Lokale forskelle i frivillighed

Selvom frivilligheden overordnet står stærkt i udkantsdanmark, tegner frivillighedsundersøgelsens tal også et forskelligartet og ind imellem modsætningsfyldt billede af frivilligheden lokalt. Hvor store forskellene kan være, illustrerer Odsherred og Lolland Kommuner, der begge kan betegnes som udkantskommuner (kommuner uden byer over 30.000 indbyggere, der ligger mere end 30 km fra nærmeste område med over 10.000 arbejdspladser). Det er i udkantskommunerne, at man finder den største støtte til idealer som, at foreningslivet i bund og grund skal være baseret på frivillig arbejdskraft, og at alle kan bidrage som frivillige i en forening. Men i forhold til antallet af frivillige i foreningerne, rekrutteringen af de frivillige og i synet på fremtiden stikker de to kommuner i hver sin retning. Med kun knap syv medlemmer for hver frivillig i gennemsnit hører Lolland til blandt de kommuner, hvor frivillighedsgraden er allerhøjest (figur 1). I den anden ende skiller Odsherreds Kommunes foreninger sig ud ved at have en frivillighedsgrad, som er noget lavere end landsgennemsnittet på 10,4 medlemmer pr. frivillig, og væsentligt lavere, end man ellers ser det i landets 20 udkantskommuner. 

Figur 1: Medlemmer pr. frivillig

Lolland savner de unge

Alligevel tyder noget på, at frivilligheden ikke står stærkere på Lolland end i Odsherred – måske snarere tværtimod. Når der gælder rekrutteringen af nye frivillige, der er vital for foreningslivet, har udkantskommunerne det ikke lettere end resten af Danmark. Og blandt de lollandske foreninger ser rekrutteringen ud til at være en væsentlig større udfordring end i Odsherred. Det virker paradoksalt, at foreningerne i en kommune med usædvanligt mange frivillige i forhold til foreningsmedlemmer, har problemer med rekrutteringen, men ifølge Bjarne Sørensen, formand for idrætssamvirket Sportsråd Lolland, være der være en god forklaring: ”Det er et problem, at en meget stor del af de frivillige ledere i foreningerne efterhånden er over 60 år. Der hvor man eventuelt kunne få de yngre ind, er man ikke gode nok til at høre på dem og komme dem i møde. Det giver jo på et tidspunkt et meget stort problem. Vi mangler simpelthen det meste af en generation til at være med inde i foreningerne.” I frivillighedsundersøgelsen angiver hele 78 pct. af foreningerne i Lolland Kommune da også, at de unges fraflytning fra området er en af årsagerne til, at det er svært at skaffe frivillige. Kun lidt over hver anden forening i kommunen ser positivt på fremtiden mod 63 pct. på landsplan, og det er kun 26 pct. mod 41 pct. på landsplan, der mener, at det vil lykkes at rekruttere nok frivillige de næste fem år. Herudover kan socioøkonomiske faktorer spille ind på frivilligheden i Lolland Kommune. F.eks. er arbejdsløsheden oppe på 9,5 pct. mod blot 5,7 pct. på landsplan og 6,6 pct. i Odsherred (juni 2011). Foreningerne i Odsherred Kommune har anderledes held med at rekruttere frivillige og ligger i den kommunale top-7 over, hvor let det er at skaffe frivillige. Om det spiller ind, at foreningerne har en lavere frivillighedsgrad, kan analyserne ikke sige noget om. Men sikkert er det, at knapt halvdelen (44 pct.) af foreningerne i Odsherred Kommune mener, at det vil lykkes at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige de næste fem år, og hele 84 pct. ser generelt positivt på fremtiden. 

Figur 2: Rekruttering af frivillige

På et indeks fra 1-5 angiver foreningerne i Lolland Kommune, at de har væsentligt sværere ved at rekruttere frivillige end foreningerne i Odsherred Kommune og i resten af landet. Indekset er beregnet ud fra svarene på 11 spørgsmål om rekruttering af frivillige.

Samarbejde fremmer frivillighed

Fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Odsherred Kommune vil foreningskonsulent, Rune Sørensen, ikke komme med nogen håndfaste forklaringer på, hvorfor det hænger sådan sammen, men han fremhæver den efter hans mening gode kontakt mellem kommunen og foreningerne: 

”Vi har årlige dialogmøder, hvor alle idrætsforeningerne er inviteret. Der bliver vendt mange ting, som man ikke lige kan tage på en mail. Det gør også, at foreningerne får dannet nogle netværk og sat ansigt på hinanden, og det gør, at vi kommer nærmere hinanden, og det bliver lettere at få snakket om nogle ting efterfølgende,” siger han. De første indledende analyser af frivillighedsundersøgelsens datamateriale indikerer da også, at foreningernes udadvendthed og samarbejde med eksterne partnere, herunder kommunen, kan have en positiv effekt på deres evne til at rekruttere frivillige. Mens blot 23 pct. af foreningerne på landsplan uden nogle former for samarbejder har fået flere frivillige inden for de seneste fem år, gælder det hele 47 pct. med fem eller flere samarbejssrelationer. Og ser man på Odsherred Kommune er foreningslivet her netop kendetegnet ved at have mange flere samarbejdsrelationer end foreningerne i Lolland Kommune. Om samarbejdsrelationer med kommunen eller andre i sig selv fremmer frivilligheden, kan undersøgelsen dog ikke afgøre. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet hælder til at se mange samarbejdsrelationer som et udtryk for et foreningsliv med overskud. Og samarbejde med den lokale kommune er som regel positivt, så længe det er præget af en forståelse og respekt for frivilligheden. ”Generelt vil foreninger opfatte samarbejde som et skulderklap, og de er ofte udtryk for, at der er gang i foreningen. Er der derimod tale om et samarbejde, der er præget af kontraktforhold med klare specificerede forventninger, må det nødvendigvis føre til professionalisering af det frivillige arbejde,” siger Bjarne Ibsen.