Millioner til Dansk Skoleidræt for at få mere bevægelse i folkeskolen

Næsten halvdelen af landets folkeskoleelever får ikke bevæget sig 45 minutter som en del af den daglige undervisning, viser en nylig undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU). Nu lægger regeringen op til, at Dansk Skoleidræt skal have øget sin årlige bevilling fra finansloven fra 4 til 10 mio. kr. om året for at hjælpe folkeskolerne med at nå målet. 

”Vi ved fra flere undersøgelser, at mange skoleelever desværre ikke bevæger sig de 45 minutter i løbet af deres skoledag, som det egentlig er meningen. Dansk Skoleidræt har gennem de senere år gjort en stor indsats for at fremme bevægelse i skolen, og med de ekstra midler kan de fortsætte arbejde og øge indsatsen. Det er der brug for,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Dermed ændrer regeringen kurs i forhold til Dansk Skoleidræt. Den landsdækkende idrætsorganisation fik økonomisk støtte fra TrygFonden i perioden 2015-2019 til programmet ’Sunde Børn Bevæger Skolen’, hvor Dansk Skoleidræt har udviklet ideer og materialer til landets skoler for at skabe mere bevægelse i undervisningen.

Nu er der ikke flere fondspenge, men regeringen var i foråret ikke villige til at lukke det økonomiske hul efter TrygFonden og give et større tilskud til Dansk Skoleidræts fortsatte arbejde med at få mere bevægelse ind i folkeskolen. Ifølge folkeskolen.dk mente både Pernille Rosenkrantz-Theil og kulturminister Joy Mogensen, at Dansk Skoleidræt kunne videreføre arbejdet inden for den årlige ramme på godt 4 mio. kr., de allerede havde fået bevilliget.

I finanslovsforslaget for 2021 foreslår regeringen nu, at Dansk Skoleidræts samlede tilskud skal forhøjes til 10 mio. kr. om året frem til og med 2024, og desuden skal der gives en supplerende bevilling på 3 mio. kr. i 2020.

Kun 52 pct. af eleverne bevæger sig 45 minutter på en skoledag

Der er stadig meget at gøre, før de danske folkeskoler når målet om, at folkeskolens elever bevæger sig 45 minutter i løbet af en undervisningsdag.

For et år siden udgav Dansk Skoleidræt og Trygfonden en rapport, som viste, at de 45 minutters bevægelse om dagen kun er en realitet på 58 pct. af folkeskolerne. Og i september i år offentliggjorde SDU resultaterne af en undersøgelse af børn og unges fysiske aktivitet og stillesiddende adfærd i skoletiden.

Undersøgelsen var lavet ved, at 4.160 elever fra 1.-9. klasse på 62 skoler over hele landet bar en bevægelsesmåler (accelerometer) omkring låret i en uge. Målingerne kunne skelne mellem stående aktivitet med bevægelse, gang, løb, og hvornår eleverne sad stille eller stod uden bevægelse. De mange data blev sammenholdt med elevernes skoleskemaer på de dage, hvor eleverne havde haft bevægelsesmåleren på.

Overordnet viste tallene, at kun 52 pct. af alle eleverne nåede op på minimum 45 minutters bevægelse i løbet af undervisningen. Det gik lidt bedre, når frikvartererne blev talt med i målingerne, for så nåede 84 pct. af eleverne op på minimum 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, hvoraf 28,2 minutter var fysisk aktivitet med moderat eller høj intensitet.

Undersøgelsen viste også, at i en typisk lektion på 45 minutter i et bogligt fag gik 32,5 minutter med at sidde stille, 6,8 minutter med at stå stille, 1,4 minutter med at stå med bevægelse og 3,9 minutter med at gå eller løbe. I idrætstimerne var der i gennemsnit 15,9 minutter med bevægelse på en typisk 45 minutters lektion.

Pigerne bevæger sig generelt mindre end drengene, og jo ældre eleverne bliver, jo mindre bevæger de sig.