Ny EU-traktat åbner for idræt

Med torsdagens underskrift fra 27 EU stats- og regeringsledere på den såkaldte Lissabon-traktat, der nu efter al sandsynlighed kan træde officielt i kraft den 1. januar 2009, får idrætten for første gang en formel placering i EU’s traktatværk.

Den nye traktat vil ikke nødvendigvis føre til revolutioner i forholdet mellem EU og idrætten, men de traktatmæssige forudsætninger er nu på plads for, at EU i fremtiden kan afsætte penge på budgettet til idrætsrelaterede programmer og koordinere og iværksætte fælleseuropæiske initiativer på idrætsområdet, akkurat som EU allerede i dag kan gøre det eksempelvis på kultur- og uddannelsesområdet.

EU-Kommissionen har i dag blot et lille sportskontor, der koordinerer de mange områder, hvor den almindelige EU-lovgivning – ikke mindst om det indre marked –støder sammen med idrætsrelaterede problemstillinger. Soleklare eksempler er her er eksempelvis den professionelle idræts tv-rettigheder eller de arbejdsretslige regler, som det eksempelvis kom til udtryk i Bosman-dommen, der forkastede tidligere tiders transfersystem i fodbold og andre professionelle sportsgrene.

Ingen særregler til idrætten

Desuden har EU til tider taget idrætslige initiativer ’ ad bagdøren’ eksempelvis i uddannelses- eller sundhedsrelaterede programmer, men fra 2009 bliver det for første gang muligt for EU-landene direkte at initiere fælleseuropæiske programmer på idrætsområdet. EU forbereder sig allerede til at spille en mere permanent rolle på sportsområdet gennem den såkaldte hvidbog om sport, der belyser en række europæiske problemstillinger på idrætsområdet og også peger på en række konkrete forsknings- og koordineringsinitiativer, som nu vil kunne iværksættes, hvis medlemsstaterne ønsker det.

Sportens store organisationer har op til vedtagelsen af Lissabon-traktaten forsøgt at få en decideret garanti for den organiserede idræts autonomi ind i traktaten. Det fik idrætten dog ikke, og det betyder i grove vendinger, at idrætten i forhold til de grundlæggende EU-regler må spille efter samme regler, som gælder alle andre aktører i EU-landene. Idrætten kan ikke uden videre med hensyn til sportens egenart indføre regler, der åbenlyst strider mod eksempelvis arbejdskraftens frie bevægelighed eller andre grundlæggende EU-rettigheder. Til gengæld fastslår den nye Lissabon-traktats afsnit om sport, at der skal tages hensyn til idrættens særlige forhold.

Helt konkret har idrætten fået plads i et afsnit, der hidtil har handlet om ’uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom’. Fremover tilføjes denne overskrift et ’sport’. I artikel 149,1, tilføjes den med kursiv markerede tekst til den gældende ordlyd:

Traktakteksten

”Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.”

Også i målene for EU’s indsats på området kommer sporten fremover ind med følgende ordlyd: ”...at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndighederne, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, idræt de yngstes, fysiske og moralske integritet.”

EU-program i støbeskeen

Ifølge det tyske idrætsforbunds særlige EU-kontor vil EU-Kommissionen allerede i 2008 så småt begynde at udvikle et konkret program for fremtidens EU-indsats på EU-området. EU-kontoret forventer ikke, at EU er klar med konkrete programmer før i 2011, men allerede fra 2009 vil der være pilotprojekter. Derfor er der ingen tvivl om, at eksempelvis internationale danske organisationer som eksempelvis de store idrætsorganisationer, ISCA og Play the Game fremover bør tænke EU-dimensionen med ind i den mulige finansiering og understøttelse af deres internationale aktiviteter.