Krisen kradser i dansk fodbold

Finanskrisen og den efterfølgende europæiske gældskrise har sat sine spor overalt. Ikke mindst i dansk topfodbold, der på trods af lukrative tv-indtægter og håbet om nye sponsorer fra spilleindustrien efter liberaliseringen af det danske spillemarked endnu ikke har formået at skære omkostningerne til.

Som i det øvrige Europa er klubbernes altovervejende problem at kontrollere pengestrømmen, der løber den forkerte vej: Ud af kassen. Kigger man på de seneste aflagte årsregnskaber, oplever superligaen et lille fald i den samlede omsætning fra 2,4 mia. kroner i 2010 til 2,3 mio. kroner i 2011.

Omvendt forbedres det samlede resultat for klubberne en smule, men ender alligevel i rødt med et minus på 71 mio. kroner. To ud af tre klubber har underskud, og kun F.C. København (FCK) formåede at skabe et betydeligt driftsoverskud. Superligaens økonomiske udvikling fra 2000 til 2011 fremgår af nedenstående figur.

Figur 1: Superligaen oplever endnu en sæson med underskudDen samlede omsætning og driftsresultater efter skat (inkl. transferaktiviteter) blandt superligaklubberne i 2000-2011.

Det fremgår af figuren, at den aggregerede omsætning stabiliserer sig efter et par år med fald. De værste underskud i kølvandet på finanskrisen i 2009 er overstået, men der fortsat er et stykke vej til balance. Kan klubberne fortsat justere ind med samme hastighed, som i de to seneste år, er det dog sandsynligt, at superligaen samlet vil være i balance til næste år.

Blandede resultater i hovedstadsområdetFor FCK var 2011 præget af sportslig succes. Blandt andet spillede klubben ottendedelsfinale i UEFA Champions League 2010/11 mod Premier League klubben Chelsea FC og vandt det danske mesterskab. Også økonomisk kunne klubben notere sig et positivt resultat. Omsætningen ender på 1.372 mio. kr., og efter skat realiserer koncernen et overskud på 74,2 mio. kr. mod et overskud på 40 mio. kroner i 2010. Omsætningsmæssigt er der sket en stigning på lidt over 12 mio. kroner.

Den nye direkte konkurrent til FCK, den nye mesterklub, FC Nordsjælland, kommer ud af regnskabsåret 2011 i nogenlunde balance. Omsætningen er steget en smule siden sidste årsregnskab og ender på 62,4 mio. kroner. Efter skat ligger resultatet på et lille plus på 538.000 kroner. Overskuddet kommer ifølge ledelsesberetningen i stand som følge af gode transferindtægter samt øgede tv-indtægter, der er konsekvensen af sportslig succes. Andre indkomststrømme er dog påvirket af den nedgang, som finans- og gældskrisen har afstedkommet. 

Der har ganske vist været en del spekulationer om klubejer Allan K. Pedersens økonomiske forhold, herunder salget af fodboldklubben til et nyt selskab i forbindelse med en konkurs i et tidligere holdingselskab, men med det danske mesterskab i hus og udsigterne til indtægter fra Champions League gruppespillet i efteråret, ser tingene alt andet lige noget lysere ud end tidligere. Hvis indtægterne forvaltes fornuftigt, vil FC Nordsjælland holde sig sportsligt i toppen i lang tid. Sporene fra AaB’s tidligere europæiske eventyr og den efterfølgende økonomiske og sportslige nedtur, kan måske tjene som ledesnor i forhold til, hvad man ikke skal gøre.

Hvor FCK og FCN udviser gode takter, er krisetendenserne i Brøndby IF efterhånden til at føle på. På flere områder er ledelsen selv inde på det i årsrapporten. Det har været fem strenge år for BIF både sportsligt og økonomisk. I dette regnskabsår oplever klubben fx et omsætningsmæssigt fald på 28,5 mio. kr. – fra 179,9 mio. kroner i 2010 til 151,4 mio. kr. i 2011.

Nedgangen skyldes blandt andet aftalen med KasiGroup i 2009 om ophør af samarbejdet med udgangen af 2010, men også andre sponsorater er faldet bort eller indskrænkede.

Faldende TV-indtægter grundet de sportslige utilfredsstillende resultater har også spillet ind. Årets resultat på minus knapt 35 mio. kroner er ifølge ledelsesberetningen utilfredsstillende. Omkring årsskiftet lovede klubformand, Per Bjerregaard, i et videointerview på klubbens hjemmeside at klubben aldrig mere ville præsentere underskud, men alt tyder på, at det bliver svært at realisere.

Også Lyngby FC, der efter i den kommende sæson er at finde i 1. division, realiserer et mindre underskud på knap 500.000 kr.

