Kommunal idrætspolitik kan nå flere voksne

Kommunerne lever op til folkeoplysningslovens særlige fokus på at støtte børn og unges idrætsdeltagelse i foreningslivet.

Det sker dels ved at drive de faciliteter børn og unge i høj grad benytter, dels ved at yde tilskud til foreninger med aktiviteter for børn og unge. Men den særlige prioritering af børn og unge betyder i mange kommuner, at den kommunale idrætspolitik og idrætsstøtte i kun i mindre grad når de voksne borgere.

Ifølge resultaterne fra Idan og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfunds (CISC) undersøgelser af idrættens vilkår og faciliteter i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner i 2015 efterlader kommunernes traditionelle fokus et uforløst potentiale for at aktivere flere voksne.

De fire undersøgelser, der alle er gennemført i efteråret 2015, bekræfter, at særligt udgifter til faciliteter i form af bl.a. driftstilskud og lokaletilskud vejer tungt på kommunernes idrætsbudgetter. Mellem 79 og 90 pct. af idrætsbudgetterne i de fire undersøgte kommuner går direkte eller indirekte til idrætsfaciliteter med Varde som topscorer (90 pct.) efterfulgt af Halsnæs (89 pct.), Ballerup (82 pct.) og Gladsaxe (79 pct.).

Især boldbaner, haller, sale og svømmehaller tegner sig for de kommunalt betalte og støttede faciliteter i kommunerne. Der er tale om faciliteter, som børn og unge i stor udstrækning benytter, mens de voksne i udpræget grad vælger andre arenaer for deres idræts- og motionsaktivitet.

Voksne benytter andre faciliteter

Det er netop prioriteringen af de traditionelle idrætsfaciliteter, der er den væsentligste årsag til, at mange voksnes idrætsdeltagelse i praksis falder uden for den kommunale idrætspolitik og dermed idrætsstøtte.

Kommuneundersøgelserne viser nemlig, at de voksne borgere i kommunerne (16 år+) i vid udstrækning er aktive uden for de traditionelle kommunale facilitetsrammer. I alle fire kommuner benytter flest voksne sig af udendørs områder som naturen, veje, gader, fortove og lignende som ramme for idrætsaktiviteterne efterfulgt af fitnesscentre/motionsrum og haller/sale med mindre variationer på tværs af de fire kommuner (se figur 1).

Figur 1: Voksnes brug af områder og faciliteter til idrætsaktivitet

Hvilke idrætsanlæg, idrætsfaciliteter, idrætslokaler eller steder benytter du, når du dyrker motion, idræt eller sport? Andel af idrætsaktive voksne (flere svar muligt). Fordelt på kommuner.

En oplagt forklaring på brugsmønstret er, at de voksnes foretrukne rammer til idræt afspejler deres valg af aktiviteter, som i mindre grad involverer de kommunalt støttede faciliteter – og som også i mindre grad tilgodeses af de kommunale prioriteringer på idrætsområdet.

Mens aktiviteter som fodbold, håndbold, gymnastik og svømning med stor appel til børn kræver faciliteter af de typer, som kommunerne oftest støtter, vælger voksne ofte andre, mere motionsprægede aktiviteter. Aktiviteter som løb, vandreture, cykling, styrketræning og aerobic eller anden træning på hold finder sjældent sted i de typiske kommunale faciliteter, men foregår udendørs eller i fitnesscentre, som også figur 1 afspejler.

Da kvinder i endnu større udstrækning dyrker sådanne aktiviteter, er kvinders brug af kommunernes faciliteter endnu lavere end mændenes. Mænd dyrker således i større omfang end kvinderne aktiviteter som fodbold og andre boldspil, hvilket gør, at de benytter de kommunalt støttede faciliteter som boldbaner lidt mere. 

Bredere idrætspolitik på tværs af forvaltninger

Kommunerne skal i sagens natur efterleve folkeoplysningslovens fokus på børn og unge, men herudover kan der være andre gode grunde til, at kommunerne prioriterer børn og unge politisk, f.eks. ønsket om tidligt at give børnene gode vaner, når det gælder fysisk aktivitet, sundhed og socialt fællesskab.

Man kan diskutere, om det er et problem, for de fleste voksne finder andre veje, men meget tyder faktisk på, at mange kommuner kan nå ud til flere borgere uden at nedprioritere børn og unges behov i idrætspolitikken (se figur 2). F.eks. efterspørger mange voksne borgere muligheden for på den ene eller anden vis at kunne benytte de gængse idrætsfaciliteter i kommunerne, ligesom kommunen også kan nå ud til voksne via støttemidler til eksempelvis løbe- eller mountainbikeruter.

Figur 2: Andel, der dyrker idræt, opgjort i aldersgrupper (Ballerup Kommune)

Langt fra alle borgere er reelt omfattet af de kommunale tilskud til idrætten, som typisk går til faciliteter og foreningslivet. Det gælder især de voksne, som med alderen i stigende grad dyrker idræt uden for de traditionelle faciliteter og foreningerne. Her ses idrætsdeltagelsen og kommunal støtte til borgere i Ballerup Kommune. Billedet er i store træk det samme i andre kommuner.

Undersøgelserne peger på, at kommunerne ved eksempelvis at inddrage flere forvaltninger i den kommunale idrætspolitik har gode muligheder for at inkludere flere voksne i idrætspolitikken, hvilket flere kommuner da også arbejder bevidst på.

Et eksempel er ældreidrætsområdet, hvor de ældre i større udstrækning ønsker at være aktive i dagtimerne, men kan have svært ved at få adgang til faciliteter, fordi skolerne under børn- og ungeforvaltningen råder over faciliteterne i dagtimerne. Undersøgelser af kapacitetsbenyttelse viser, at der ofte i praksis er mange ledige timer i faciliteterne i dagtimerne.

Her vil samarbejde på tværs af eksempelvis en kultur- og fritidsforvaltning og en børn- og unge- eller skoleforvaltning kunne bane vej for, at de aktive ældre får langt bedre adgang til faciliteter i dagtimerne.  

Et andet eksempel er samarbejde med teknik- og miljøforvaltningerne, der mange steder er ansvarlige for udeområderne, der som nævnt er den mest benyttede ramme for voksnes idrætsaktivitet. Det kan eksempelvis ske ved, at kommunen understøtter mountainbikere ved bl.a. at give foreninger eller borgergrupper adgang til arealer eller materialer, så de selv kan etablere spor og markeringer eller aktiviteter. Det sker allerede i nogle kommuner. 

Brug faciliteter som samlingspunkt

Endelig peger flere af undersøgelserne på, at mange af de kommunalt støttede faciliteter i større udstrækning kan være med til at understøtte eller fremme aktiviteter for voksne ved blot at give mere fleksibel adgang til faciliteten.

Det kan f.eks. ske ved at give foreninger eller selvorganiserede borgere, der er aktive i det fri, bedre adgang til støtte- og servicefunktioner i faciliteterne i form af omklædning, opbevaring og sociale opholdssteder, som ellers kan være svære at få adgang til.

Samtidig kan en åbning af faciliteterne være med til at gøre dem til bredere lokale samlingspunkter. Ved at skabe et udgangspunkt for andre aktiviteter i faciliteten, hvor mange andre aktiviteter i forvejen hører hjemme, er der mulighed for at skabe en lokal, fælles forankring for idrætslivet – også selvom det ikke er alle aktiviteterne, der i udgangspunktet benytter selve faciliteten eller er organiseret i foreningslivet.