Idan Artikel 10.09.2014

MOVE 2014 i Rom

Byen som aktivt bevægelsesrum er blandt de store temaer, når den internationale breddeidrætsorganisation ISCA inviterer til kongres i Rom den 22.-25. oktober.

Skrevet af: Ditte Toft

Under overskriften ’Open City – Active City’ indbyder International Sport and Culture Association (ISCA) til sin årlige kongres ’MOVE2014’ den 22.-25. oktober 2014 i Rom i Italien.

Blandt temaerne på årets kongres er byplanlægning, der kan skabe aktive borgere, og på programmet er både gode og dårlige eksempler på initiativer, der har til formål at skabe mere aktivitet i byen. Herunder eksempler på, hvordan afstanden fra beboelsesområder til faciliteter og rekreative områder i forbindelse med OL-byer har medført, at folk ikke benytter områderne modsat god infrastruktur, der indbyder til bevægelse i byens gader og parker.

Kongressen sætter samtidig fokus på sundhed i relation til aktiviteter i byen, ligesom idræt i skolen og arbejdet med at nå særlige målgrupper samt partnerskaber og samarbejde på tværs af sektorer er blandt temaerne.

Det firedages program byder på en blanding af forskningsmæssig viden, praksiseksempler og oplæg fra eksperter inden for de forskellige felter.

Læs mere om MOVE2014

 
 

Konferencen finder sted den 22.-25. oktober på University of Rome i Rom i Italien. Pris for deltagelse er 250 euro.Læs mere om konferencen MOVE2014