Fynske problemerOB har de seneste år været godt kørende med såvel solid økonomi som gode sportslige resultater. To sølvmedaljer og jævnt stigende omsætning har været på dagsordenen, men det fynske fodboldflagskib er kommet i alvorlige vanskeligheder – både sportsligt og økonomisk. Konference- og koncertaktiviteterne har tilbagegang, og manglende sportslige resultater i såvel Europa League gruppespillet som den hjemlige liga har sat sit præg.

Underskuddet efter skat ender på 22,3 mio. kroner på baggrund af en omsætning - inklusive transferindtægter - på 232,3 mio. kroner. 60 mio. kroner i ny aktiekapital er tilført i perioden for at styrke koncernens finansielle beredskab.

Fortsat uføre i det nordjyske I AaB, der de senere år har været præget af alvorlige økonomiske problemer, er situationen stadig kritisk. Koncernen har indskrænket sine aktiviteter kraftigt og blandt andet skåret håndbold- og ishockeyaktiviteterne fra, ligesom college-aktiviteterne afvikles, og omfattende administrative besparelser er gennemført. Desuden er der foretaget en aktieudvidelse, der for størstedelens vedkommende er brugt til at afvikle gæld.

Driftsmæssigt er der dog endnu et stykke at gå, før klubben opnår balance. Et underskud på knapt 40 mio. kroner efter skat ender det med i år. Omsætningen inklusive transferindtægter ender på lige over 75 mio. kroner. Selvom koncernen har skåret kraftigt til benet, står det klart, at AaB stadig er i betydelige vanskeligheder. Alene de seneste tre år har koncernen tabt 177 mio. kroner på driften.

AC Horsens har delvist trodset krisen med en stigning i sponsorindtægterne. Det betyder, at klubben har øget sin omsætning med godt 11 mio. kroner. Driftsmæssigt er klubben dog ikke på plads, idet underskuddet efter skat ender i 9,2 mio. kroner. Den gode sportslige placering som nummer fire i 2011/12 sæsonen kan dog få positiv indvirkning på næste års regnskab.

I FCM, er det også tid til at stramme yderligere. Et underskud på næsten 26 mio. kroner gør det nødvendigt at gå koncernens forretningsmodel efter i sømmene. Senest er håndboldaktiviteterne blevet udskilt, da det har vist sig vanskeligt at få forretningen til at løbe rundt. Målet er, at hunulvene fremover skal bære sig selv. Hanulvene i fodboldstøvler har siden overtagelsen af Ikast-Bordings elitehåndboldkvinder været skaffedyr for håndbolden.

I Esbjerg realiseres også et markant underskud på 21,6 mio. kroner, hvilket blandt andet skyldes nedrykningen i 2010/11. Med tabet af hovedsponsoren energiselskabet SE, der dog fortsætter som sponsor i et mindre leje, er der endnu en udfordring at tage hånd om. På plussiden tæller, at klubben ifølge adm. direktør i EfB Elite A/S i 2012 vil realisere ikke-budgetterede tv-indtægter og solidaritetspenge, der vil hjælpe på driftsresultatet i næste årsregnskab.

Sønderjyske realiserer et mindre underskud på 735.000 kroner, hvilket er en klar forbedring af sidste års resultat. Omsætningsmæssigt er der stigning at spore, idet klubben kan konstatere en fremgang fra 31,3 mio. kroner i 2010 til 39,4 mio. kroner i 2011. Klubben slås dog fortsat med negativ egenkapital.

I Silkeborg ser forholdene fornuftige ud. Her bidrager driften af Papirfabrikken positivt, mens der isoleret set er underskud i fodbolddelen af koncernen. Samlet ender omsætningen på 76,7 mio. kroner, hvis transferindtægterne regnes med. Resultatet på bundlinjen er positivt: 3,8 mio. kroner efter skat.

Fremtiden Alt i alt forekommer udviklingen blandt de danske superligaklubber at følge den generelle økonomiske udvikling i det omgivende samfund. Dog med den undtagelse, at selvom der er store underskud flere steder, og flere af klubberne kæmper med økonomiske problemer, er overlevelseskraften høj.

Som i resten af de europæiske klubber, er problemet omkostningskontrol, men efter en vanskelig periode, hvor de danske klubber over en bred kam har måttet skære overflødige sideaktiviteter fra, kan man håbe, at næste år giver et mere positivt resultat med bedre balance mellem indtægter og udgifter.

Tabel 1: Omsætning og resultat efter skat for de danske superligaklubber 2010/2011 (kr.)

*Lyngby FC opgør ikke nettoomsætning, men kun bruttoresultat i sit årsregnskab.

MetodeNøgletal er hentet fra klubbernes årsregnskaber i seneste aflagte årsregnskabsperiode. Visse regnskaber dækker årsregnskabsperioden 2010/11, mens andre dækker kalenderåret 2011. I analysen er medtaget regnskaber fra de klubber, der spillede i superligaen i 2010/11, og som har aflagt regnskab for samme periode eller for kalenderåret 2011.

RKS