Lokalt forankrede projekter har større succes

40 mio. kr. bevilgede Folketinget i 2005 til en pulje målrettet idræt for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle gennem en lang række projekter sikre de vanskeligt stillede børn og unge større involvering i idrætsforeningernes tilbud, som de sammenlignet med gennemsnittet af danske børn sjældent selv finder vej til.

Nu viser en ny evaluering fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Institut for Idræt og Biomekanik under Syddansk Universitet, at der var stor forskel på, hvor godt de enkelte projekter formåede at omsætte de gode intentioner til gode og varige idrætstilbud for børnene.

Af evalueringen fremgår det også, at der er stor forskel på, hvor godt det er lykkedes at engagere puljens forskellige målgrupper. Eksempelvis har der været stor tilslutning og fastholdelse i projekter for børn af anden etnisk herkomst end dansk og børn af vanskeligt stillede forældre, mens det for projekter for børn med overvægt har været svært overhovedet at nå målgruppen.

Desuden er projekternes organiseringsform og forankring ofte afgørende for, om projekterne fortsætter efter puljens udløb og dermed skaber varige forbedringer. Især projekter med lokal forankring ser her ud til at fortsætte, fordi lokale kræfter kan tage afsæt i et allerede eksisterende lokalmiljø.

Store projekter har derimod været langt mere udfordret på forankringen, og projektejerne, typisk fra større idrætsorganisationer, har i teorien haft styrken til at kunne gennemføre og forankre projekter: De har økonomisk og faglig styrke, og de kan nå ud bredere via mange foreninger. Men i stedet har projekterne haft sværere ved at involvere lokale foreninger, fordi der internt i organisationerne har manglet involvering, forankring og i visse tilfælde også ordentlig projektstyring. Derfor har det vist sig svært at forankre projekterne:

”Trods store bevillinger og fuldtidsansatte projektledere er de fleste af de store projekter som landsidrætsorganisationerne fik støtte til ikke fortsat efter bevillingsperiodens ophør, og det er også derfra størstedelen af de ubrugte projektmidler stammer,” står der i evalueringen.

Allerede etablerede initiativer er stærkere

Projekter, som var etableret forud for puljen, har også klaret sig bedre end gennemsnittet, da puljemidlerne bl.a. har givet mulighed for at udvikle eller forankre tilbuddene.

Evalueringen peger samtidig på betydningen af, at projekter med afsæt i eksisterende initiativer i større grad har bygget på et konkret behov for aktiviteten og et i mange tilfælde større kendskab til målgruppen.

Mens sådanne projekter også kan have gavn af allerede etablerede samarbejdsrelationer og netværk, har mange nye projekter bygget mere på gode intentioner, end de har været baseret på konkret viden om og behov for aktivitetstilbuddet.

”Det kan naturligvis hænge sammen med, at det netop er en ny aktivitet i den pågældende forening, eller fordi det er en ny type aktivitet eller metode, som her blev afprøvet. Det er mere skrivebords-projekter til forskel fra (…) eksisterende projekter, der er mere erfaringsbaserede. Man det kan selvfølgelig også skyldes, at det reelle engagement i projektet ikke er det samme, som der hvor aktiviteten er etableret uden samme eksterne støtte,” står der i evalueringen.

Menneskelige ressourcer er vigtige

Meget tyder på, at de menneskelige ressourcer spiller en central rolle i projekternes arbejde med vanskeligt stillede børn og unge.

Særligt ildsjælene har været centrale for at drive projekterne frem. At have personer, som brænder for sagen, holder projekterne i gang. Men at projekterne er bundet op på ildsjæle giver også en sårbarhed, da projekterne mister deres bærende kræfter, hvis de forsvinder.

Desuden er de personer, som til daglig er i direkte kontakt med målgruppen af vanskeligt stillede børn og unge – f.eks. pædagoger, lærere og sundhedspersonale – vigtige for især rekrutteringen. Idrætsforeningerne har kun i få tilfælde kontakt til målgruppen og behøver derfor hjælp fra netværk og personer, som børnene og de unge er i kontakt med i hverdagen.

Brug af lønnede medarbejdere og inddragelse af mentorer, idrætsvenner, voksenvenner og lignende til at guide børnene og de unge ind i idrættens verden har været en succes i flere projekter. Tilgangen synes at give især de svageste, f.eks. anbragte børn og unge, en hjælpende hånd på vej ind i foreningslivet. Brugen af lønnede medarbejdere kan dog skabe problemer med finansieringen på længere sigt.

Inklusion og eksklusion

Erfaringerne fra projektet viser, at mange af de tilbud, som er udbudt i forbindelse med puljen til idræt for vanskeligt stillede børn, har været eksklusive i den forstand, at der har været oprettet særlige hold eller tilbud for målgruppen. Evalueringen lægger op til en diskussion om, hvornår tilbud er inkluderende eller ekskluderende. Én af evalueringens pointer er, at det er meget forskelligt, hvornår den enkelte oplever et tilbud som henholdsvis inkluderende og ekskluderende.

Mens nogle børn oplever det som inkluderende at deltage på en idrætsforenings almindelige hold, oplever andre børn det ekskluderende, hvis de ikke kan være med på lige vilkår, uanset om det skyldes fysisk formåen eller social interaktion med de andre på holdet. Modsat kan et særligt oprettet hold med ligesindede få andre børn til at føle sig trygge.

Evalueringen konkluderer derfor, at projekterne må balancere mellem at være inkluderende og ekskluderende afhængig af målgruppen og det enkelte barn.

Manglende erfaringsopsamling

På tværs af projekterne og deres udfordringer lægger evalueringen vægt på, at bedre evaluering af de enkelte projekter generelt kunne styrke puljens effekt, da de brede og meget forskellige projekter har givet mange gode erfaringer.

”Derfor er det også ærgerligt, at der er en stor risiko for, at man hurtigt glemmer erfaringerne derfra – både de gode og de dårlige. Dels fordi mange af projekterne desværre må stoppe efter bevillingens ophør. Dels fordi evalueringen af projekterne ikke i tilstrækkelig grad har kunnet afdække disse erfaringer på en tilstrækkelig kvalificeret måde,” lyder det i rapporten.

Den svage erfaringsopsamling øger risikoen for, at den store viden og erfaringerne forsvinder frem for at blive brugt fremadrettet i arbejdet med målgruppen.

Ifølge rapporten har der fra Kulturministeriet og Social- og Integrationsministeriets side ikke været pålagt modtagerne af puljemidlerne specifikke krav til evaluering og erfaringsopsamling, hvilket har resulteret i en inkonsekvent og mangelfuld opsamling på en stor andel af de enkelte projekter.

Opfordringen i evalueringen er derfor, at man fra puljeudbyderes side sikrer en bedre central erfaringsopsamling på tværs af de forskellige projekter, så puljer kan nå frem til bedre og mere sikker viden om, hvad der virker i arbejdet med særlige målgrupper i idrætten.