Motion på arbejdspladsen har social slagside
Arbejdspladser med mange kortuddannede medarbejdere er mindre tilbøjelige til at tilbyde motion på arbejdspladsen end arbejdspladser med mange højtuddannede medarbejdere. Men er der et tilbud, benytter kortuddannede sig i endnu højere grad heraf, viser en ny Idan-analyse.
Danskerne har generelt et positivt syn på tilbud eller opfordringer fra arbejdspladsen om motion på arbejdspladsen. Det viser nye analyser baseret på undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’.
Godt 70 pct. af voksne (16 år+) i undersøgelsen mener ligefrem, at alle større arbejdspladser burde tilbyde medarbejderne gratis motion. Og hele 78 pct. mener, at sport/motion er en god måde at være sammen med kollegerne på. Omvendt svarer et mindretal (20 pct.), at de ville føle det upassende, hvis arbejdspladsen opfordrede dem til at dyrke sport og motion.
Der er altså tilsyneladende en bred accept i Danmark af, at arbejdspladsen kan være en væsentlig aktør i bidraget til en mere motionsaktiv befolkning. Flertallet mener dog ikke af den grund, at arbejdspladsen ligefrem kan erstatte deltagelse i sport/motion i andre sammenhænge.
Figur 1. Et flertal af voksne danskere forholder sig positivt til motion på arbejdspladsen
Figuren viser svarfordelinger på fire spørgsmål omhandlende holdninger til motion på arbejdspladsen (n=3.205-3.267).
De veluddannede får mest gratis motion
Men undersøgelsen viser også, at der er markante forskelle på, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der i praksis får tilbud om motion på arbejdspladsen. Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden for, at man er omfattet af et motionstilbud på sin arbejdsplads.
Mens 55 pct. af voksne danskere med en lang videregående uddannelse i 2011 fik tilbudt motion via arbejdspladsen, var det blot 28 pct. af medarbejdere med højst en grunduddannelse (svarende til 9. eller 10. klassetrin).
Figur 2. Tilbud om motion via arbejdspladsen stiger med uddannelseslængde
Figuren viser andelen, der får tilbudt sport/motion via arbejdspladsen fordelt på uddannelseslængde. Kun blandt beskæftigede (n=2.017).
Denne skævhed skyldes næppe manglende interesse blandt medarbejdere med kortere uddannelser. Blandt lønmodtagere, som får tilbudt motion via arbejdspladsen, gør personer med højst en grunduddannelse faktisk større brug af tilbuddet (40 pct. benytter tilbuddet mindst én gang om ugen) end personer med længere uddannelser. Blandt sidstnævnte gør blot 26-29 pct. brug af tilbuddet mindst én gang om ugen.
Det tyder altså på, at tilbud om motion på arbejdspladsen har relativt større appel eller er mere relevante på arbejdspladser med mange medarbejdere med kort uddannelse.
På tværs af alle uddannelsesgrupper gælder måske mindre overraskende, at arbejdspladser, der primært har medarbejdere med stillesiddende arbejde, er mere tilbøjelige til at tilbyde medarbejderne motion end arbejdspladser, hvor medarbejderne er fysisk belastet i løbet af arbejdsdagen.
Det indikerer, at arbejdets karakter og ikke kun medarbejderens uddannelsesniveau har betydning for, om der er et tilbud om motion på arbejdspladsen.
Offentlige virksomheder går forrest
Offentligt ansatte angiver oftere end privatansatte at få tilbudt sport/motion via arbejdspladsen (59 pct. mod 33 pct.). Dette er med til at forklare, hvorfor kvinder får tilbudt motion via arbejdspladsen noget oftere end mænd (46 pct. mod 36 pct.), da kvinder meget oftere end mænd er ansat i det offentlige.
Samtidig ser man en aldersmæssig skæv fordeling, hvor de 50-59-årige hyppigere end yngre og ældre kolleger får tilbudt motion via arbejdspladsen. Den gratis motion består langt overvejende af fitness (67 pct.) enten via arbejdspladsens eget motionscenter eller via en rabatordning til et fitnesscenter. En mindre andel på 12 pct. får tilbudt motion som firmaidræt, mens 5 pct. får tilbudt motion som medlem af idrætsforening.
Medarbejdermotion til de ressourcestærke
Analyserne er interessante i lyset af, at der i forvejen er betydelige forskelle i befolkningens generelle tilbøjelighed til at dyrke sport og motion i fritiden, særligt i forhold til uddannelseslængde.
Idrætsforskningen i både Danmark og internationalt har gennem mange årtier påvist, at deltagelse i sport og motion stiger med uddannelseslængde. Det er altså en social skævhed, som arbejdsmarkedet forstærker, selvom der i mange år har været fokus på, at arbejdspladsen netop kunne være en velegnet platform til at hjælpe mange idrætsuvante voksne på vej til en mere aktiv livsstil.
Mange små virksomheder – eller virksomheder med meget fysisk præget arbejde – har måske hverken ressourcer eller fokus på sådanne elementer. Omvendt kan store virksomheder med mange medarbejdere med videregående uddannelser i højere grad have fokus på arbejderbetalt motion som et frynsegode og som et attraktivt tilbud i forsøget på at rekruttere de dygtigste medarbejdere.
Der kan under alle omstændigheder være god grund til at øge fokus på de arbejdspladser, der i overvejende grad har ufaglært eller faglært personale, hvis man fra politisk hold ønsker at gøre arbejdspladsen til en større medspiller i forhold til befolkningens aktive motionsdeltagelse.
Dansk Firmaidrætsforbund har en lang tradition for at tilbyde idrætsaktiviteter via arbejdspladsen, men der er tilsyneladende et uudnyttet potentiale i forhold til at arbejde med en målgruppe (både arbejdsgiver og personale), som ikke nødvendigvis selv er helt så opsøgende og orienteret ud over arbejdspladsens kernevirksomhed.
Om analysen
Analyserne er baseret på tal fra 2011, som ikke tidligere har været publiceret.
I alt svarede 41 pct. af alle beskæftigede, at de fik tilbudt motion via arbejdspladsen. Det flugter med en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der i 2012 viste, at 39 pct. af befolkningen inden for det seneste år havde fået tilbud om sundhedsfremme via arbejdspladsen (motionsfaciliteter eller ugentlige motionstilbud).
Undersøgelsen viste også på linje med analyserne i denne artikel, at tilbud om motion på arbejdspladsen varierer i forhold til en række parametre som arbejdstype, køn og alder.