Innovation gjorde lokal event til verdens største halvmaraton
Løbende innovation, langtidsplanlægning og en professional organisation bakket op af flere tusinde frivillige har gjort halvmaratonløbet GöteborgsVarvet til verdens største. Løbet er blevet et forbillede for andre store motionsløb.
Det begyndte med 1.800 dedikerede halvmaratonløbere på en regnvåd parkeringspark i Göteborg for 32 år siden. Men især de seneste 5-10 år er det gået stærkt, og i dag fremstår GöteborgsVarvet som verdens største halvmaratonløb med over 62.500 løbere til selve halvmaratonløbet, 4.000 frivillige, folkefest i gaderne og sideløbende aktiviteter året rundt.
Med alle sideaktiviteter kommer det samlede antal deltagere op på 77.000 deltagere. Dertil kommer lokale træninger. En væsentlig forklaring på fremgangen er det øgede fokus, der har været på løb og sundhed i de senere år. Men GöteborgsVarvet er også historien om en professionaliseret løbsorganisation med en usædvanlig sans for såvel strategisk planlægning som de finere detaljer med løbende innovation og målgruppebevidsthed i centrum. På Idans forkonference ’Idræt mellem forening og forretning’ den 18. september i Aalborg som optakt til de følgende dages internationale sportsmanagement-konference EASM 2012 gav løbsdirektør Bo Edsberger et blik ind i maskinrummet på GöteborgsVarvet, der er blevet en god case på sportsmanagement omsat til praksis.
Fokus på detaljen
Frem for alt har folkene bag GöteborgsVarvet konstant fokus på, hvad deltagerne synes om arrangementet, og hvordan de kan øge deltagertilfredsheden. Det gør de blandt andet ved jævnligt at udsende spørgeskemaer, der giver mulighed for at fokusere på løbets styrker og svagheder. En viden, som løbsorganisationen kan udnytte til at foretage yderligere forbedringer i forbindelse med organiseringen af løbet.
”Vi ved rigtig meget om deltagerne, fordi vi hele tiden spørger dem, hvad de synes om de ændringer, vi har foretaget,” sagde Bo Edsberger på konferencen i Aalborg.
Et eksempel er underholdningen på ruten, hvor der er stillet et band op for hver 500 meter, som underholder løberne, når de kommer forbi, men som i lige så høj grad er et ekstra krydderi for tilskuerne, der ofte står flere timer og hepper på deres venner eller familie. Musikken er nøje koordineret, så hvert enkelt band præcist ved, hvornår og hvor meget de skal spille. Netop publikum er en meget vigtig del af GöteborgsVarvet. Derfor har arrangørerne bevidst valgt, at halvdelen af alle løbere skal komme fra Göteborg og omegn, så store dele af byen på den ene eller den anden måde er involveret i løbet. Det sikrer flere tilskuere langs ruten. De frivillige bliver der også taget hånd om. Her har man valgt at skrive en instruktion specifik til hver enkelt af de 4.000 frivillige, så ingen er i tvivl om, hvad de skal foretage sig og hvornår. Samlet set har arbejdet med detaljerne og løbets planlægningshorisont på 18 måneder været med til at gøre eventen til den succes, den er i dag. Målingerne viser en tilfredshed blandt løberne på 97-98 pct. Samtidig er GöteborgsVarvet et svensk eksempel på, at det er muligt at kombinere frivilligt engagement og rødder i foreningsidrætten med en professionel organisering, som man også kender det fra Danmark, f.eks. hos atletikklubben Sparta i København. GöteborgsVarvet er ejet af Göteborgs Friidrottsförbund, og millionoverskuddet udloddes til de lokale foreninger, som hjælper med arrangementet.
Fremtidige udfordringer
Men succesen til trods peger Bo Edsberger også på en række udfordringer og indbyggede dilemmaer.
Et eksempel er balancen mellem folkefest og sport. På den ene side ønsker løbet at tiltrække eliteløbere fra udlandet. Først og fremmest for at sikre kendskab og prestige i verden, mens man på den anden side i praksis ikke har plads til ret mange udenlandske løbere. Blandt de løbere, der typisk deltager, er en klar overvægt af personer med en høj indkomst, og det er derfor også en udfordring for løbet at tiltrække et bredere udsnit af befolkningen. Ydermere er det en udfordring at finde den rigtige balance mellem hovedaktiviteten – dvs. halvmaratonløbet – og de stadigt flere sideaktiviteter. Selve halvmaratonløbet har nået det maksimale antal deltagere. I de senere år har løbsorganisationen valgt at udvide paletten af tilbud ved blandt andet at indføre såkaldte ’seedningsløb’, som giver deltagerne mulighed for at løbe sig til en bedre startposition til selve halvmaratonet. Desuden findes nu også mindre distancer, som primært henvender sig til det yngste publikum, ligesom man med blik på DHL-stafettens succes i Danmark overvejer at introducere et lignende arrangement i Göteborg.
Stigende betydning for turismen
Endelig rejser løbets stigende betydning for turismen nye dilemmaer. Hvert år omsætter løbet for 200 mio. svenske kroner uden en eneste krone i tilskud fra kommunen. Ifølge Bo Edsberger modsvarer fem års GöteborgsVarvet en mega-event som VM i atletik, som fandt sted i Göteborg i 1995. Men med så mange mennesker samlet på et sted, hvoraf halvdelen kommer uden for Göteborg, er løbet interessant for turismesektoren i området.
Dermed kan der opstå en interessekonflikt, om hvorvidt løbet fortsat skal prioritere lokalbefolkningen højest og fastholde målsætningen om, at halvdelen skal komme fra Göteborg, eller om man alternativt skal åbne for især flere udenlandske turister. Begge grupper betaler det samme tilmeldingsgebyr, men udlændige og andre tilrejsende skaber langt flere turismeindtægter til området i form af overnatninger og penge brugt uden for løbet. Selvom folkene bag GöteborgsVarvet har formået at opbygge et af Europas mest succesfulde motionsløb, er der altså stadig rigeligt med udfordringer at tage fat på. Men sådan skal det også være, mener Bo Edsberger: ”Det er vigtigt når man arbejder med udvikling, at man aldrig må være tilfreds, men i stedet hele tiden kigger på, hvad de bedste gør.”