Nej til obligatorisk dopingkontrol

Hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti er klar til at indføre obligatorisk dopingkontrol i landets kommercielle fitnesscentre, men vil først afdække konsekvenserne, inden man tager stilling. Det står klart, efter at Folketinget tirsdag aften behandlede et socialdemokratisk beslutningsforslag, der ville have pålagt regeringen at komme med et lovforslag om obligatorisk kontrol inden sommerferien. Det kommer nu tidligst til efteråret – hvis det overhovedet kommer: ”For at kunne skrue på de rigtige håndtag har vi simpelt hen behov for mere nøjagtig viden: Viden om medlemmernes retsstilling ved en eventuel dopingsag, viden om muligheden for udveksling af oplysninger mellem fitnesscentre, viden om klagemuligheder for dopingdømte og viden om mange problemstillinger, der skal undersøges til bunds,” sagde kulturminister Carina Christensen under debatten. Hun vil også afvente en bebudet evaluering af den halvandet år gamle ’smiley-ordning’. Ordningen påbyder fitnesscentrene at vise på døren, om man har indgået en frivillig samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark. Regeringen fik under debatten opbakning fra Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, som også var usikker på, om en obligatorisk kontrol vil drive misbruget hen i lukkede klubber eller genere de almindelige motionister unødigt. ”Der er stor forskel på dopingkontrol i elitesport og blandt motionister. Vi har også som lovgivere et hensyn at tage til den enkelte motionists rettigheder, og det har været fremme, at kontrol af en motionist kan være krænkende. Dette skal selvfølgelig også belyses.”

Trækker sagen i langdrag

Den socialdemokratiske ordfører og forslagsstiller, Flemming Møller Mortensen, anklagede i debatten regeringspartierne for at nøle i sagen og at løbe fra tidligere opbakning til obligatorisk dopingkontrol. 

Han mener, at den nuværende frivillige ordning, som omfatter cirka halvdelen af de kommercielle centre og 80 procent af fitnesskunderne, er utilstrækkelig. ”Den frivillige kontrolordning er i denne sammenhæng et problem, fordi den ikke sender et entydigt signal til fitnesscentrene og motionisterne om, at doping er uacceptabelt og ulovligt. En person, der bliver taget for doping i et af de tilmeldte centre, vil kunne gå rundt om hjørnet og melde sig ind i et andet center, som ikke er tilmeldt kontrolordningen. Det er ganske enkelt for inkonsekvent en linje i forhold til problemets omfang og alvor,” sagde Flemming Møller Mortensen. Han havde støtte fra SF, Enhedslisten og De Radikale. SF pegede dog samtidig på, at der også er behov for skabe flere behandlingstilbud. Hos Anti Doping Danmark er formanden, Jens Evald, tilfreds med kulturministerens afventende udmelding. »Vi står i høj grad over for en række uafklarede spørgsmål. Hele lovgrundlaget for den obligatoriske skal være på plads for at sikre en juridisk holdbar ordning. Men jeg kan sagtens forstå frustrationerne fra alle dem, der ønsker en effektiv dopingbekæmpelse,« siger han til Børsen.

Bred nordisk debat om motionsdoping

Den danske debat om, hvordan man bedst bekæmper motionsdoping, er langt fra enestående. Også i de nordiske nabolande er der stigende politisk fokus på især unge mænds brug af anabolske steroider, men problemet bliver angrebet forskelligt. 

I Norge, hvor der også eksisterer en frivillig kontrolordning, har Anti Doping Norge, fitnesscentrene og den organiserede idræt talt for en striksere kontrol, mens især det norske datatilsyn har kæmpet imod ud fra et ønske om at værne om den enkelte borgers rettigheder. Derfor er der i Norge meget stramme regler for, hvordan kontrollen og resultaterne skal håndteres i centrene, ligesom den enkelte udøver på forhånd skal give udtrykkelig tilladelse til, at han eller hun må testes. Det sidste forhindrer overraskende nok ikke Anti Doping Norge i at afsløre mange dopingmisbrugere i centrene. I Sverige har dopingkontrollen som i de fleste lande alene fokus på den traditionelle konkurrenceidræt, mens indsatsen over for brug af dopingmidler andre steder i samfundet minder mere om indsatsen og lovgivningen mod narkotika. Fx er selve tilstedeværelsen af dopingmidler i kroppen kriminaliseret i Sverige, hvilket ikke er tilfældet i Danmark, ligesom de svenske myndigheder bedømt på antallet af beslaglæggelser ser ud til at have større held med at bekæmpe distribution af dopingmidler. Til gengæld har de svenske politikere indtil nu været tilbageholdne med at udvide dopingkontrollen til fitnesscentrene. Fx afviste den svenske sundhedsminister, Maria Larsson, for nylig kontrol i centrene med den begrundelse, at det vil krænke den personlige integritet og samtidig kræve politiefterforskning af de enkelte sager. I stedet vil hun overveje skærpet straf for salg, distribution og brug af dopingmidler.