Ny fitnessuddannelse risikerer at støde på grund

Selvom seks tekniske skoler landet over udbyder den nye uddannelse som fitnessinstruktør, og alle melder om overvældende interesse for forløbet, er fitnessuddannelsen flere steder ikke kommet i gang. På nuværende tidspunkt er kun ca. 25 elever startet på grundforløbet. Årsagen skal findes i uenigheder omkring praktikanternes løn- og arbejdsforhold i selve praktikperioden. Konfliktens parter, HK og Dansk Erhverv, har således ikke fået forhandlet løn- og arbejdsforholdene for praktikperioden på plads. Dette skal ske via den første egentlige generelle overenskomst for fitness-branchen, der med stor sandsynlighed vil få vidtrækkende konsekvenser for fitness-sektorens fremtid. Sektoren bevæger sig langsomt mod et aftalereguleret arbejdsmarked.

Studiestart udskudt

Udmeldingen fra uddannelsesstederne er, at den manglende overenskomst har været den afgørende hæmsko for optagelsen af studerende, da fitnesscentrene ikke er villige til at indgå praktikaftale med elever uden at kende lønomkostningerne. Dermed kan de mange interesserede elever ikke komme i gang, hvilket har medført at de tekniske skoler i Randers, Nordvestsjælland og Herning har været nødsaget til at udskyde opstarten af uddannelsen. 

Den konkrete problemstilling i overenskomstforhandlingerne bunder i, at fitness-sektoren ikke har haft tradition for at ansætte efter overenskomster. Store dele af fitness-sektoren har således selv aftalt ansættelses-, arbejds- og lønforhold for medarbejderne. Dette har flere gange har resulteret i offentlig kritik, når pressen har fundet eksempler på, at ansatte arbejdede gratis med fri træning i fitnesscenteret som eneste modydelse. Kun en enkelt af de største kæder, SATS, har haft en decideret overenskomst, der har lagt en nedre grænse for aflønning og arbejdsforhold. Fraværet af overenskomster har ført til, at flere forskellige fagforbund i de seneste år har truet fitnesskæderne med omfattende blokader. Samtidig har især HK forsøgt at hverve medlemmer blandt de ansatte, dog uden det store held. Selvom HK har ret til at lave blokade mod de store fitnesskæder for at presse dem til at tegne en overenskomst, kan fagforeningen ikke kræve, at medarbejderne er ansat under en gældende overenskomst, før HK selv kan bevise, at mindst 50 procent af de ansatte er medlem af HK. Derfor kan både de tekniske skoler og landets fitnesscentre vente besøg af HK-udsendte hvervemedarbejdere, der forsøger at organisere de ansatte. Nu har HK og en række andre fagforeninger også rejst nye blokadevarsler over for fitness dk og Fitness World med krav om at de skal tegne en overenskomst for de ansatte. Både fitness dk og Fitness World har derfor allieret sig med Dansk Erhverv med henblik på at forhandle overenskomsten på plads for de nuværende ansatte og fremtidige praktikanter på fitnessuddannelsen. 

Nødvendigt med kvalitetssikring og gennemsigtighed

Fitnessbranchen gennemgår i disse år en markant udvikling. Fra tidligere at have været præget af et flertal af enkeltmandsejede familielignende firmaer er fitness-sektoren i dag en langt mere professionaliseret og organiseret kommerciel idrætssektor. 

Tidligere har sektoren således båret præg af stor medarbejderudskiftning og manglende karrieremuligheder, mens det i dag er en egentlig karrierevej for flere og flere ansatte. Den nye instruktøruddannelse vil medvirke til denne udvikling. Spørgsmålet er derfor, om ikke fitness-sektoren selv i fremtiden vil få stor glæde af indgå en generel overenskomst på området så hurtigt som muligt. En mindre kaotisk fitness-sektor med ordnede uddannelsessystemer og arbejdsforhold vil samtidig være et vigtigt skridt på vejen mod generel politisk anerkendelse. Med en overenskomst i hånden vil det være langt nemmere at indgå i et samarbejde med de nye kommuner, der alle står med en folkesundhedsopgave, som flertallet af kommunerne har svært ved at håndtere. Samtidig vil den nye instruktøruddannelse medvirke til at skabe et gennemskueligt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften er uddannet via offentlige kanaler og ansat under regulerede forhold.

Egne uddannelser blokerer

Det kan synes paradoksalt, at fitness-sektorens egne private uddannelsessystemer, der omsætter for anseelige summer og i flere tilfælde er ejet og udbudt af de store fitnesskæder, i de kommende år skal konkurrere direkte med den nye instruktøruddannelse om elever. Derfor er incitamentet til at tegne overenskomsten selvsagt begrænset fordi den indebærer en gradvis samtidig risiko for at undergrave fitness-sektorens egen uddannelsesforretning. 

Men selvom der stadig vil være et stort behov for gode private uddannelser, som kan udfylde behovet for specialisering ud i fitness-sektorens mange forskellige træningsformer, vil de mange private uddannelser dog i længden være tvunget til at rette sig ind efter et offentligt flergrenet uddannelsessystem via justeringer af indhold, kvalitet og længde. Dette vil sandsynligvis tage sig ud som en specialisering eller et krav fra de store fitnesskæder om, at man som færdiguddannet fitnessinstruktør skal gennemføre et kursus, der giver den færdiguddannede indsigt i fitnesskædens egne strategier. På trods af de kommende års sideløbende uddannelsesmuligheder må den overordnede målsætning med den kommende overenskomst være at udvikle en ensartet faglighed på de seks uddannelsessteder, at sikre gennemskuelighed og oparbejde troværdighed i en sektor, som i alt for mange år har været præget af uigennemsigtighed og et hav af forskellige private uddannelsessystemer, der alle har hævdet at være markedets bedste. Der er med andre ord ingen undskyldninger tilbage. Fitness-sektorens modstræbende vej mod at blive et mere reguleret arbejdsmarked vil med stor sandsynlighed vise sig som en stor styrke for alle parter.