Minister vil have flere med indvandrerbaggrund ind i idrætsforeninger

Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og DBU vil sammen med udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, arbejde for at få flere børn og unge med indvandrerbaggrund til at blive en del af idrætslivet og at få deres forældre til at blive aktive som frivillige.

Målet er skabe bedre integration, forklarer Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse:

”Foreningslivet sikrer, at man bliver en del af noget større. Et fællesskab. Men vi ved, at børn og unge med indvandrerbaggrund og særligt pigerne er underrepræsenteret i landets idrætsforeninger. Derfor er jeg meget glad for, at DGI, DBU og DIF har takket ja til det her samarbejde,” siger han.

En undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner lavet af Idrættens Analyseinstitut i 2016 viste blandt andet, at 83 pct. af de adspurgte børn i alderen 7-15 år dyrkede motion eller sport i 2016, og at hele 86 pct. af de aktive børn var med i en forening.

Forældrenes baggrund betyder imidlertid noget for motions- og sportsvanerne. Det er således blot 43 pct. af pigerne med begge forældre født uden for Europa, der dyrker motion eller sport, sammenlignet med 84 pct. af pigerne med begge forældre født i Danmark. De tilsvarende andele for drenge er henholdsvis 73 pct. og 85 pct.

Nationale målsætninger klar til august

I en fælles pamflet fortæller ministeren og de tre organisationer, at de vil arbejde på at få etableret nationale målsætninger eller indikatorer som et pejlemærke for at få flere unge med anden etnisk baggrund til at blive en del af foreningslivet og få deres forældre til at være frivillige.

Disse nationale målsætninger skal lanceres i august 2021, og de fire aktører inviterer kommuner, skoler, sociale organisationer og den almene boligsektor til at samarbejde om at nå de nye mål.

Sådan et bredt samarbejde vil også være nødvendigt for at få succes med ambitionerne, mener Kenneth Flex, der er integrationsdirektør i DRC Integration under Dansk Flygtningehjælp, som arbejder med den gruppe af indvandrere, der er flygtninge.

I et debatindlæg på Altinget Idræt fortæller han, at det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at familier med flygtningebaggrund har stor glæde af at deltage i lokale fritids- og foreningsfællesskaber, men at deltagelsen i foreningslivet ikke kommer af sig selv.

”Vores erfaring efter mange års arbejde inden for dette område er, at mange familier har brug for en hjælpende hånd. Det kan være støtte til tilmelding, kontingentbetaling og beskrivelse af, hvordan tasken skal pakkes, trøjerne skal vaskes eller kørselsordningen til weekendens kamp fungerer,” forklarer han.

Kenneth Flex peger på, at der er økonomiske, sociale og kulturelle barrierer, som står i vejen for, at børn og voksne fra flygtningefamilier finder ind i det danske foreningsliv.

”Det kræver brobygning på tværs af civilsamfund, organisationer, politikere, kommunale medarbejdere og de familier, det hele handler om,” mener han.