Kritik af australsk dopingstramning
Australiens Olympiske Komité vil kræve, at landets OL-udøvere underskriver erklæringer om, at de aldrig har benyttet doping. WADA advarer mod uheldige konsekvenser.
Australiens OL-udøvere skal fremover underskrive erklæringer, hvor de på tro og love erklærer, at de ikke på noget tidspunkt har benyttet sig af doping. Ved at underskrive accepterer udøverne samtidig, at de efter australsk lov kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de senere bliver taget i at have løjet. Bag initiativet, der kommer i kølvandet på den højteksponerede Armstrong-sag, står den australske olympiske komité (AOC) anført af John Coates, som også sidder i IOC. "Efter min mening kan vi ganske enkelt ikke tillade AOC’s navn og rygte at blive beskadiget, som det sket for den internationale cykelunion, fordi vi ikke har taget alle mulige og fornuftige initiativer for at sikre, at ingen på vores olympiske hold har en fortid med doping,” siger John Coates til den australske avis, The Australian. De edsvorne erklæringer kommer i kølvandet på et andet markant australsk udspil på dopingområdet, nemlig et nyt lovforslag fra den australske regering, der vil give det australske antidoping-agentur, ASADA, efterforskningsmæssige kompetencer i stil med politiet og domstolenes. Fremover skal ASADA således kunne indkalde vidner, som man mener kan bidrage med viden og dokumenter om doping og brug af doping. Indkaldte vidner vil have pligt til at møde op og tale sandt under truslen om bøder.
Frygt for uheltdige konsekvenser
Mens der ikke har været stor debat om regeringens forslag om at gøre USADA til en regulær efterforskningsmyndighed, bliver den olympiske komités krav om underskrevne erklæringer mødt med ros og kritik.
Det australske svømmer og firedobbelte OL-guldvinder Libby Trickett har kaldt forslaget ’fabelagtigt’. Mere skeptisk er Australiens måske mest profilerede dopingforsker, Michael Ashenden, der kalder kravet ’en tom skal’. "Lance Armstrong ville have underskrevet en af disse edsvorne erklæringer, så jeg har svært ved at se, hvordan de vil blive et skridt fremad, medmindre de indgår i en større strategi,” siger Michael Ashenden. Mest kritisk er det internationale antidoping-agentur WADA, der tidligere har talt mod ’nul-tolerance-reaktioner’ på sportens dopingproblem, og som i dette tilfælde mener, at edsvorne erklæringer kan skabe flere problemer, end de løser. I værste fald frygter WADA-præsidenten John Fahey, der selv er australier, at erklæringerne kan fremme den ’tavshedens lov’, som bl.a. dopingmisbruget inden for cykelsporten har været omgærdet af. Erklæringerne med tilhørende hårde sanktioner vil efter hans mening kunne stille nogle udøverne i en noget nær umulig situation, hvis de f.eks. ville indrømme brug af doping, men har udsigt en bøde- eller fængselsstraf for mened. ”Intension er god. De ønsker, at Australien bliver repræsenteret af rene udøvere,” sagde John Fahey på WADA’s årlige mediesymposium i London den 12. februar. ”Men jeg er bekymret for, hvordan det vil påvirke sporten i fremtiden. Det sidste, vi ønsker, er, at den tavsheden lov, som vi har set i cykling, vil sprede sig til andre områder,” sagde han.