Mangel på viden står i vejen for at spare energi i landets svømmeanlæg

Energiforbruget i danske svømmebade er højt. Ifølge rapporten ’Water and energy management in pool facilities in Denmark’ fra Norges Tekniske Universitet bruger danske svømmeanlæg i gennemsnit ca. dobbelt så meget el, som sammenlignelige anlæg i Norge.

Ifølge senioringeniør Bjørn Aas, der står bag undersøgelsen, er det overraskende:

”Energiforbruget i danske svømmeanlæg burde være lavere end i norske svømmeanlæg, fordi man bruger mindre vand i danske svømmeanlæg, og fordi det danske klima er mildere. Det giver forventninger om mindre energiforbrug, men sådan forholder det sig ikke,” fortæller Bjørn Aas.

Ifølge Bjørn Aas skyldes det høje energiforbrug i danske svømmeanlæg begrænset genanvendelse af energi fra opvarmet vand og ventilation. Men der findes en række velkendte og velafprøvede systemer til energianvendelse med gode resultater, som bruges flere steder i blandt andet Norge og Tyskland. I Norge estimerer man, at det er muligt at reducere energiforbruget i anlæg med ca. 30 pct. ved at anvende systemerne, og NTNU anslår, at de godt 850 svømmeanlæg i Norge tilsammen kan spare 250 GWh/år.

Når systemerne ikke har vundet indpas i Danmark, så skyldes det ifølge Bjørn Aas først og fremmest manglende viden om systemerne. Derfor er rapporten også kærkommen, og den kommer med en række konkrete anbefalinger til at reducere energiforbruget i danske svømmeanlæg. Rapporten er sidste led i det omfattende vidensarbejde, som indgår i Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebades videnshub om fremtidens rammer for svømme- og vandkultur, og som Idrættens Analyseinstitut også har bidraget til.

Varierende priser på energi skaber uens løsninger

Undersøgelsen og interessen for energianvendelse i svømmeanlæg skal ses i lyset af det generelle fokus i samfundet på bæredygtighed og reduktion af energiforbrug. Danmark har frem mod 2030 sat som mål at reducere udledning af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet for 1990.

Det kræver reduktion fra alle hjørner af samfundet, og reduktion af energiforbruget i landets 390 svømmeanlæg vil udgøre en væsentlig del af bidraget fra idrættens side.

Ud over mangel på viden om systemer, der kan hjælpe med at spare på energien, peger Bjørn Aas også på, at regionale variationer i priserne på termisk varme i Danmark er en mulig forklaring på, at der er meget få eksempler på forsøg med at genanvende energien.

De varierende priser gør det nødvendigt at tilpasse løsningerne til de enkelte svømmeanlæg, så de giver økonomisk mening, og der findes således ikke en ideel model for genanvendelse. Det er anderledes i Norge, hvor der er meget små forskelle i prisen på termisk varme, hvilket gør det muligt at anvende relativt ens løsninger. De ensartede løsninger er nemmere at forholde sig til for købere såvel som sælgere.

En anden mulig forklaring handler om det lave vandforbrug i danske svømmeanlæg. Nogle af de mindre svømmeanlæg i Danmark har så lille et vandforbrug, at det ikke kan betale sig at investere i teknologi, der gør det muligt at genanvende energi fra spildevand.

Men det gælder ifølge Bjørn Aas ikke i forhold til ventilation. Her vil alle anlæg – små som store – have gavn af at genanvende energi, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, at energien i ventilationsluften dels kommer fra bassinvandet og dels fra opvarmet luft. Energigenanvendelse handler ifølge Bjørn Aas om at tilbageføre energien til dens respektive kilder, og det kan gøres via varmepumper, som der i øjeblikket kun findes få af i danske svømmeanlæg.

Desuden peger analysen på, at større anlæg typisk har et bedre energiforbrug end mindre. I et bæredygtighedsperspektiv synes der altså at være grund til at overveje færre, men større anlæg.

Energiforbrug skal tænkes ind i fremtidens svømmeanlæg

Bjørn Aas mener, at det er vigtigt, at man fremover er langt mere opmærksom på bæredygtighed i svømmeanlæg. Det gælder i forhold til vand- og energiforbrug, men også i forhold til materialer, vedligeholdelsesomkostninger og levetid på byggeriet, når man renoverer eller bygger nyt.

Konsulent i Lokale og Anlægsfonden, Jakob Færch, har gennem en årrække været med til at udvikle og yde støtte til svømmehalsprojekter i Danmark. Bæredygtighed indgår allerede som et kriterie i fondens arbejde med svømmehalsprojekter, og på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer Jakob Færch, at fonden kommer til at intensivere det fokus de kommende år gennem to spor:

”Vi vil fortsat interessere os for, hvordan anlæggene kan blive mere tilgængelige og få flere gæster blandt andet via aktivitetsudvikling. Når anlæg kommer flest muligt danskere til gavn, vil det kunne mindske energiforbruget pr. gæst, som vi ser som et vigtigt parameter. Samtidigt vil vi også se på muligheden for at reducere det faktiske energiforbrug i anlæg. Det kunne for eksempel være gennem et eller flere eksempelprojekter, som kunne realiseres i partnerskab med centrale myndigheder som Miljøstyrelsen,” fortæller han.

På den korte bane peger Jakob Færch på potentialet i at identificere konkrete løsninger til energireduktion i inspirationskataloger til svømmeanlæg, som bliver udgivet på baggrund af rapporten fra NTNU og videnHUB’ens erfaringer. Mere viden om systemerne kommer dog ikke alene til at skabe de nødvendige forandringer, og derfor ser Jakob Færch også et behov for økonomisk støtte fra centrale myndigheder.

Det flugter med erfaringerne fra Norge, hvor reduktionerne i energiforbruget i svømmeanlæg blandt andet har været støttet af puljer møntet på energireduktion. Ifølge Bjørn Aas kan det også være en relevant vej at gå i Danmark.