Norge opgiver vinter-OL i 2018

Bestyrelsen i Norges Idrettsforbund (NIF) trak mandag tæppet væk under den nordnorske by Tromsøs bestræbelser på at blive vært for vinter-OL i 2018.

Det skete, da bestyrelsen i NIF med stemmerne 9-3 på baggrund af nye uvildige beregninger om omkostningerne ved et vinter-OL opgav at ansøge regeringen om den såkaldte 'ubegrænsede statsgaranti', som den internationale olympiske komité stiller krav om til alle OL-ansøgere. Tilbage i ræset om vinterlegene i 2018 er dermed indtil videre kun München (Tyskland), Pyongchang (Sydkorea) og Grenoble (Frankrig).

Pris: 28,6 mia. kroner

I beregningerne, som lå til grund, da NIF valgte Tromsø som norsk kandidat foran Oslo/Lillehammer og Trondheim, forventede Tromsø, at den statslige garanti ville udløse et bruttotilskud til legene på 15,6 mia. norske kr. (senere tillagt yderligere 2,1 mia. kr. for den olympiske landsby). Det norske Finansministerium besluttede at lade beregningerne prøve ved en såkaldt uvildig kvalitetssikring, og denne kvalitetssikring kom mandag ud med et estimat på statslige bruttoudgifter på 28,6 mia. norske kroner for at gennemføre legene. Kvalitetssikringen satte en pris på 10,7 mia. kr., som den samfundsøkonomiske udgift, det norske samfund kunne forvente at skulle bære for de to ugers folkefest og national stolthed, som et vinter-OL i skisportsnationen Norge uvivlsomt ville have udløst.

Stillet over for udsigten til den stærkt forhøjede prisseddel på legene valgte NIF mandag at udlade at søge statsgarantien. Bag denne beslutning lå ikke kun den høje pris for arrangementet, men ifølge kommentarerne på det idrætspolitiske site, Sportsanalyse, også en svigtende opbakning til det nordnorske projekt fra mange sider i norsk idræt.

Det har her ikke mindst spillet ind, at den norske kulturminister Anders Giske holdt fast i et krav om at idrætten skulle medfinansiere de nødvendige anlæg i Tromsø (estimeret pris mellem 2,5 og 3,8 mia. norske kr.) gennem de tipsmidler, der sædvanligvis er øremærket til idrætsfaciliteter i Norge. Dette krav ville efter kvalitetssikringens tal betyde, at norsk idræt skulle afstå ca. 840 mio. norske kr. af idrættens anlægsmidler til opførelse af olympiske anlæg i Tromsø.

Dalende entutiasme

Med udsigten til, at Tromsø med blot 65.000 indbyggere og et tyndt befolket opland i det nordlige Norge ville komme til at lægge beslag på en meget stor del af de statslige anlægsmidler til faciliteter uden den store efterbrug, dalede entusiasmen for projektet i vide norske idrætskredse.

Med Norges beslutning om at trække stikket for vinter-OL undgår nordmændene den uventede ekstraregning, som langt de fleste olympiske værtsbyer traditionelt løber ind i.

På trods af nordmændenes beslutning om at afstå fra denne ekstraregning, var det dog i sidste ende nærmere manglende entusiasme for projektet, der reelt kostede Tromsø muligheden for at blive olympisk.

For som redaktør af Sportsanalyse, Erik Unaas, konstaterede i en kommentar før NIF's afgørelse:

"Samme dag som kvalitetsrapporten blev lagt frem, raslede værdien af selskaberne på Oslo Børs ned med 830 mia. kr. – mere end 30 gange over prisen på et OL i Tromsø. Dette beviser bare, at Norge ville have haft råd til OL, men i modsætning til Kina og Beijing ønsker vi at prioritere vore midler anderledes. Til skoler, sundhedsvæsen og ikke mindst eget forbrug. Sådan er det bare."