Idan Artikel 24.01.2009

Michael Rasmussens dopingsag slut

Den internationale sportsdomstol, CAS, stadfæster cykelrytteren Michael Rasmussens dopingkarantæne og afviser, at Anti Doping Danmark ikke havde hjemmel til at dopingteste ham. 

Skrevet af: Henrik H. Brandt

Den langstrakte affære om den danske cykelrytter Michael Rasmussens bortvisning fra Tour de France i 2007 få dage før en historisk triumf i den gule førertrøje og hans efterfølgende karantæne for overtrædelse af dopingreglerne fik en principiel afslutning i sidste uge.

Den internationale sportsdomstol, CAS, afviste Michael Rasmussens anke af den to-årige dopingkarantæne, som han i juni 2008 blev idømt af cykelforbundet i Monaco, hvor han havde sin rytterlicens.Samtidig opruller kendelsen fra CAS endnu engang hele det dramatiske forløb omkring Michael Rasmussens i alt fire advarsler for at oplyse sine opholdssteder for sent – eller for at lyve om sine opholdssteder – i optakten til Tour'en. Ifølge cykelsportens dopingregler betragtes tre sådanne advarsler inden for en periode på 18 måneder som en positiv dopingprøve.

På grund af Rasmussens fiflerier med opholdsstederne var det ikke muligt at foretage uanmeldte dopingkontroller af danskeren inden løbet. Han lå efter formidabel kørsel i klar føringsposition, da hans hold, Rabobank, efter massiv kritisk presseomtale af de famøse advarsler og Rasmussens skiftende opholdssteder tog ham ud af løbet og fyrede ham få etaper før Tour'ens ankomst til Paris.

Anti Doping Danmark havde hjemmel

Fyringen af Michael Rasmussen vakte enorm opsigt i Danmark og den internationale cykelverden og delte cykeltilhængerne i to. En del af forvirringen i Rasmussen-affæren gik blandt andet på, hvorvidt Anti Doping Danmark, som havde udstedt to af de i alt fire advarsler, der fældede Rasmussen for ikke at stå til rådighed for dopingkontrollen, overhovedet havde hjemmel til at teste den danske rytter. Michael Rasmussen havde nemlig licens i Monaco, og reglerne talte lidt forvirrende om, at rytterens 'nationale' antidopingorganisation havde ret til at foretage dopingkontroller. 

Rasmussen hævdede derfor efter sin bortvisning fra løbet, at det var Monacos og ikke Danmarks antidopingmyndigheder, der havde ret til at teste ham. Han anerkendte derfor ikke de to advarsler fra Anti Doping Danmark, men kendelsen fra CAS fastslår klart, at denne påstand fra Michael Rasmussen var en forsinket efterrationalisering.I kendelsen fra voldgiftspanelet i CAS hedder det blandt andet, at ADD var i sin fulde ret til at foretage uanmeldte dopingkontroller af Michael Rasmussen op til Tour de France. I kendelsen hedder det blandt andet, at Michael Rasmussen i december 2004 skrev under på, at han tilhørte den prioriterede testgruppe i forhold til ADD. Desuden forpligtede det forhold, at han repræsenterede Danmark ved internationale mesterskaber, ADD til at inkludere ham i den prioriterede testgruppe efter DIF's antidopingregler.

Fire advarsler

I kendelsen fra CAS omtales i alt fire advarsler, to fra ADD og to fra UCI. Da sagen mod Michael Rasmussen kørte i 2007, var endnu en advarsel fra UCI fra 2006 i spil, men denne advarsel er ikke omtalt i CAS-kendelsen. Til gengæld var Michael Rasmussens sidste advarsel fra UCI, der formelt først faldt i 2008 af skærpende karakter, fordi Michael Rasmussen på det tidspunkt havde indrømmet, at han decideret havde løjet, da han under Tour-skandalen hævede at have forberedt sig i Mexico op til løbet. 

Det er helt afgørende for dopingbekæmpelsens troværdighed, at atleterne står til rådighed for dopingkontrol op til de store begivenheder, idet indtagelsen af en del dopingstoffer ofte finder af sted i ugerne og månederne før de konkurrencer, som atleterne skal være i topform til.

Undervejs i forløbet efter Tour'en har Michael Rasmussen ved en domstol i Utrecht fået tilkendt en kompensation hos Rabobank, fordi han blev fyret med dags varsel under Tour'en. Denne kompensation fra Rabobank har været udlagt som en anerkendelse af, at Michael Rasmussen var udsat for en uberettiget behandling, men CAS-kendelsen giver her udtryk for, at erstatningen til Michael Rasmussen udelukkende var den hollandske domstols tilkendegivelse af, at også Rabobank havde andel i affæren, fordi Rabobank flere uger før fyringen havde haft kendskab til Michael Rasmussens advarsler uden at handle på det tidspunkt. Kompensationen til Michael Rasmussen fra Rabobank vedrørte således ikke hans overtrædelse af de gældende dopingregler.

Michael Rasmussens to-årige karantæne for overtrædelse af dopingreglerne udløber den 26. juli.