Konference om sikkerhed i friluftsliv
Syddansk Universitet ser nærmere på sikkerhed og risiko i forbindelse med aktivt friluftsliv i kystnære områder på konferencen ’Tryg i naturen’.
Interessen for at være aktiv i naturen er stor, og over de senere år har flere individuelle og risikobetonede aktiviteter i form af f.eks. kitesurfing og kajakroning, fundet vej til det aktive friluftsliv. Derfor sætter Syddansk Universitet (SDU) på konferencen ’Tryg i naturen – Risiko og sikkerhed i forbindelse med friluftsliv’ fokus på netop sikkerhed og risiko inden for aktivt friluftsliv i kystnære områder. Blandt emnerne for konferencen er betydningen af organisering, uddannelse og oplæring i forbindelse med aktivt friluftsliv og forskning i aktivt friluftsliv i andre lande. Konferencen finder sted den 12. november 2012 kl. 9.30-16.30 på SDU i Odense. Pris for deltagelse er 500 kr. (ekskl. moms). Tilmelding skal ske senest den 29. oktober.