Idans bud på en statslig idrætspolitik

Idrættens Analyseinstitut har i et indspil til scenariedelen af den igangværende udredning af idrættens struktur og økonomi udarbejdet konkrete forslag til nogle af de områder, som med fordel kan indgå som elementer i en fremtidig helhedsorienteret statslig idrætspolitik.

Nedenfor følger en forkortet gennemgang af forslagene:

• Klare støttekriterier og bedre idrætspolitisk opfølgning
• Overordnet anbefaler Idan, at statens idrætspolitik opsætter nogle generelle målsætninger for den samlede idrætssektor og dens aktører. Den skal omfatte begrundede forventninger til udbyttet af den statslige støtte til idrætsområdet, herunder ikke mindst ansvars- og rollefordelingen mellem staten og de forskellige aktører. 
• Staten bør i den forbindelse synliggøre principper og begrundelser for de økonomiske tildelinger til aktørerne. Samtidig bør staten gennem idrætspolitikken sikre politisk opbakning og økonomisk råderum til de opgaver i idrætspolitikken, som den ikke fra centralt hold kan pålægge eksempelvis de frivillige idrætsorganisationer og deres medlemsforeninger at løse.
• Staten bør med jævne mellemrum følge op på sin idrætspolitik ved at redegøre for de væsentligste udviklingstræk i perioden og statens egne prioriteringer og indsatser gennem ministerier og styrelser. Redegørelsen skal udgøre et solidt grundlag for en regelmæssig politisk opfølgning på de overordnede økonomiske og politiske prioriteringer.

Fem konkrete forslag

Foruden forslagene til de overordnede principper for en fremtidig statslig idrætspolitik, indeholder Idans indspil fem konkrete forslag til nye områder, som foreslås styrket i fremtidens idrætspolitik for at skabe en endnu mere dynamisk idrætssektor i Danmark:

1. Styrkelse af adgang til idræt for idrætssvage grupperParadoksalt nok er nogle af de sværeste grupper at nå med idrætstilbud, eksempelvis sindslidende, visse indvandrermiljøer, hjemløse m.fl. ikke begunstiget af en struktureret og vedholdende støttestruktur på samme vis som eksempelvis idrætseliten eller store sportsarrangementer. Idan foreslår derfor et statsligt støttekoncept for idrætssvage grupper med både søgbare midler, mulighed for fast driftsstøtte til relevante aktører og systematisk videns- og erfaringsopsamling på området.

2. Idrættens vækstforumAktivitetsformer, organiseringsformer og teknologi ændrer sig lynhurtigt, men den statslige støttestruktur til idrætten er relativt fastlåst.

For at modvirke risikoen for et ’stivnet monopol’ til de store udlodningsmodtagere foreslår Idan, at staten etablerer et ’Idrættens vækstforum’, som kan hjælpe og støtte iværksættere og udviklere samt understøtte sammenslutninger af idrætsudøvere og organisationsformer uden for den organiserede idræt.

Den nuværende støttestruktur sikrer kun statslig udviklingsstøtte til visse idrætsgrene, eliteidræt, idrætsbyggeri og visse eventarrangører, men udviklingen går så hurtigt, at der også skal være smidighed til at støtte andre aktører og aktiviteter, som potentielt kan bidrage til at opfylde de samlede idrætspolitiske målsætninger. 

3. Styrkelse af en evidensbaseret idrætspolitikIdan er selv omfattet af den statslige udredning af idrættens økonomi og struktur, og instituttet foreslår i den anledning, at det får en mere permanent status og en øget grundbevilling, så det kan planlægge mere langsigtet og agere mere uafhængigt af de idrætspolitiske aktører.

Idan foreslår desuden, at der i regi af instituttet etableres et ’observatorium’ for idræt, der efter en samlet arbejdsplan og i formelt samarbejde med forskere og relevante aktører fra idrætssektoren får ansvar for at koordinere, tilvejebringe og formidle regelmæssige, statistiske undersøgelser af de vigtigste overordnede idrætspolitiske udviklingstendenser som eksempelvis befolkningens motions- og sportsvaner samt tendenser i forhold til foreningslivets overordnede tilstand og udviklingen i facilitetsdækningen.

Endelig foreslår Idan, at der sættes statslige midler af til en søgbar, strategisk idrætsforskningspulje med fokus på aktuelle problemstillinger på idrætsområdet som eksempelvis erfaringerne med folkeskolereformen.

4. Styrkelse af Danmarks rolle og synlighed i international idrætIdan foreslår, at satsningen på at hverve internationale sportsevents gennem Sport Event Denmark udvides til også at omfatte uvildige effektanalyser og forskning på eventområdet.

Desuden er der brug for et tættere samspil med den stigende strøm af formelle eventmanagementuddannelser samt muligheder for at satse på en bredere international idrætspolitisk indsats med fokus på eksempelvis forskningskonferencer, internationale idrætspolitiske netværk samt hvervning af internationale idrætsorganisationer og sammenslutninger til Danmark.

5. Styrkelse af indsatsen mod trusler mod idrættens integritetIdan foreslår, at en statslig idrætspolitik ikke kun forholder sig formelt til indsatsen mod doping og pædofili i idrætten, som allerede er en del af lovgivningen. Der er mange andre trusler mod idrættens integritet som eksempelvis matchfixing eller mangel på god forvaltningsskik i internationale organisationer, som en statslig idrætspolitik også bør forholde sig proaktivt til.

Desuden kan en statslig idrætspolitik kan indeholde nogle generelle overvejelser og principper for det officielle Danmarks støtte til og deltagelse ved internationale idrætsbegivenheder i lande, som overtræder grundlæggende menneskerettigheder, eller hvis befolkning ikke er sikret basale demokratiske rettigheder. Den aktuelle udvikling i OL-værtslandet Rusland bekræfter endnu engang behovet.