Idrætspolitisk aftale bliver mødt af både ris og ros

Opdateret 8. maj 2014

Regeringen har som opfølgning på den idrætspolitiske udredning indgået en bred politisk aftale med alle Folketingets partier om den statslige finansiering af idrætten gennem lottomidlerne. Aftalen omfordeler til næste år 30 mio. kr. stigende til 42 mio. kroner i 2018, når ændringerne er fuldt indarbejdet.

Anti Doping Danmark bliver den største vinder og vil over de kommende fire år få øget det årlige tilskud med 12 millioner kr., hvilket i alt vil sikre antidopingarbejdet omkring 30 mio. kr. årligt. Samtidig får Sport Event Denmark, som i de seneste par år været afhængig af midlertidige særbevillinger, en fast bevilling på 24 mio. kr., som i 2017 stiger til 25 mio. kr.

Herudover sikrer aftalen Team Danmark et årligt beløb på 7 mio. kr. stigende til 8 mio. kr. til en genetablering af talentudviklingspuljen, mens Dansk Skoleidræt i perioden 2015-2017 får et mindre beløb til implementeringen af folkeskolereformen.

På analyseområdet kan Idrættens Analyseinstitut se frem til en stigning i bevillingen på 2 mio. kr. fra 2015 stigende til 4 mio. kr. i 2017. Som led i aftalen bliver Videncenter for Folkeoplysning under Idrættens Analyseinstitut gjort permanent fra 2016, når den nuværende treårige bevilling udløber. Videncentrets arbejde skal herefter finansieres af Idans øgede bevilling. Desuden er der i 2015 afsat et engangsbeløb på 1 mio. kr. til et forbedret statistikgrundlag på idrætsområdet gennem et samarbejde mellem Kulturministeriet og Danmarks Statistik.

Den samlede aftale finansieres gennem et såkaldt omstillingsbidrag på 12 mio. kr. årligt fra de tre hovedorganisationer – DIF, DGI og Firmaidrætten – og andre organisationer, der modtager udlodningsmidler, mens Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), som støtter trav- og galopsporten i Danmark, kan se frem til at miste 30 mio. kr. om året, når aftalen er fuldt indarbejdet i 2018. Partierne bag forliget opfordrer dog samtidig HFF til at undersøge alternative finansieringsmuligheder sammen med Danske Spil, f.eks. gennem udvikling af nye spilformer.

Lille statslig satsning

Tilbage bliver der i 2015 frie midler på 3,25 mio. kr. under Kulturministeriet, såkaldte ’omstillingsmidler til udmøntning’, der i 2018 kommer op på 6 mio. kr.

Der bliver altså ikke tale om en større statslig idrætspolitisk satsning uden om de etablerede organisationer og institutioner, selv om partierne i aftalegrundlaget understreger, at idrætspolitikken skal tage højde for, at selvorganiseret og privat idrætsudfoldelse fylder mere end tidligere, og at der er behov for at få flere ikke-aktive til at dyrke idræt.

Men forligspartierne lægger særligt vægt på, at ”idrætspolitikken skal bygge videre på foreningsidrætten” og bakker i den forbindelse op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI’s ’25-50-75-vision', der har som mål, at 75 pct. af befolkningen i 2025 dyrker idræt, og 50 procent gør det i foreningsregi.

”Danskerne dyrker meget idræt og motion, og det gør de i idrætsforeninger og i fx fitness centre og på gader og stræder. Det vil jeg sammen med folketingets partier gerne bakke op om. Derfor har vi lavet en idrætspolitik, som er med til at sætte retningen for dansk idræt. De frivillige lægger et stort arbejde i regi af de store idrætsorganisationer, og derfor sikrer aftalen også, at foreningsidrætten i Danmark står stærkt,” siger kulturminister Marianne Jelved i Kulturministeriets pressemeddelelse.

Anført af Kulturministeriet skal en række ministerier dog udarbejde en række idrætspolitiske sigtelinjer for regeringens egne idrætspolitiske initiativer, men det skal ske inden for de enkelte ministeriers egne økonomiske rammer og i dialog med KL, kommunerepræsentanter, idrætsorganisationer og private aktører. Desuden skal sigtelinjerne inden for Kulturministeriet udmøntes af aftalepartierne.

Som eksempler på centrale initiativer nævner aftalen bl.a. forebyggelsesindsatser på dopingområdet, bekæmpelse af matchfixing eller initiativer, der kan få flere ikke-aktive til at dyrke motion og idræt. Sigtelinjerne skal med jævne mellemrum til debat, f.eks. i form af idrætspolitisk høringer.

Ud over ændringerne i fordelingen af centrale midler til idrætten medfører aftalen en vis forenkling i finansieringen af en række institutioner.

Tilfredshed i idrætsorganisationerne

Aftalen bliver hilst velkommen i de tre hovedorganisationer, selv om de må bidrage med et mindre beløb til finansieringen.

”Det er betydeligt bedre, end jeg havde frygtet. Klart, klart bedre end det, der på et tidspunkt var lagt op til,” siger Niels Nygaard til DR Sporten og peger på, at Sport Event Danmark bliver gjort permanent, at antidopingarbejdet bliver styrket, og at der er afsat en talentudviklingspulje til Team Danmark.

DGI’s formand, Søren Møller, hæfter sig ved, at forligspartierne tilslutter sig idrætsorganisationernes idrætspolitiske målsætning om at få flere til at dyrke idræt.

