Medlemstal 2022: Rekordmange medlemmer i landets idrætsforeninger, men de 7-12-årige er ikke kommet tilbage efter coronakrisen
Der har aldrig været flere medlemmer i de danske idrætsforeninger, viser den nyeste opgørelse af medlemstallene fra DIF, DGI og Firmaidrætten. Til gengæld tyder det på, at coronakrisen har haft store konsekvenser for særligt de 7-12-årige.
Efter to år med coronakrise og beretninger om medlemsflugt fra foreningerne, kan DIF og DGI samt Firmaidrætten endelig melde om medlemsfremgang. Faktisk har der aldrig været flere medlemmer i de danske idrætsforeninger, end der var i 2022. Det viser en ny medlemsopgørelse fra DIF, DGI og Firmaidrætten.
Således kan DIF og DGI glæde sig over en medlemsfremgang på 5 pct. siden 2021 og i alt 2.339.654 medlemmer, mens Firmaidrætten i 2022 havde 358.496 medlemmer – en stigning på 1 pct. siden 2021.
”Det er glædeligt at se, at coronakrisen i det lange tidsperspektiv ser ud til at have været et lille bump på vejen i en ellers positiv medlemsudvikling over tid. Også i tiden før corona var der fremgang med rekordhøje medlemstal i 2019,” siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut (Idan).
Den positive fremgang skal ses i lyset af, at 2021 fortsat var præget af efterskælvene fra coronakrisen, understreger Maja Pilgaard. Derfor er det relevant at se på udviklingen siden 2019, hvor flere idrætsgrene satte rekord i antallet af medlemmer. Gør man det, er der også her tale om en positiv fremgang på knap 1,5 pct. for DIF og DGI’s foreninger, mens Firmaidrætten fortsat mangler 7,5 pct. for at være tilbage på niveauet før coronakrisen.
De fleste foreninger har vundet det tabte tilbage
Desuden viser udviklingen fra 2019 til 2022, at foreningerne under DIF og DGI på trods af corona næsten formår at opretholde en stabil andel medlemskaber set i relation til befolkningstallet. I 2019 svarede de 2.306.288 medlemskaber til 39,7 pct. af befolkningen (5,8 mio. danskere), mens de 2.339.654 medlemskaber i 2022 svarer til 39,5 pct. af befolkningen (5,9 mio. danskere).
Det tyder altså på, at de fleste foreninger har formået at vinde det tabte tilbage og i flere tilfælde tiltrække endnu flere medlemmer end før coronakrisen. Det gælder blandt andet for både fodbold-, svømme-, og golfklubberne i DIF og DGI, der aldrig har haft flere medlemmer end i 2022.
Til gengæld er der også flere idrætsgrene, som trods en flot fremgang i 2022 fortsat har et stykke vej, inden de er tilbage på niveauet før coronakrisen. Det gælder blandt andet gymnastikforeningerne, der mistede mere end 6,5 pct. af deres medlemmer under de to år med coronakrise og nedlukninger. De har nu formået at vinde halvdelen af de tabte medlemmer tilbage, men hvis det skal lykkes at komme helt tilbage på 2019-niveau, tyder tallene på, at der er et stort potentiale i aldersgruppen 7-18-årige.
”Der er fortsat 20.000 færre 7-18-årige, der går til gymnastik i 2022, sammenlignet med året inden corona ramte os, og faktisk ser det ud til, at de 13-18-årige fortsat siver ud af foreningerne. Så det er bestemt oplagt at sætte ind overfor netop denne aldersgruppe,” siger Maja Pilgaard.
Vigtigt at have fokus på de unge
Tendensen i gymnastikforeningerne stemmer godt overens med det samlede billede på tværs af idrætsgrene, siger Maja Pilgaard. Mens medlemstallene for DIF og DGI viser, at der er stor fremgang i aldersgrupperne 0-6-årige, 25-39-årige samt aldersgruppen 70+, er der samtidig 23.554 færre medlemmer i alderen 7-18-årige, hvis man sammenligner med 2019.
Tabel 1: Medlemstallenes udvikling fra 2019-2022 fordelt på aldersgrupper (DIF og DGI)
I alt | 2.306.288 | 2.339.654 | + 33.366 |
Alder | 2019 | 2022 | Udvikling |
0-6 år | 194.695 | 214.024 | + 19.329 |
7-12 år | 450.497 | 427.537 | - 22.960 |
13-18 år | 283.767 | 283.173 | - 594 |
19-24 år | 156.388 | 161.132 | + 4.744 |
25-39 år | 293.891 | 309.619 | + 15.728 |
40-59 år | 490.032 | 490.681 | + 649 |
60-69 år | 225.731 | 224.362 | - 1.369 |
70+ | 211.308 | 229.126 | + 17.818 |
”Netop den målgruppe holder vi et godt øje med i vores landsdækkende idrætsvaneundersøgelser, fordi der er en tendens til, at især unge dropper ud af foreningsfællesskaberne og søger det mere selvorganiserede eller de kommercielle motionsformer som fitness,” siger Maja Pilgaard.
Hun er særligt optaget af, om væksten i foreningsidrætten blandt børn mellem 0-6 år kan fastholdes ind i ungdomsårene, eller om frafaldet i ungdomsårene fortsætter, eksempelvis fordi det kan være svært for de 7-12-årige enten at skifte idrætsgren eller at blive en del af foreningslivet, hvis deres holdkammerater allerede har dyrket idrætsgrenen i siden de var små.
”Det vil naturligvis være uheldigt, hvis det hænger sådan sammen, og i givet fald være et opmærksomhedspunkt, vi som analyseinstitut gerne vil følge tæt i samarbejde med de forbund og foreninger, som har stor succes med at rekruttere mange børn i en tidlig alder,” siger Maja Pilgaard.
Hun foreslår samtidig, at fremgangen blandt de yngre voksne i 25-39-årsalderen formentlig kan forklares med vækst i blandt andet foreningsmedlemskaber i padel, der har boomet herhjemme i de seneste par år.
”Her er det særligt interessant at se, at foreningskonstruktionen fortsat er en aktuel organiseringsform sideløbende med det kommercielle og selvorganiserede for de nye trends, der vinder frem,” siger Maja Pilgaard.
Dernæst er golfsporten skyld i noget af den store stigning, der er sket i aldersgruppen 70+, hvor der er kommet mere end 5.500 flere medlemmer siden 2019, mens de klassiske børneidrætter som svømning og gymnastik står for meget af den medlemsfremgang, der er sket i aldersgruppen 0-6-årige.