München siger nej til vinter-OL

Med to store vintersportsnationer ude af OL-kapløbet op til første ansøgningsfrist den 14. november er Oslo nu favorit til værtskabet i 2022 med et felt af kandidatbyer, som ikke har ry af store vintersportscentre: Almaty i Kasakhstan, Beijing i Kina, Lvov i Ukraine og Krakow i Polen.  Men også i Oslo har det knebet med at få glid i skiene, og først med et knebent flertal på 53,5 pct. ved en folkeafstemning i Oslo i september kom OL-planerne tilbage i sporet. Med det tyske nej vurderer det norske IOC-medlem Gerhard Heiberg da også, at Oslos kandidatur står væsentligt stærkere, men som IOC-medlem set han med bekymring på resultatet. ”Når først Schweiz og derefter Tyskland – to nationer, som er vigtige for IOC – siger nej, må man spørge sig selv, hvad der foregår. Er det blevet for dyrt? Er det blevet for vanskeligt? Hvad betyder dette for fremtiden?” siger Gerhard Heiberg til det norske dagblad VG.  

Frygt for dyrt og miljøskadeligt OL

”Økologisk bevidsthed og kærlighed til lokalområdet har vundet over kommercialiseringen og gigantismen. Det her er et ’wake-up-call’ til den Internationale Olympiske Komité og det tyske olympiske idrætsforbund om at vende tilbage til den olympiske idés oprindelse og samtidig tage afsked med ensidige, undertrykkende kontrakter,” som formanden for den bayerske naturfredningsforening, Hubert Weiger, siger til den tyske tv-station ZDF.

Omvendt er der stor skuffelse i toppen af tysk idræt, hvor de færreste havde regnet med et nej.   Ifølge det tyske idrætsforbunds generalsekretær, Michael Vesper, har Tyskland mistet en chance for at vise omverdenen, at afviklingen af de olympiske lege kunne ske på en bæredygtig måde, mens den tyske præsident for det internationale kælkeforbund, Josef Fendt, kalder resultatet en stor skuffelse. Som Gerhard Heiberg ser han det tyske nej som et problem for hele den olympiske bevægelse.  “Når så traditionsrige lande som Schweiz og Tyskland trækker sig som arrangører, er det en farlig udvikling,” mener han. Man kan i hvert fald konstatere som René Hofmann gør det i Süddeutsche Zeitung, at den olympiske idé ser ud til at have begrænset resonans i frie samfund, når borgerne kaldes til stemmeurnerne. Han går samtidig skridtet videre og kæder de bristede OL-drømme i München sammen med, hvad han ser som IOC’s langt mere vidtgående problemer. ”Kommercialisering og korruption, manglende åbenhed, hang til det pompøse og tætte forbindelse til tvivlsomme regimer har bragt IOC i en dyb krise. IOC virker som noget fra en anden tid. At drage paralleller til den katolske kirke ligger ikke fjernt.”