Motion styrker elevers trivsel og faglige niveau

Blandt landets skoleelever er motion og bevægelse det mest populære element i skolereformen. Samtidig viser det sig nu at have en positiv sammenhæng med elevernes faglige niveau og trivsel.

Det viser en ny rapport, som KORA har lavet for Undervisningsministeriet. Rapporten ser på, hvordan det går med indførelsen af reformens nye elementer, f.eks. Åben Skole, Understøttende Undervisning og mere motion og bevægelse i undervisningstiden.

Det er meget forskelligt, hvor langt skolerne er nået. Samtidig tager det tid, før reformen har effekt, så det er endnu begrænset, hvad der er muligt at måle af effekter.

Men motion og bevægelse i undervisningen viser sig at have en positiv sammenhæng med både elevernes faglige niveau og trivsel. Eleverne oplever, at det giver ro i klassen og gør dem bedre til at koncentrere sig.

Helt konkret viser tallene, at hvis læreren går fra at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om måneden til at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om ugen, så vil det forøge elevernes faglige resultater i nationale test med 4,4 point i gennemsnit (eleven kan få op til 100 point i testen).

Øges omfanget af brug af motion og bevægelse yderligere, øger det ifølge beregningerne elevernes resultater yderligere.

Men lærerne i især udskolingen føler sig udfordret, hvad angår motion og bevægelse i skoledagen. De mangler tid til at nå de faglige mål, og det er vanskeligt at motivere udskolingselever til at bevæge sig.

Næsten hver tredje lærer og pædagog vurderer, at de har behov for mere viden om, hvordan de kan få mere motion og bevægelse ind i undervisningen.

Foreningssamarbejde – både positivt og forstyrrende

KORA’s analyse viser desuden, at Åben Skole, hvor en del af undervisningen tilrettelægges og afvikles af lokale idrætsforeninger eller andre organisationer uden for skolen, ikke nødvendigvis fungerer lige godt for alle elever. Der er en negativ sammenhæng imellem brugen af åben skole og elevernes trivsel, når det gælder støtte, inspiration og ro og orden.

Seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen, som står bag undersøgelsen, forklarer på KORA’s hjemmeside:

”Vores undersøgelser tyder på, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i åben skole som et positivt indspark i skoledagen.”

Potentiale i at præsentere elever for nicheidrætter

En ny, afsluttende rapport fra Center for Ungdomsstudiers projekt ’Skole og forening i bevægelse’ peger på forskellige metoder til at optimere samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler. Her viser det sig, at en ud af tre elever har prøvet at blive undervist af en ekstern underviser, f.eks. en instruktør fra en forening, mens halvdelen siger, at de ikke har prøvet det.

Blandt de elever, der er blevet undervist af en ekstern underviser, begynder 28 pct., altså mere end hver fjerde elev, til den idræt, de er blevet introduceret til.

Åben Skole giver et rekrutteringspotentiale både for store, traditionelle idrætter og for mindre nicheidrætter. Hvis mindre idrætter vælger at satse på den åbne skole, kan de få udvidet deres rekrutteringsbasis betragteligt, lyder det i rapporten. Mens små elever fortrinsvis vælger traditionelle idrætter, vælger flertallet af eleverne i 9. klasse en nicheidræt.

Også i denne undersøgelse peger eleverne på, at motion og bevægelse gør godt i løbet af skoledagen. Syv ud af 10 elever angiver, at bevægelse gør dem mere klar til undervisningen i f.eks. matematik eller dansk.