Idræt dyrker man bedst i nabolaget

Den kommunale støtte til idræt går primært til etablering og drift af idrætsfaciliteter. 90 procent af de samlede kommunale udgifter til idræt er udgifter til idrætsfaciliteter. Alligevel har udbygningen af idrætsfaciliteter ofte fundet sted uden forskningsbaseret viden om, hvilke faciliteter der er behov for, og hvilken placering der er velegnet for bedst at fremme udviklingen i idræt for såvel bredden som eliten. I takt med store ændringer i idrætsmønstret – det vil sige, hvilke former for idræt der dyrkes, og hvordan man gør det – og voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion, er behovet for analyser af idrætsfaciliteterne stadig mere påtrængende.

Rammerne skaber interessen

I mange år var man af den opfattelse, at det var idrætsaktiviteterne, der skabte behovet for faciliteterne. I dag tyder meget på, at det nok snarere er rammerne, faciliteterne og det nære miljø, som skaber aktiviteterne – og deltagelsen i dem. 

Idrætsdeltagelse er ikke blot et spørgsmål om at være fysisk aktiv og dyrke konkurrencesport i standardiserede faciliteter. Idrætsfaciliteter skal også være mødesteder, der sikrer oplevelser og udvekslinger mellem folk – og dermed lokal sammenhængskraft og involvering. Tiden, hvor alle idrætsudøvere var tilfredse med at blive skubbet ind i et nedslidt standardbyggeri til håndbold, fodbold og badminton, er forbi.

Voksne dyrker individuel idræt

En landsdækkende undersøgelse fra 2007 af danskernes motions- og sportsvaner viser desuden, at mens børn stadig dyrker de traditionelle idrætsgrene, er voksne mere rettet mod idræts- og motionsformer, der kan betegnes som ’individuelle’ og er fleksible i forhold til træningstidspunkter. 

Samtidig dokumenteres det, at gruppen af voksne, der har hjemmeboende børn, er de mindst idrætsaktive. Kun 47 pct. af de 30-39-årige dyrker regelmæssigt idræt eller motion. Det er især manglende nærhed til faciliteter, der angives som årsag – samt manglende tid. Det vidner om, at der er et stort potentiale for idrætsfaciliteter, der retter sig mod nærområdet, og som integrerer flere funktioner og forskellige brugergrupper for at imødekomme de ændrede behov for idrætsudfoldelse.

Fleksible forhold

De frivillige idrætsforeninger, som traditionelt står for aktiviteter i mere faste rammer, hvad angår tid og sted, er begyndt at indse, at der er brug for idrætsfaciliteter, som tilgodeser de ændrede behov. 

Det fremgår bl.a. af helt nye tal fra et aktuelt forskningsprojekt om idrætsfaciliteter i fire danske kommuner (Ringsted, Slagelse, Syddjurs og Høje-Taastrup). Her blev ca. 500 foreningsfolk (formænd, bestyrelsesmedlemmer, instruktører og menige medlemmer) spurgt om deres syn på forskellige udsagn, herunder om der er behov for idrætsfaciliteter, hvor brugerne kan komme, når det bedst passer dem. Dette er 70 pct. af foreningsfolkene enige i.

Børn og nærhed

For børn og unge er det især muligheden for selv at kunne transportere sig til og fra aktiviteter, der spiller en afgørende rolle. Tilgængeligheden af faciliteter har betydning for valget af idrætsaktivitet, og der en direkte sammenhæng mellem den tid, som bruges på transport til idræt og motion, og tilbøjeligheden til at være mere aktiv, hvis faciliteterne lå tættere på hjemmet. 

Dette underbygges også i føromtalte forskningsprojekt om idrætsfaciliteter i danske kommuner, hvor ca. 3.800 børn i 4.-9. klassetrin har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Som figuren viser, angiver halvdelen af de adspurgte børn, at de ville være mere aktive, hvis der var andre muligheder i det område, de bor i. 

Børn i 4.-9. klasse, som ifølge dem selv vil dyrke mere idræt, sport eller motion, hvis der var andre muligheder i områder, hvor de bor

Stort behov for prioritering og planlægning

Alt dette peger på, at der er behov for en højere grad af overordnet planlægning i kommunerne således, at den enkelte idrætsfacilitet baserer sig på lokale behov set i relation til det regionale udbud. Med andre ord: De nye idrætsvaner betyder, at kommunerne ikke længere kan forlade sig på standardiserede løsninger. Der skal prioriteres i idrætsfaciliteternes størrelser og indhold, så de kan tilpasses aktuelle behov og udviklingsmuligheder – alt efter de demografiske forhold. Tiden er simpelthen løbet fra den klassiske håndboldhal som den typiske idrætsfacilitet. Når der er brug for næranlæg, som møder behovet for en mere mangfoldig idrætsudfoldelse, skal der tænkes og vælges nyt. 

Referencer

Pilgaard, Maja (2008), Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idrættens AnalyseinstitutHøyer-Kruse, Jens, Kommunal planlægning af idrætsfaciliteter, ph.d.-projekt 2009-2012

Artiklen har været bragt i Politiken den 26. december 2010 som den tredje af i alt ni analyser offentliggjort omkring jul og nytår, hvor Idan i samarbejde med Politiken så nærmere på en række markante udviklingstræk inden for idrætten.