ISL-rapport sætter FIFA under pres

Med udbetalinger på over 140 millioner schweizerfranc (cirka 870 mio. kr.) til topfolk inden for FIFA og en række andre idrætsorganisationer sikrede det senere krakkede marketingselskab, ISL, sig tv- og marketingrettigheder i årene 1989-2001. Det bekræfter den såkaldte ISL-rapport fra anklagemyndigheden i Schweiz, som den schweiziske højesteret tidligere på måneden besluttede at offentliggøre, selv om FIFA i første omgang forsøgte at hemmeligholde den. Rapporten sætter samtidig navn på to centrale FIFA-ledere som modtagere af bestikkelse. Nemlig den tidligere FIFA-præsident Joao Havelange og dennes daværende svigersøn, den tidligere formand for Brasiliens fodboldforbund og medlem af FIFA’s eksekutivkomité, Ricardo Teixeira. Ifølge rapporten berigede de to sig ulovligt og veldokumenteret for henholdsvis 1,5 mio. og 12,74 mio. schweizerfranc. Dertil kommer en række yderligere udbetalinger til de to. Dokumentet påviser ligeledes, at folk inden for FIFA, herunder den nuværende præsident, Sepp Blatter, var vidende om korruptionen, men undlod at rapportere til myndighederne og efterfølgende gjorde, hvad de kunne, for at holde sagen skjult for offentligheden. Angiveligt skulle Sepp Blatter således have været bekendt med, at en overførsel fra ISL til Havelange ved en fejl endte på en konto i FIFA frem for Havelanges personlige konto. ISL-sagen blev dog lukket i 2010, da Havelange og Teixeira indgik forlig og tilbagebetalte en mindre andel af de udbetalte beløb. Det var også de to tidligere centralt placerede fodboldledere, ikke FIFA, som til sidst forsøgte at forhindre offentliggørelsen af rapporten, som nu er offentliggjort af hensyn til offentlighedens interesse i sagen. Dog er en række personer anonymiseret.

Krav om Sepp Blatters afgang

Mange af detaljerne omkring ISL-sagen og flere af de involverede navne har længe været en offentlig hemmelighed takket være undersøgende journalister som britiske Andrew Jennings, tyske Jens Weinreich og schweiziske Jean François Tanda, der i flere år har rapporteret om korruptionen i FIFA. 

Frigivelsen af dokumentet lægger nu dokumentationen frem for offentligheden. I en pressemeddelelse skriver FIFA, at man er glad for frigivelsen af rapporten og peger på, at Sepp Blatter ifølge rapporten ikke selv har modtaget bestikkelse. Desuden anfører Blatter i et interview på FIFA.com, at kommerciel bestikkelse ikke var ulovligt i Schweiz på det tidspunkt og at man ”ikke kan dømme fortiden efter nutidens standarder”. Sådanne undskyldninger afviser Andrew Jennings som irrelevante. Han mener, at sagen hovedsageligt handler om økonomisk underslæb, og at Blatter ved ikke at melde bestikkelserne til myndighederne, har gjort sig medskyldig i at stjæle penge, som egentlig skulle have gået til FIFA. Han opfordrer derfor journalister til at blive ved med at stille to spørgsmål til Blatter:

1. ”Hvorfor kontaktede du ikke politiet da en bestikkelse på 1,5 millioner schweiziske franc til Joao Havelange ved en fejl endte op hos FIFA i marts 1997? Du vidste, at Havelange begik underslæb ved at modtage de penge som egentlig skulle have gået til FIFA.”
2. ”Når du undlod at rapportere det til politiet, gør det dig så ikke medskyldig i tyveri fra FIFA?”

Jens Weinreich er enig med Jennings. I en kommentar, skriver Weinreich at der kun er en måde, hvorpå FIFA kan få renset ud og forbedre sig rygte: ”Ved at starte helt forfra. Hele FIFA’s ledelse bør gå af og åbne deres arkiver for virkeligt uafhængige efterforskere. Det er kun fratrædelsen af præsidenten, hele eksekutivkomiteen, generalsekretæren og den juridiske chef, som i høj grad er ansvarlige for talrige katastrofer, som kan tænde en gnist af troværdighed,” mener Jens Weinreich.

Fem kritiske spørgsmål

Herhjemme peger Jens Sejer Andersen, international direktør i Play the Game, på, at sagen bør få personkonsekvenser. I en kommentar på playthegame.org rejser han fem spørgsmål, som han mener, at både FIFA, men også andre idrætsorganisationer anført af IOC bør stille sig selv:

• Kan FIFA blive ledet af en person, som over mange år bevidst har tilladt store summer I at forsvinde ned I et omhyggeligt udformet korruptionssystem?
• Kan FIFA have en ærespræsident (Havelange), hvis grådighed og modtagelse af bestikkelse nu er bekræftet af retsdokumenter??
• Kan FIFA leve med det faktum, at der ikke er gjort rede for mere end 100 mio. schweiziske franc, som er blevet brugt på bestikkelse, eller vil man åbne sine arkiver og være ærlig om sin fortid?
• Kan andre idrætsorganisationer med forretningsforbindelse til ISL som ATP i tennis, IAAF i atletik, FINA i svømning og FIBA i basketball, acceptere at nogle af deres tidligere ledere kan have været part i korruptionssystemet?
• Kan IOC tolerere, at Sepp Blatter has tydeligvis har brudt IOC’s etiske kodeks, eller bør han vises døren, ligesom Havelange bliv det I IOC for nylig?

Samtidig mener Jens Sejer Andersen, at DBU ikke længere kan forsvare deres støtte til Blatter, som DBU har stemt på, siden han blev præsident i 1998. ”Forskellen på i dag og i forgårs er, at DBU tidligere har kunnet henholde sig til, at Havelanges og Blatters ansvar ikke var fuldstændig klargjort, og at det drejede sig om gode journalistiske historier, der ikke nødvendigvis var den fulde sandhed. Nu har vi det schweiziske retssystems ord for, at journalisterne underdrev omfanget af korruptionen,” siger han til Tipsbladet.

Ny etisk komité i FIFA med gengangere

Det er dog meget tvivlsomt, om offentliggørelsen af ISL-rapporten får så drastiske politiske konsekvenser som efterlyst. 

Sepp Blatter sidder stadig i sadlen, og FIFA ser ud til at fortsætte sit reformarbejde i sit eget mere adstadige tempo med afsæt i nogle af de anbefalinger, som en reformkomite under ledelse af korruptionseksperten Mark Pieth har givet FIFA. Senest har FIFA således udpeget to nye etiske komitéer, som afløsning for den tidligere, der blev kritiseret for at være for passiv og ineffektiv. Amerikaneren Michael J. Garcia er på Mark Pieths anbefaling blevet formand for den udredende etiske komite, mens tyskeren Hans-Joachim Eckert bliver formand for den dømmende. Som påpeget af bl.a. den amerikanske blogger Roger Pielke Jr. er der på nær formandsposterne stort set tale om gengangere i de to komitéer. Men den tyske journalist Jens Weinreich hæfter sig ved, at komitéerne ikke vil være underlagt nogen forældelsesfrist. Dermed mener han, at vejen bør være banet for en række undersøgelser. Ikke kun af ISL-sagen, men også mistankerne om korruption i forbindelse med tildelingen af VM i fodbold til Rusland og Qatar i 2018 og 2022 samt op til Tysklands værtskab tilbage i 2006.