Idan Artikel 15.02.2008

IOC vil fremme debat om god ledelse i idrætsorganisationer

Den Internationale Olympiske Komite vil frem til sin kongres i København om halvandet år sætte større fokus på demokratiet og åbenheden i idrættens organisationer.

Skrevet af: Søren Bang

Klare regler, grundlæggende demokratiske rettigheder og åbenhed er blandt de minimumskrav, som idrættens organisationer skal leve op til, hvis sporten på længere sigt skal kunne hævde sin uafhængighed over for regeringer og kommercielle interesser. Det mener IOC, som nu igangsætter en debat om, hvilke minimumskrav man bør kunne stille til idrætsorganisationerne inden for den olympiske bevægelse.

Udkast til retningslinjer

På et seminar den 11.-12. februar diskuterede IOC, de internationale specialforbund og de nationale olympiske komiteer et udkast til overordnede retningslinjer for god ledelse. Udkastet bliver fundamentet for en bredere debat op til og under IOC’s verdenskongres i København om halvandet år. 

Det foreløbige papir har fået titlen ‘Basic Universal Principles of Good Governance of the Olympic and Sports Movement’ og opstiller en række principper for god ledelse. Mange er formuleret i overordnede vendinger, mens andre opstiller mere specifikke krav. Det gælder eksempelvis en henstilling om, at alle valgbare poster skal være tidsbegrænsede.

Orden i eget hus

Hovedtemaet for seminaret var sportens autonomi, som ifølge de 170 deltagere på mødet er under stigende pres. 

Det blev derfor samtidig besluttet at etablere et netværk på tværs af idrætsorganisationerne, der skal overvåge udviklingen og reagere på eventuelle trusler. Ifølge IOC har der været ti eksempler på alvorlige indgreb i sportens autonomi siden et tilsvarende seminar blev afholdt i 2006. Det er i det lys, at diskussionen om idrættens egne forhold skal ses. I den afsluttende resolution bliver god og redelig ledelse inden for idrætten betegnet som en forudsætning for, at idrætsorganisationerne kan hævde deres uafhængighed. Samtidig har der været eksempler på mangelfulde demokratiske processer, korruption, vennetjenester og lukkethed i en række internationale idrætsorganisationer. IOC måtte selv gennem en række reformer i slutningen af halvfemserne, mens forholdene i bl.a. det internationale volleyballforbund og FIFA gentagne gange har været kritiseret i de senere år.