Idan Artikel 02.01.2007

KIF giver støtte til 18 projekter

Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning har fordelt knap fem millioner kroner til 18 forsknings- og formidlingsprojekter.

Skrevet af: Søren Bang

Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, KIF, har offentliggjort listen over de projekter, som udvalget på før jul besluttede at støtte.

Projekterne spænder vidt indholdsmæssigt og økonomisk med bevillinger fra 34.040-800.000 kroner.

De to største bevillinger er gået til Rasmus Bysted Møller, som har fået tildelt 800.000 kr. til ph.d.-projektet ’Sport og Etik - en moralfilosofisk analyse af elitesporten’, mens Mette Krogh Christensen får 517.425 kr. til projektet ’Fodboldtalenter på vej’ med undertitlen ’Sociale og psykologiske faktorers betydning for talentudvikling og karriereforløb hos unge mandlige danske elitefodboldspillere i alderen 15-21 år’.

På formidlingssiden går der bl.a. 34.020 kr. til et samarbejde om elektronisk og søgbar formidling af artiklerne fra Dansk Idrætshistorisk Forenings årsskrifter her på Idan.dk. Formanden for Dansk Idrætshistorisk Forening – Krop og Kultur, Anne Lykke Poulsen, står bag ansøgningen om støtte til projektet, der er udformet i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

Samlet er de 18 projekter støttet med lidt over 4,8 millioner kroner.