KL: Flere midler til idrætsfaciliteter
De kommunale idrætsfaciliteter er nedslidte, og det vil kræve årlige treciftede millioninvesteringer at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, lyder vurderingen i KL’s nye investeringsplan.
Står det til kommunerne, er det slut med nedslidte og misligholdte idrætsfaciliteter. Det fremgår af Kommunernes Landsforenings (KL) flerårige investeringsplan ’Fundament for fremtiden’, som beskriver behovet for at udbygge eller vedholde de fysiske rammer på en række velfærdsområder, heriblandt idrætsfacilitetsområdet. I en årrække har vedligeholdelsesudgifterne på kultur-, fritids-, og idrætsområdet ligget på et lavere niveau end behovet, lyder det i den ene af de to delrapporter, der netop er offentliggjort som led i investeringsplanen. Det betyder, at kommunerne i dag sidder tilbage med et stort vedligeholdelsesefterslæb på en række faciliteter som stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.
600 mio. kr. mere til vedligeholdelse
Kommunernes beregninger viser, at vedligeholdelsesbehovet inkl. både drifts- og anlægsudgifter på kultur-, fritids- og idrætsområdet ligger på 1.253 mio. kr. i 2009. Det er ca. 600 mio. kr. mere end de knap 650 mio. kr., der årligt er afsat til de samlede vedligeholdelsesudgifter.
Kommunernes beregninger stemmer overens med en tidligere undersøgelse foretaget af rådgivningsvirksomheden COWI, der opgjorde det samlede efterslæb på kultur-, fritids- og idrætsområdet i 2009 til godt 500 mio. kr.
Mindre behov for udbygning og tilpasning
Mens de nuværende kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter skriger på at blive renoveret, er der ifølge KL ikke det store behov for investeringer i udbygning og tilpasning af faciliteterne på kultur- og idrætsområdet.
Her viser kommunernes analyser, at det årlige behov for udbygning og tilpasning i perioden 2010-2013 forventes at være på 1,2 mia. kr. Det er 280 mio. kr. lavere end budgettet i 2009. Bl.a. på den baggrund har kommunerne vurderet kultur-, fritids- og idrætsområdet som det fjerde vigtigste ud af de i alt fem kerneområder i forhold til at hæve det nuværende investeringsloft. I toppen ligger folkeskoleområdet, som har behov for anlægsinvesteringer for 5,5 mia. kr. Dog understreger KL, at det mindre behov for nye faciliteter på kultur-, fritids- og idrætsområdet ikke må blive en sovepude, når det gælder behovet for bedre vedligeholdelse og renoveringer: ”...kommunerne vurderer, at der generelt er et højt vedligeholdelsesbehov på området. Således medfører det forholdsmæssigt lavere behov for nye investeringer ikke, at det samlede investeringsbehov på området bliver lavere. Behovet kan blot i højere grad henføres til vedligeholdelsesinvesteringer,” fastslår kommunerne i rapporten.
Bedre udnyttelse af skolernes idrætsfaciliteter
Samtidig kan idrætten og dens behov også spille en væsentligt rolle i forbindelse med udbygningen og renoveringen af bl.a. skoler.
Bl.a. anbefaler Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg i sin nylig offentliggjorte rapport, ’Idræt for alle’, at man i langt højere grad integrerer idræt i indretningen og renoveringen af skolernes udvendige og indvendige faciliteter. Ifølge rapporten vil det kunne fremme børn og unges fysiske aktivitet.
En samlet milliardinvestering
Samlet foreslår KL, at anlægsudgifterne på samtlige kerneområder hæves fra de nuværende 15-16. mia. kr. årligt til 21 mia. kr.
Formanden for KL, Erik Fabrin, er generelt ikke overrasket over behovet for at løfte anlægsbudgetterne på offentlige bygninger: ”Det er ikke så mærkeligt, for Danmark har i en årrække underinvesteret i vedligeholdelsen af bygninger i den offentlige sektor sammenlignet med blandt andet Norge og Sverige,” siger formanden i en pressemeddelelse. Investeringsplanen forventes at indgå i forhandlingerne med regeringen om en økonomiaftale for 2010 og bliver drøftet på et borgmestermøde d. 7. maj.