Kritik af ambitionsniveau

Opdateret den 12. marts 2009 

Regeringen er ikke ambitiøs nok, når det gælder om at løfte de udfordringer, som breddeidrætsudvalget peger på i sin netop offentliggjorte rapport. Det mener både oppositionen og de store idrætsorganisationer, der efterlyser flere initiativer fra regeringens side efter offentliggørelsen af rapporten. Hårdest i tonen er Socialdemokraternes idrætspolitiske ordfører Flemming Møller Mortensen, der mener, at regeringen forpasser en oplagt mulighed for at løfte idrætten på bl.a. facilitetsområdet. ”Det ser ud til, at regeringen helt har tabt pusten, når det handler om at tage fat på de udfordringer, udvalget peger på. Det gælder fx renovering af idrætsanlæg, hvor ministeren ikke har sat penge af. Det er for tyndt og et helt uacceptabelt ambitionsniveau. Socialdemokraterne vil i modsætning til regeringen prioritere breddeidrætten og folkesundheden ved at finde midlerne til renovering af offentlige idrætsbygninger,” skriver Flemming Møller Mortensen i en pressemeddelelse. Han anklager samtidig kulturminister Carina Christensen for kun at ville lave et 'uforpligtende inspirationskatalog' som svar på breddeidrætsudvalgets forslag om, at børn og unge skal have mulighed for at motionere syv timer om ugen. ”Det batter ikke at sige til forældrene, at de skal gå en tur med deres børn eller tage en pudekamp, og det har ikke noget med breddeidræt at gøre,” siger Flemming Møller Mortensen. SF ligger på samme linje som Socialdemokraterne i sin første reaktion.”SF accepterer ikke, at visionerne i breddeidrætten skal være udgiftsneutrale. Og da slet ikke når kommuner står og har penge til opgradering af idrætsanlæg, som de ikke må bruge på grund af anlægsloftet. SF vil derfor have fjernet loftet og har desuden afsat 2 mia. kr. til flere idrætsfaciliteter, så den brede befolkning kan få flere og mere moderne sports- og svømmehaller at dyrke idræt i," siger kulturordfører Pernille Frahm.

Vil droppe skattefri motion

De store idrætsorganisationer, der har siddet med i breddeidrætsudvalget, foreslår, at regeringen opgiver sine tidligere annoncerede planer om at indføre skattefri arbejdsgiverbetalt motion. 

”Vi har fået regnet ud, at regeringens forslag vil koste mindst 300 mio. kr. alene for de personer, der allerede er idrætsaktive. For alle de penge får man altså ikke en eneste inaktiv i gang med at bevæge sig,” siger DGI’s formand, Søren Møller, til Jyllands-Posten. Frem for at understøtte motion blandt folk i beskæftigelse foreslår DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at regeringen i stedet anvender midlerne på udvalgets  centrale anbefalinger. Dvs. forslagene om syv timers motion om ugen til børn og unge, flere aktiviteter rettet mod idrætssvage grupper og en opgradering af nedslidte faciliteter. "En sådan ordning med skattefrihed vil ikke gavne de målgrupper, hvor behovet er størst. Pengene vil være givet bedre ud på initiativer for at få flere i de idrætssvage grupper til at dyrke idræt og ved at sætte hårdere og mere målrettet ind på at få renoveret og moderniseret idrætsanlæg og haller i kommunerne," siger Niels Nygaard, formand i DIF, i en pressemeddelelse. Herudover foreslår DGI, at man sammen med DIF og Dansk Skoleidræt hver lægger halvanden million kroner i et partnerskab, der skal koordinere og rådgive landets kommuner i at indføre mindst syv timers ugentlig idræt og fysisk aktivitet i skoler og pasningsordninger. Et initiativ, som DGI mener, at staten så fald bør bidrage til.

For mange spredte puljer

De tre idrætsorganisationer havde også håbet, at de ministerielle pulje- og projektmidler, som berører idrætsområdet, kunne være blevet samlet og anvendt mere koordineret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

"Men, skulle det vise sig i udvalgsarbejdet, vi undervurderede helt klart ministeriernes egeninteresse i at have deres egne puljer at dele ud af," skriver de tre organisationer i en fælles kronik i Jyllands-Posten torsdag, hvor de gør status oven på forløbet. I DFIF glæder man sig dog samtidig over, at rapporten giver motion og idræt på og for arbejdspladsen en mere central placering. "Vi har haft mange bud på at tænke arbejdspladsen ind som et fokusområde for at fremme motion og idræt. Vi er tilfredse med, at arbejdspladsen er blevet medtaget i rapporten som et seriøst indsatsområde," siger forbundsformand Peder Bisgaard på forbundets egen hjemmeside.

Forældre har medansvar

I kommunerne hilser kulturdirektørerne i Børne- og Kulturchefforeningen forslaget om syv timers idræt for børn og unge velkommen. 

Ifølge foreningen vil de syv timer både skulle findes i skoler, SFO/klubber og dagtilbud, men også i foreningerne og i børnenes øvrige fritids- og familieliv. ”For at holde de unge fast i gode motionsvaner må foreningerne prioritere andet end eliten og konkurrence og gøre en særlig indsats for de ikke så idrætsstærke unge,” siger kulturchefernes formand Per B. Christensen, der samtidig peger på, at forældrene har et særligt ansvar for deres børns idrætsaktivitet. Desuden peger børne- og kulturcheferne på, at der må findes nye modeller, hvor det offentlige i et vist omfang betaler for at få løst sociale, sundhedsmæssig eog integrationsmæssige indsatser på idrætsområdet.Hos regeringspartiet de Konservative betoner man også, at forældrene skal spille en nøglerolle.”Det er vigtigt, at vi på den ene side i samarbejde med foreningerne, gør det mere interessant for alle børn at dyrke idræt, og samtidig får sat fokus på, at forældrenes ansvar for børnenes livsstil og sundhed er altafgørende for at få flere til at bevæge sig,” siger idrætsordfører Per Ørum Jørgensen.