Multiarena skal være ’nødvendig’

Opfylder den kommende multiarena i Ørestaden et samfundsbehov, som private aktører ikke kan dække, eller er der tale om ulovlig statsstøtte til skade for EU’s indre marked? 

Sådan lyder et af de centrale spørgsmål i et juridisk spil om Københavns nye multiarena med plads til 15.000 tilskuere, som efter planen skal stå klar i efteråret 2015. To klager fra konkurrerende arenaer i Øresundsregionen har fået EU-Kommissionen til at indlede en undersøgelse af, hvorvidt projektet holder sig inden for EU’s regler om statsstøtte. Beslutningen om at indlede en formel undersøgelse blev taget i slutningen af marts, men først nu har Kommissionen offentliggjort hele sin begrundelse. Den konkluderer, at bl.a. Københavns Kommunes indskud på 325 mio. kroner samt det offentligt ejede By & Havns gratis byggegrund kan udgøre en statsstøtte i strid med EU-reglerne.Men Kommissionen hæfter sig også ved de danske myndigheders påstand om, at arenaen til en samlet pris på lidt over en milliard kroner ikke kunne opføres uden offentlig medfinansiering. Og netop private aktørers manglende evne til at løfte projektet kan i sidste ende betyde, at statsstøtten ikke kolliderer med det indre markeds regler. Som Kommissionens spanske næstformand og konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, sagde, da sagen åbnede i foråret. "Kommissionen glæder sig over, at der opføres anlæg til sport og andre offentlige arrangementer til glæde for offentligheden. Medlemsstaterne skal imidlertid sikre, at statsstøtte til sådanne investeringer virkelig er nødvendig, og at den ikke i urimelig grad fordrejer konkurrencen i forhold til andre faciliteter og investorer."

Nødvendig og proportionel?

Også i sit brev til den danske regering peger Kommissionen på, at det kan være et statsligt ansvar at opføre faciliteter beregnet til sport og andre offentlige arrangementer, ligesom den anerkender, at opførelsen af faciliteter som den københavnske multiarena indebærer en stor og risikabel investering, som markedskræfter måske ikke kan eller vil løfte på egen hånd. 

Det centrale spørgsmål kan derfor blive, om arenaen er ’nødvendig og proportionel’, som det hedder i EU-jurasprog. Og på det punkt er EU-Kommissionen mere usikker. Blandt de arenaer, som vil blive påvirket af den nye multiarena finder man f.eks. Parken i København og Malmö Arena på den anden side af Øresund. ”På nuværende tidspunkt er det ikke blevet tilstrækkeligt begrundet, hvorfor behovet for yderligere kapacitet ikke kan opfyldes af private aktører eller ved at benytte de eksisterende lignende faciliteter i Danmark,” skriver Kommissionen i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelse. Her vil den samtidig undersøge de danske myndigheders argument om, at multiarenaen gør det muligt at afholdelse af en række arrangementer, som ellers ikke kunne finde sted, og at arenaen derved udfylder et udækket behov og ikke bliver en urimelig konkurrent for private aktører. Endelig vil Kommissionen vurdere, om den offentlige finansiering er begrænset til ’det strengt nødvendige’ og står i rimelig forhold til målet.

Fokus på offentlige arenainvesteringer

Den nye arena i København er ikke den eneste arena, som lige nu er i EU-Kommissionens søgelys. Kommissionen har således indledt en formel undersøgelse af den projekterede Uppsala Arena nord for Stockholm, der som arenaen i Ørestaden er afhængig af offentlige tilskud til opførelse og drift. 

Også her er spørgsmålet, om behovet kunne opfyldes af private aktører eller ved brug af eksisterende faciliteter. Desuden spørger Kommissionen, om man i Uppsala blot kunne udvide eller renovere de eksisterende faciliteter. De to parallelle undersøgelser viser i hvert fald, at Kommissionen har fokus på området, og afgørelserne kan være med til at afklare eller måske ligefrem indsnævre grænserne for offentligt engagement i større arenabyggerier. "Typisk har kommunerne den opfattelse, at hvis det er godt for det lokale liv, så kan man gå ind og yde støtte til projekter. Der går Kommissionens regler for statsstøtte ganske dybt ind. Laver kommuner noget, som konkurrerer ret direkte med det private, så bliver det et problem. Og det, må man sige, er tilfældet med multiarenaen i København," sagde professor i EU-ret, Peter Pagh fra Københavns Universitet til Børsen, da sagen kom frem i marts. Store arenaer bliver kun undtagelsesvist opført på rene kommercielle vilkår, og bliver det vanskeligere at opføre sådanne faciliteter med offentlige midler, kan det få stor betydning for hele arenabranchen, men måske også hæmme en række landes mulighed for at afholde store internationale sportsevents. Eller omvendt kan kravene til faciliteter, som ofte følger med et konkret værtskab, måske blive den juridisk holdbare anledning til at putte skattekroner i et nyt byggeri.Den københavnske kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslevs (V), henviste under alle omstændigheder til det faktum, at offentlig støtte til store arenabyggerier er meget udbredt, da hun kommenterede EU's undersøgelse af multiarenaen i Børsen. "Vi tror ikke, at EU kan sige noget til det. Vi gør sådan set bare, som alle andre gør andre steder i Europa."