Litteraturstudie skal skabe fælles forståelse for, hvad der skaber trivsel for børn og unge i foreningsidrætten
Der findes masser af forskning om, hvilke faktorer og forhold der har betydning for børn og unges trivsel i foreningsidrætten. Nu samler Idan op på det i et nyt litteraturstudie, der skal være en del af fundamentet for DIF’s projekt ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’.
Hvad har betydning for, om børn og unge trives i idrætsforeningerne? Og hvordan definerer man egentlig trivsel i en idrætssammenhæng? Det kommer Idrættens Analyseinstitut (Idan) i de kommende måneder til at dykke ned i, når de gennemgår, hvad forskningen viser om børn, unge og trivsel i foreningsidrætten.
Litteraturstudiet skal være en del af fundamentet for Danmarks Idrætsforbunds (DIF) projekt ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ (FIBU), der er støttet af A.P. Møller Fonden og løber over de næste fem år.
”Når vi går i gang med så stort et projekt, er det vigtigt for os at have et solidt fundament, som er funderet i forskningen,” forklarer Charlotte Sandager Aggestrup, der er konsulent i DIF.
Formålet med FIBU-projektet er at skabe god trivsel i foreningsidrætten, og nogle af de konkrete mål er, at 50.000 flere børn skal dyrke idræt i landets idrætsforeninger, og at 80.000 trænere aflægger et såkaldt trænerløfte, der skal være med til at gøre trænerne bevidste om, hvordan man skaber et godt træningsmiljø.
Forskere og forbund skal arbejde videre med litteraturstudiet
Imidlertid mangler der viden om, hvilke faktorer der fremmer trivslen, ligesom der heller ikke er et samlet overblik over, hvad man allerede ved og ikke ved.
”Vi har så mange definitioner af trivsel, og vi taler hele tiden om det, men vi har brug for at få et fælles sprog for det og en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om trivsel i idrætten,” siger Charlotte Sandager Aggestrup.
DIF har nu bedt Idan om at skabe dette overblik for at identificere de forskellige elementer og faktorer, der både er en forudsætning for trivsel, og som skaber og fastholder trivslen blandt børn og unge i foreningslivet.
Når litteraturstudiet er færdigt, inviterer DIF forskellige forskere og frontløbere i trivselsdebatten til en såkaldt konsensus-konference, hvor de får lov at komme med deres egne perspektiver.
”Her er det meningen, at de skal komme frem til nogle erklæringer, så vi kan sige ’okay det er det her, vi ved, og det her tager vi med videre’. Så går vi til specialforbundene og foreningerne – altså der hvor det skal ud at leve – og ser på, hvordan vi kan få de her erklæringer omsat til noget praktisk og noget handling,” forklarer Charlotte Sandager Aggestrup.
Trivselsmodellen bliver suppleret med workshops
Det hele skal ende ud i en såkaldt trivselsmodel, der skal kunne bruges som arbejdsredskab af for eksempel trænere og ledere i foreningerne.
”Den skal være praksisnær, og så kommer den højst sandsynligt til at have fokus på alt det, der opbygger trivsel, men vi har en åben proces, hvor vi lader litteraturstudiet styre, så vi har ikke lagt os fast på noget endnu,” siger Charlotte Sandager Aggestrup.
Men uanset hvad kan og skal trivselsmodellen ikke stå alene, slår DIF-konsulenten fast. Derfor kommer de til at invitere til 60 trivselsworkshops, som tager udgangspunkt i modellen.
”Det er stadig på tegnebrættet, hvordan det helt konkret kommer til at foregå, men vi regner med, at der både skal være noget for specialforbund og foreninger,” siger Charlotte Sandager Aggestrup.
