Kun få udsving i antallet af faciliteter – med enkelte undtagelser

I oktober 2017 åbnede Facilitetsdatabasen.dk med en oversigt over landet idrætsfaciliteter og med relevante nøgletal for området. Den første analyse fra 2017 gav det første komplette overblik over idrætsfaciliteternes antal og placering i Danmark og understregede bl.a. de store forskelle i facilitetsdækningen mellem land- og bykommuner.

Nu viser den første samlede opgørelse over idrætsfaciliteter i Danmark efter et 360 graders eftersyn af databasen, at der pr. 1. juli 2019 var registreret 10.933 idrætsanlæg fordelt på facilitetsdatabasens indtil videre 15 hovedkategorier. Det er en lille stigning på 205 anlæg fra de 10.728 i oktober 2017. Stigningen svar til cirka 1,9 pct.

Tabel 1 viser antallet af anlæg og antallet af baner, bassiner og golfhuller inden for relevante anlægstyper inden for de 15 hovedkategorier. Databasen opdateres løbende med aktuelle data, og der vil derfor løbende ske forskydninger i antallet af faciliteter.

Tabel 1: Antal anlæg og baner på landsplan

Tabellen viser antallet af anlæg og evt. baner inden for 15 facilitetskategorier. Kilde: Facilitetsdatabasen. Badminton- og tennishaller omfatter alene dedikerede haller til henholdsvis badminton og tennis. Idrætslokaler/sale er kun registreret, hvis de ligger i tilknytning til skoler/uddannelsesinstitutioner og større haller. Besøg Facilitetsdatabasen for nærmere information om kriterier for facilitetskategorierne

Små udsving på landsplan

I forhold til den første analyse af idrætsfaciliteterne i Danmark, der blev foretaget i forbindelse med lanceringen af Facilitetsdatabasen i oktober 2017, er de overordnede forskydninger på landsplan minimale.

Facilitetsbyggeri og udvikling af faciliteter er en bekostelig og relativt langsommelig affære, og det er derfor også naturligt, at forskellene over en periode på lige under to år er begrænsede.

Samlet set er der registreret 205 anlæg i perioden fra oktober 2017 til juli 2019, hvoraf størstedelen (86) er nye fitnesscentre og mindre idrætslokaler og -sale (76). Omvendt viser et nærmere kig på antallet af baner inden for de enkelte kategorier, at der er registreret 79 færre 11-mands-fodboldbaner og 34 færre tennisbaner i samme periode.

Tabel 2: Lille udvikling i antallet af idrætsanlæg på landsplan

Tabellen viser antallet af anlæg inden for 15 facilitetskategorier i oktober 2017 og juli 2019. Kilde: Facilitetsdatabasen. 

Det er her vigtigt at bemærke, at nogle ændringer skyldes rettelser til de originale data frem for faktiske nedlagte eller nyanlagte faciliteter. Det er blandt andet tilfældet med stor del af de nyregistrerede idrætslokaler og -sale, som er blevet tilføjet i løbet af den løbende datavalidering. Samtidig viser databasen ikke eventuelle kvalitetsmæssige forbedringer af eksisterende faciliteter.

Desuden er den manglende udvikling i det samlede antal anlæg ikke ensbetydende med, at der ikke sker udvikling af og investering i idrætsfaciliteterne i de enkelte kommuner.

Vækst i fitnesscentre og kunstgræsbaner

På trods af, at der overordnet set ikke er sket de store forskydninger på landsplan, er der alligevel sket en udvikling inden for enkelte subkategorier.

Den mest markante udvikling finder man i antallet af fitnesscentre, som stadig er i vækst på trods af en kontinuerlig stigning over de seneste 10-15 år. Den største udvikling sker inden for de private centre, hvor LOOP og Fitness World fortsat udvider med flere centre, men også antallet af foreningsdrevne fitnesscentre er stigende.

Tabel 3: Store forskelle mellem dækning af kunstgræs- naturgræsfodboldbaner mellem regioner

Tabellen viser antallet af 11-mands-fodboldbaner borgere pr. bane fordelt på regioner og græstype. Kilde: Facilitetsdatabasen

Derudover har udviklingen inden for kunstgræsfodboldbaner de senere år været kraftig, selv om det er taget lidt af efter det første boom. Fra 2013 til 2017 steg antallet af kunstgræsfodboldbaner (kun 11-mandsbaner er registeret) fra 159 til 331 baner – altså mere end en fordobling på fire år. Siden 2017 er antallet af baner steget til 385 baner fordelt på 299 anlæg – en stigning i antallet af baner på 16 pct. De fleste kunstgræsfodboldbaner findes i Region Hovedstaden med 81 baner, der omvendt har det laveste antal naturgræsfodboldbaner.

Sammenholdes antallet af fodboldbaner til indbyggertallet i regionerne er der i 2019 faktisk en nogenlunde lige fordeling af antallet af indbyggere pr. kunstgræsfodboldbane på tværs af regionerne, mens antallet af borgere om hver enkelt naturgræsfodboldbane er ca. 2,5 gange højere i Hovedstaden sammenlignet med landets fire andre regioner.