”Vi mener, at Vision 25-50-75 bliver det vigtigste resultat af den reform af dansk idræts økonomi og struktur, som kulturminister Marianne Jelved og alle Folketinget partier indgik aftale om tirsdag aften,” siger han i en fælles pressemeddelelse med DIF.

Samtidig hæfter Firmaidrættens formand, Peder Bisgaard, sig i en kommentar ved, at aftalen viser, ”at de væsentlige aktører inden for dansk idræt, er de frivillige organisationer”, mens den ifølge en pressemeddelelse fra Sport Event Denmarks formand, Lars Krarup, betyder, at organisationen kan arbejde langsigtet og strategisk med såvel internationale elite- som breddeevents.

Hård kritik af aftale

Men den politiske aftalen møder også hård kritik fra uafhængig side.

Bjarne Ibsen, der er idrætsforsker og professor ved Syddansk Universitet, hæfter sig ved, at Socialdemokraternes tanker om en slagkraftig statslig indsats på idrætsområdet reelt er endt i ingenting, mens især eliteidrætten ser ud til at få mest ud af aftalen. Han går så vidt som at kalde aftalen for ’jammerlig’.

”Det er forstemmende, at man efter et stort udredningsarbejde blot læner sig op ad idrætsorganisationernes reklamekampagne ’Vision 25-50-75’. Der er ikke tale om en reform, men en koncentration af magt, indflydelse og penge hos dem, der i forvejen er inde i varmen. Jeg ser ingen perspektiver i aftalen,” siger Bjarne Ibsen, der mener, at aftalen styrker idrætsorganisationernes dominans, selv om organisationerne langt fra tegner hele idrætten i Danmark.

”Den store taber er mangfoldigheden i idrætten. Det handler mere om, hvem der har haft de bedste politiske kontakter end om, hvilke principper man gerne vil støtte efter. Alle inklusive Idan har stået på tæerne for politikerne,” mener Bjarne Ibsen.

Han peger på, at den brede debat om, hvordan man bedst bruger pengene idrætsområdet reelt har været fraværende op til forliget. Desuden cementerer aftalen status quo snarere end at fremme konkurrence og nye initiativer på idrætsområdet – og det gælder efter hans mening også idrætsforskningen, hvor han revser den øgede bevilling til Idrættens Analyseinstitut for at hæmme konkurrencen om forskningsmidlerne.

Hestevæddeløbsporten vil se fremad

Den største taber i aftalen er hestevæddeløbssporten, som kan se frem til at miste 30 mio. kr. ud af de små 100 mio. kr., som man i dag modtager gennem udlodningsmidlerne, når aftalen er fuldt implementeret i 2018.

I Dansk Hestevæddeløb, der et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop, bliver aftalen da også modtaget med skuffelse, selv om direktør Henrik Friis peger på, at det kunne være gået værre.

”Kulturministerens udgangspunkt gennem hele forløbet har været, at hestevæddeløbssporten skulle skæres med 30 mio. kr. allerede fra 2015. Så set i lyset af dette kan vi på en måde være tilfredse med, at vi fik forhandlet os frem til en aftale, hvor de beløb, der bliver skåret i de første år af aftaleperioden, er knap så voldsomme,” siger Henrik Friis til Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside.

Han havde dog gerne set løsning, hvor sporten i fem år beholdt det nuværende tilskud, men peger også på, at aftalen giver mulighed for at undersøge nye finansieringsformer for sporten.

”Dansk Hestevæddeløb kan nu komme til at arbejde videre med det forslag, vi selv er kommet med for nyligt: Etableringen af nyt, nordisk spilleselskab for heste. Målet er, at vi med nye samarbejdspartnere og øget markedsføring af spillet kan skabe et indtægtsgrundlag, så hestevæddeløbssporten på sigt kan blive selvfinansierende,” siger Henrik Friis.

Kras kritik fra gadefodbolden

Mere direkte er reaktionen i den lille organisation Ombold, der udvikler og organiserer gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte, og som hidtil har været finansieret af midlertidige puljemidler fra Socialministeriet.

Organisationen havde håbet på at blive løftet over i Kulturministeriet som støtteværdig på linje med foreningsidrætten. ”Men samfundets allersvageste, som ikke er en del af foreningsidrætten, blev desværre forbigået, da samtlige partier i Folketinget i går landede en ny idrætspolitisk aftale,” konkluderer Martin Svend Pedersen, der er sekretariatsleder i Ombold, i en kommentar på organisationens hjemmeside.

Han vurderer, at aftalen i det første år blot efterlader 0,3 pct. eller lidt over tre millioner kroner til den uorganiserede idræt, og peger desuden på, at de socialt udsatte kun er nævnt i en henstilling om, at idrætsorganisationerne skal gøre en særlig indsats for at sikre mangfoldighed i idrætten, herunder idræt for socialt udsatte grupper.

”Med den nye aftale står det stadig idrættens hovedorganisationer frit for om de vil bruge 5 eller 5 millioner kroner på idræt til socialt udsatte, og under alle omstændigheder forsat selv definere, hvornår man er socialt udsat. Det kan dække over alt fra utilpassede unge, børn med anden etnisk bagrund til overvægtige med diabetes. Uden tvivl vigtige indsatser, men det hjælper ikke de voksne misbrugere, alkoholikere og hjemløse, der aldrig har været en del af den traditionelle foreningsidræt,” skriver han.