Londons OL-budget var skønmaleri

Udgifter, man burde have forudset, blev udeladt. Omvendt blev urealistiske indtægter fra private investorer medregnet i budgettet. Samlet gav Londons OL-budget, inden man bød på legene, et helt misvisende billede af de reelle omkostninger.Det konkluderer det engelske parlaments særlige komité for offentlige udgifter i en usædvanligt kritisk gennemgang af økonomien bag Londons kommende OL-værtskab. Legene har allerede fire år før åbningen sprængt alle oprindelige budgetter. Ifølge et nyt revideret budget fra sidste år kan OL ende med at koste 9,325 mia. pund eller 90 mia. kroner. Det er cirka 50 mia. kroner mere, end man i sin tid stillede borgerne i udsigt. Og i det beløb er kun det offentliges udgifter medregnet. Med private investeringer i bl.a. den olympiske landsby og omkostningerne ved selve OL-afviklingen kan det samlede budget løbe op i 120 mia. kroner. Dertil komme en del allerede afholdte udgifter til bl.a. jordopkøb ved den olympiske park og udgifter i forbindelse med ansøgningen.

Mega-event ude af kontrol

Dermed indskriver London sig i rækken af eksempler på, at udgifterne til såkaldte mega-events løber ud af kontrol, eller at forhåndsforventningerne ikke holder til mødet med virkeligheden. 

I Londons tilfælde har parlamentets tværpolitiske komité, som måske bedst kan sammenlignes med de danske statsrevisorer, forsøgt at kulegrave de reelle omkostninger, samtidig med at man opstiller en række anbefalinger. Udvalget undlader i den forbindelse at sætte spørgsmålstegn ved selve OL. Men ellers er tonen ikke venlig. Ud over den generelle kritik af budgettet konkluderer udvalget blandt andet i sin redegørelse fra den 22. april:

• At regeringen ikke har godtgjort, hvad man får for de ekstra 5,9 mia. pund, som nu er afsat i det reviderede budget.
• At de urealistiske forventninger til den private sektors bidrag indirekte har kostet det offentlige cirka 748 mio. pund. 
• At det har vist sig vanskeligt at få flere entreprenører til at byde på olympiske byggerier, hvilket indebærer en risiko for, at byggeomkostninger løber ud af kontrol, medmindre entreprenørerne bliver kigget tæt i kortene. 
• At det nationale lotteri, som bl.a. støtter det bredere idræts- og kulturliv, bidrager med 2,175 mia. pund, uden at det er afklaret, hvordan man som lovet skal få 675 mio. pund tilbage efter legene. 
• At der bør opstilles målbare kriterier for, hvilke langsigtede fordele OL skal give det engelske samfund. Legenes såkaldte ’legacy’ er ifølge komitéen for vagt beskrevet.

Inkompetent eller i ond tro?

Parlaments-komiteen har ud over at give en en række anbefalinger forsøgt at stille det engelske kulturministeriums departementschef, Jonathan Stephens, og direktøren for ’the Olympic Delivery Authority’, David Higgins, til medansvar for forløbet. 

Ved en høring afholdt før jul spurgte komitéens formand således departementschefen, om ’han var inkompetent eller ond i tro’, da han var med til at underbudgettere. Et spørgsmål, som Jonathan Stephens valgte at glide af på. Til gengæld afviste han, at de ikke mindre end 25 mia. kr., som nu er afsat til uforudsete udgifter, blot er et bekvemt forsøg på at sikre sig mod alle tænkelige udgifter og dermed fremtidig kritik. ”Det er et realistisk forsøg på at styre den meget betydelige risiko, der er omkring dette projekt,” sagde Jonathan Stephens, der sammenlignede OL-forberedelserne med byggeriet af Heathrows nye kæmpeterminal til 40 mia. kroner. ”Det svarer til at bygge noget, der er dobbelt så stort som Teminal 5 på den halve tid. På sit højdepunkt vil der være 20.000 arbejdere i gang på samme tid, og udgifterne vil stige fra 1 til 5 mio. pund om dagen.”

Manglende konkurrence

Netop på grund af den korte byggehorisont har Olympic Delivery Authority, der har ansvaret for opførelsen af de olympiske faciliteter, stået svagt, når man sendte byggerierne i udbud.

Den manglende konkurrence presser priserne. Eksempelvis var der blot en enkelt entreprenør, som bød ind på byggeriet af det olympiske stadion, der løber op i cirka 5 mia. kroner. I øvrigt vil dette stadion blive ombygget til et mindre atletikstadion med blot 25.000 siddepladser efter OL.