Mentorforløb og vejledning er bedre til at holde på de frivillige end formelle kurser

I Danmark er der en lang tradition for at kvalificere de frivillige, hvor f.eks. svømmetrænere og spejderledere er blevet sendt på træner- eller lederkurser. Imidlertid har mange frivillige organisationer oplevet, at antallet af deltagere på kurser og uddannelser er faldet i de seneste år, og de er derfor begyndt at eksperimentere med nye og mindre formelle former for læring.

Ifølge ny forskning fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet (SDU) kan det godt betale sig.

SDU har undersøgt, hvilken betydning forskellige former for læring såsom uddannelsesforløb, kurser og vejledning har for de frivillige. Undersøgelsen, der bliver lagt frem i en ny bog 'Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?' viser, at frivillige, der har deltaget i uformelle læringsaktiviteter såsom vejledning, interne møder og mentorforløb, er mere tilbøjelige til at fortsætte som frivillige, end frivillige der ikke har deltaget i denne form for aktiviteter.

Således giver kun 8 pct. af de frivillige, der har deltaget i uformelle læringsaktiviteter udtryk for, at de vil stoppe som frivillige, mens tallet er 15 pct. blandt de frivillige, der ikke har deltaget i den slags aktiviteter. Til gengæld viser undersøgelsen også, at deltagelse i ikke-formelle læringsaktiviteter såsom kurser og seminarer ikke har betydning for, om man har lyst til at fortsætte som frivillig.

Ifølge Bjarne Ibsen, der er forsker fra Syddansk Universitet, kan det hænge sammen med, at uformelle læringsaktiviteter er med til at integrere den frivillige og styrke det sociale.

”Men det kan også skyldes, at uformel læring bedre kvalificerer og motiverer de frivillige til de opgaver, de varetager. Den pædagogiske forskning har vist, at man lærer bedst, hvis ny viden og erkendelse knyttes til og bruges i en konkret kontekst, hvor den er meningsfuld og anvendelig,” skriver han i bogen.

Undersøgelsen viser også, at den tid, de frivillige bruger på det frivillige arbejde, har stor betydning for, om de ønsker at stoppe. Således er der lavere sandsynlighed for, at den frivillige ønsker at stoppe som frivillig, jo mere tid, den frivillige bruger på frivilligt arbejde.

”Når man er engageret og involveret, bruger man meget tid på en sag sammen med gode venner og ligesindede, og det bidrager ganske givet til lysten til at fortsætte som frivillig. Der er også en tendens til, at frivillige, der har arbejdet frivilligt i mange år, er mindre tilbøjelige til at stoppe, end frivillige der kun har arbejdet frivilligt i kort tid,” skriver Bjarne Ibsen.

Flere frivillige har deltaget i uformelle læringsaktiviteter

Ser man på, hvor mange der så rent faktisk har deltaget i de forskellige former for læringsaktiviteter, viser det sig, at 10 pct. af de frivillige inden for det seneste år har deltaget i et kursus af højst en dags varighed, mens endnu færre (7 pct.) har deltaget i et kursus over to eller flere dage. I alt har 24 pct. af de adspurgte frivillige deltaget i en ikke-formel læringsaktivitet inden for det seneste år.

Lidt flere (29 pct.) har deltaget i mindst én uformel læringsaktivitet. For eksempel har 16 pct. haft et internt forløb med henblik på, hvordan man kan gøre det bedre der, hvor man arbejder frivilligt, mens 7 pct. har haft et forløb med en vejleder, mentor eller supervisor i foreningen eller organisationen.

”Det er især den tid, de frivillige lægger i det frivillige arbejde, som har betydning for, hvor meget de deltager i læringsaktiviteter. Jo mere tid, der bruges på frivilligt arbejde, jo større er sandsynligheden for, at den frivillige deltager i ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter,” skriver Bjarne Ibsen.

Forskere i frivillighed står bag ny bog

Bogen 'Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?', hvor undersøgelsen fremlægges, er en antologi med bidrag fra forskere og analytikere fra VIVE, Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. De fleste analyser bygger på data fra den seneste store landsdækkende undersøgelse af frivilligt arbejde fra 2020.

Bogen består af 11 kapitler opdelt i fire temaer:

1. Kontinuitet og forandringer på kort og lang sigt
2. Sociale forskelle og uligheder i deltagelsen
3. Det frivillige arbejdes nytte
4. Netværk, tillid og lærings betydning for frivilligt arbejde

Kapitlerne undersøger blandt andet, hvordan vi er frivillige nu sammenholdt med for 20 år siden, hvordan forskellige sociale grupper navigerer i forhold til frivilligt arbejde, og hvilken betydning frivilligt arbejde har for livskvaliteten og sundheden.