Norske idrætsklubber mister millioner

Den norske regerings beslutning om at stramme vilkårene for drift af gevinstgivende spilleautomater sidste år kostede i 2005 de norske idrætsforeninger- og forbund et samlet beløb på 134 mio. kr.

Idrættens andel af overskuddet fra det enorme norske automatmarked faldt ifølge NRK fra 636 mio. kr. i 2005 til 499 mio. kr. i fjor.

Med truslen om et totalforbund mod spilleautomater hængende over hovedet fra den kommende sommer ser de norske idrætsforeninger og andre almennyttige organisationer frem til yderligere tab på den automatkrig, som begyndte, da det norske Storting i 2002 besluttede at gribe ind på automatmarkedet. Stortinget skabte et automatmonopol under Norsk Tipping med et loft på 10.000 licenser til spilleautomater, som på grund af juridiske problemer er sat i bero.

Problemer med ludomani

 Indgrebet handlede officielt om at få bedre kontrol med stigende problemer med ludomani blandt de spilleglade nordmænd, som i 2004 hældte over 23 mia. kr. i spilleautomaterne, hvilket skabte et samlet overskud på automatspillene på 4,5 mia. kr. I 2004 var automatlicenserne fordelt på 138 små og store private operatører, der drev i alt 15.600 automater.

Hidtil har kravet for at drive en spilleautomat været, at en almennyttig organisation skulle have licensen. Licenshaveren fik 40 pct. af overskuddet, mens 20 pct. tilfaldt værten for spillelokalet og den resterende del operatøren af automaterne.

På den måde genererede den boomende spillelyst eksempelvis et beløb på 1,8 mia. kr. til almennyttige foreninger i 2004, hvoraf en stor del gik til idrætsformål. Denne lukrative forretning har været i fare for at smuldre mellem hænderne på idrætsforeninger og andre former for foreninger i en forbitret juridisk kamp mellem de private automatoperatører og den norske stat siden lovindgrebet i 2002.

Private operatører til modangreb

De private operatører hævder, at de i lige så høj grad som statsmonopolet Norsk Tipping kan administrere en skærpet lovgivning, der har til formål at reducere antallet af ludomaner.

Ifølge de private udbydere handlede lovindgrebet snarere om at få de enorme indtægter over på statslige hænder i Norsk Tipping. Efter en retssag, der gik hver sin vej ved byret og landsret sendte Højesteret i 2005 sagen videre til EFTA-Domstolen i Luxembourg, hvilket for ikke-EU-landet Norge, der anerkender EU’s indre marked, svarer til EF-domstolen.

Undervejs i processen har EFTA’s ’surveillance authority’ svarende til EU-Kommissionen meget kraftigt udfordret den norske stat. Omvendt er en række lande i det indre marked med spillemonopoler svarende til det norske ilet Norge til undsætning i høringssvar under proceduren ved EFTA-Domstolen. Domstolens afgørelse senere i år kan få betydning i flere lande og afventes derfor med stor spænding i spillebranchen i hele EU. Men foreløbig er domsafsigelsen ikke berammet.

Brændt inde med automater

I mellemtiden er Norsk Tipping brændt inde med nyindkøbte spilleautomater for et trecifret millionbeløb, mens regeringen med kulturminister Anders Giske i spidsen har fordrevet ventetiden med at stramme vilkårene på spilleautomatmarkedet ganske voldsomt. Siden sidste sommer har det ikke været tilladt at fodre spilleautomaterne med sedler, der er indført forbud mod ’lokketoner’ på automaterne, og forbud mod at have automaterne i drift i nattetimerne på værtshuse og restauranter.

Resultatet har været en faldende pengestrøm, som allerede nu gør ondt på foreningslivet, og som kan tørre helt ud, hvis EFTA-sagen går Norge imod. Regeringen har indført et totalt automatforbud fra den kommende sommer – et forbud, som kun hæves igen, hvis EFTA-domstolens afgørelse giver mulighed for at skabe det ønskede monopol for automaterne under Norsk Tipping.