Idan Artikel 12.05.2014

Konference sætter fokus på at fastholde fitnessmedlemmer

Dansk Fitness & Helse Organisation indbyder den 21. maj til konference. På dagsordenen er fastholdelse af fitnessmedlemmer og indsigt i fitnessvaner og fitnessaktiviteter globalt.

Skrevet af: Ditte Toft

Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er vært ved en konference, som stiller skarpt på forskellige aspekter af fitnessbranchens udfordringer, herunder fitnessvaner blandt aktive og fastholdelse af medlemmer i centre.

Konferencen finder sted den 21. maj i København, og på programmet er den danske ansvarlige for Les Mills i Danmark, Kristin Andersson, der på baggrund af en større undersøgelse fra analysefirmaet AC Nielsen, som undersøgte folks fitnessvaner i 13 lande, præsenterer viden om bl.a. aktiviteter, behov og træningsvaner.

Derudover holder Master of Science i motionsoverholdelse og adfærd, Jan Middelkamp, oplæg om fastholdelse af medlemmer i fitnesscentre: Hvilke konkrete initiativer kan man tage for at fastholde flere medlemmer i centrene?

Målgruppen for konferencen er især ledere og ejere i fitnessbranchen, men andre med interesse for området er velkomne. 

Læs mere om konferencen

 
 

Konferencen finder sted den 21. maj kl. 10-15 på Nimb, Vesterbrogade 3, København.

Tilmelding til konferencen skal ske senest den 12. maj til Pernille Lethare Madsen, plm@danskerhverv.dk.

Læs invitationen og se programmet for konferencen