Idrætsdeltagelsen i Europa står i stampe
Mens idrætsdeltagelsen er høj i Nordeuropa, er det stadig kun et mindretal i Sydeuropa, der regelmæssigt dyrker motion eller idræt, viser en ny EU-undersøgelse. Danmark ligger i top internationalt.
Idrætsdeltagelsen står i stampe på europæisk plan, viser en ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen.
Kun et mindretal på 41 pct. af de voksne borgere i EU dyrker motion eller idræt mindst én gang om ugen, mens 42 pct. er helt idrætsligt inaktive. En mindre gruppe på 17 pct. trækker med sjældne mellemrum i træningsdragten. Sammenlignet med forrige undersøgelse i 2009 er der tale om marginale forskelle.
Tallene kan læses i den netop offentliggjorte Eurobarometer-undersøgelse om sport og fysisk aktivitet, der bygger på interview af knapt 28.000 borgere i de 28 medlemslande gennemført i efteråret 2013.
Også hvis man ser på andre ikke-idrætslige fysisk aktiviteter som eksempelvis cykling til og fra arbejde og havearbejde, er det ifølge Eurobarometer kun et mindretal på 48 pct., som regelmæssigt er aktive.
EU’s kommissær på idrætsområdet, Androulla Vassiliou, ser derfor et behov for at opmuntre flere til at være fysisk aktive i hverdagen.
”Det er vigtigt ikke blot for den enkeltes helbred med også på grund af de store økonomiske omkostninger, som følger af manglende fysisk aktivitet. Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfordre borgerne til at være mere aktive,” siger Vassiliou i en pressemeddelelse, hvor hun bl.a. fremhæver, at det nye EU-program Erasmus+ åbner for mulighed for at finansiere tværnationale initiativer til fremme af sport og fysisk aktivitet.
Store forskelle mellem nord og syd
Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at der fortsat er et gab på tværs af Europa mellem de idrætsaktive nordeuropæere og idrætsligt mindre aktive befolkninger i Mellem- og Sydeuropa.
Mens Sverige, Danmark, Finland og Holland ligger i top med en idrætsaktiv andel af befolkningen på henholdsvis 70, 68, 66 og 58 pct., er blot 11 pct. regelmæssigt aktive i Bulgarien, 19. pct. i Malta og 21 pct. i Rumænien.
Også lande som Portugal, Polen og Italien har efter europæisk målestok en lav idrætsdeltagelse med mindre end en tredjedel af befolkningen, der regelmæssigt dyrker motion og idræt. I en stor mellemgruppe finder man befolkningsrige lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig, hvor lidt under halvdelen af befolkningen får pulsen op mindst én gang om ugen.
De 68 pct. idrætsaktive i Danmark ligger ikke langt fra de 64 pct., som Idan nåede frem til var regelmæssigt idrætsaktive i sin seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2011. Den lidt højere andel i EU-undersøgelsen kan skyldes metodiske og statistiske variationer, men idrætsdeltagelsen kan også være steget lidt i de seneste par år. Siden de første danske målinger i 1960’erne har den været støt stigende i Danmark.
Mest aktivitet udendørs
Eurobarometer-undersøgelsen har også fokus på en række andre faktorer omkring idrætsdeltagelsen.
Bl.a. peger den på parker og andre udendørs områder som europæernes mest populære arenaer for de idrætslige fornøjelser (40 pct.). Væsentligt færre er aktive i mere faste idrætsrammer som fitnesscentre (15 pct.), idrætscentre (8 pct.) og idrætsforeninger (13 pct.).
Undersøgelsen angiver samtidig ønsket om sundhed, afslapning og fitness som de dominerende motivationsfaktorer bag de idrætslige udfoldelser – herefter følger det ’at have det sjovt’. Kun én ud af 20 er tiltrukket af sportens konkurrencemoment, hvilket endnu engang viser, hvilken kløft der er mellem den traditionelle sportslogik og den brede befolknings forventninger motion og idræt.
Som de største barrierer angiver de 28 EU-landes befolkninger mangel på tid fulgt af manglende interesse og sygdom/handicap. Til gengæld mener tre ud af fire, at der er mulighed for at dyrke motion eller idræt i lokalområdet – selv om et stort mindretal på cirka 40 pct. mener, at de lokale myndigheder kunne gøre mere for at skabe tilbud.
