Idrætspolitik deler kommuner
De store kommuner er bedst til at formulere en idrætspolitik og igangsætte projekter for særlige grupper, viser en ny kommuneundersøgelse, som Idans nyhedsbrev offentliggør resultater fra i det senere nummer.
Det idrætspolitiske danmarkskort afslører store forskelle mellem landets kommuner, skriver Idans nyhedsbrev, Overblik.
Hvor over halvdelen af kommunerne i hovedstadsområdet inklusive Frederiksborg og Roskilde Amter har formuleret en idrætspolitik, sker det sjældnere i det vestlige Danmark med Viborg Amt som undtagelsen.
Det viser de første resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af kommunal idrætspolitik, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) under SDU gennemfører for Idan.
Kommunestørrelsen er afgørende
I alt angiver 82 ud af 211 kommuner svarende til 39 procent, at de har formuleret en skriftlig idrætspolitik. Ifølge Bjarne Ibsen fra CISC er den helt afgørende faktor for engagementet kommunestørrelsen.
”Vi kan se, at andelen af kommuner med en formuleret idrætspolitik nøje følger kommunens størrelse. Jo større kommuner, jo flere har formuleret en idrætspolitik,” siger Bjarne Ibsen.
De større kommuner er også betydeligt mere offensive, når det drejer sig om at lave indsatser over for særlige befolkninggrupper som f.eks. børm, ældre eller indvandrere.
Til gengæld har de små kommuner en klart bedre facilitetsdækning opgjort pr. indbygger. Mens der går cirka 5.300 indbyggere pr. større hal i kommuner med mere end 50.000 indbyggere, går der blot 2.200 indbyggere pr. hal i de helt små kommuner med under 5.000 indbyggere.