Kommuner bygger fortsat flere idrætsanlæg
I størstedelen af landets kommuner er der blevet etableret en række idrætsanlæg siden 2011. Især kunstgræsanlæg vinder frem. Ifølge kommunerne vil idrætsbyggeriet fortsætte.
50 kommuner deltager i forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - drift, ledelse og organisering’. Af dem har 41, altså fire ud af fem, etableret en bred vifte af forskellige idrætsanlæg i perioden 2011-15.
Det ser ud til, at etableringen af nye idrætsanlæg fortsætter. Der er nemlig truffet beslutning om at bygge forskellige typer nye idrætsanlæg i årene 2016-19 i to tredjedele af de deltagende kommuner.
Det viser indledende resultater fra forskningsprojektet, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut står bag. Via en spørgeskemaundersøgelse er de 50 kommuners beslutninger om etablering og lukning af idrætsanlæg bl.a. blevet undersøgt.
Meget få kommuner har besluttet at lukke idrætsanlæg (4 pct.) eller skoler med tilhørende idrætsanlæg (2 pct.) fremover. Til gengæld er der lukket skoler inden for de seneste fem år i 28 pct. af kommunerne, og det har medført en reduktion i antallet af offentlige idrætsanlæg i kommunen. Undersøgelsen viser ikke noget om, hvor vidt kommunerne derudover har lukket yderligere anlæg.
Figur 1: Politiske beslutninger om hhv. etablering og lukning af idrætsanlæg
(N=50).
Kunstgræsbaner har fået et gennembrud
Kunstgræsanlæg har vundet frem de senere år, og det ses i opgørelsen. I 29 af de 50 kommuner er der etableret i alt hele 70 kunstgræsanlæg i årene 2011-2015. Og for perioden 2016-19 var der på undersøgelsestidspunktet truffet beslutning i 10 kommuner om, at der skulle bygges yderligere 26 kunstgræsanlæg.
47 haller og lignende indendørs, multifunktionelle faciliteter er blevet bygget i til sammen 23 af de 50 kommuner. Det ser altså ud til, at behovet for denne type faciliteter ikke er opfyldt endnu. Fremover har 18 kommuner planlagt at bygge 28 indendørs multifunktionelle faciliteter.
Også svømmeanlæg bliver der flere af. I perioden 2011-15 er der anlagt 12 indendørs svømmefaciliteter fordelt på 10 kommuner. Og frem til 2019 er der planlagt yderligere 10 svømmeanlæg i 10 kommuner.
”Samlet set tyder resultaterne på, at vi vil se en fortsat stigning i antallet af idrætsanlæg. Kommunerne har i de seneste fem år etableret ganske mange anlæg, og meget tyder på, at dette bliver ved. De seneste års udbygning har primært fundet sted i større byer og bykommuner. Det skal ses i lyset af, at der her historisk har været et underskud af idrætsanlæg pr. borger,” siger adjunkt Jens Høyer-Kruse, CISC.
Figur 2: Antal nybyggede og planlagte idrætsanlæg
Figuren viser kommunernes svar på to forskellige spørgsmål: Et om, hvor mange idrætsanlæg, der er bygget i perioden 2011-2015, og et andet om de planlagte idrætsanlæg i perioden 2016-2019.
Fortsat investeringer i idrætsanlæg
33 af de 50 kommuner har svaret ja til, at der er beslutninger om at etablere idrætsanlæg i perioden 2016-2019. Mange kommuner har fokus på at etablere store anlægstyper i form af multifunktionelle indendørsfaciliteter (typisk hallen), og etablering af kunstgræsbaner fylder fortsat meget.
Der er dog også et kommunalt fokus på, at flere er aktive udendørs, og mange kommuner angiver, at de har investeret i udendørsfaciliteter.
”Det hører med til historien, at de adspurgte kommuner muligvis ikke har opgivet en række mindre, enkeltstående idrætsanlæg, f.eks. petanque-baner eller mountainbikespor. Derfor er kommunernes investeringer i faciliteter i bredere forstand formentlig større, end det omfang, der gives udtryk for i vores undersøgelse,” siger adjunkt Evald Bundgaard Iversen, CISC.