de unge selv.
”Vi vil gerne anerkende, at de unge er eksperter i deres eget liv og har relevante og meningsfyldte holdninger. Dem skal vi sørge for at lytte til, når vi inviterer dem indenfor i medlemsdemokratiet” siger Kasper Ehlers.
Han er særligt nysgerrig på, hvilke perspektiver undersøgelsen vil bidrage med i forhold at gøre det attraktivt for unge at involvere sig. Gennem interviews vil Idan zoome ind på de unges motiver og barrierer for at være involverede i foreningen, hvad end det er som træner, dommer eller medlem af et udvalg.
”Undersøgelsen skal se på, hvad der motiverer de unge, og hvordan flere kan blive motiverede for at involvere sig i det demokratiske aspekt. Det handler også om, hvilke foreningsknapper der skal skrues på, så flere unge føler, at de passer ind i foreningslivet” siger Maja Pilgaard.
Ifølge Kasper Ehlers bør foreningerne også om ti år spørge de unge, om de er relevante og attraktive. Derfor synes han, at det er vigtigt, at de unge er aktive i foreningsdemokratiet og selv sætter deres præg på, hvordan foreningslivet skal formes og udvikles.
”Jeg håber, at vi kigger ind i en fremtid, som er skabt af de unge selv,” siger Kasper Ehlers.