Ny forskning: Viden giver bedre faciliteter

Det kan godt betale sig at samarbejde med fagfolk, der kender til brugen af idrætsfaciliteter, og at inddrage evidens i højere grad end i dag, hvis man som arkitekt vil designe et anlæg, der faktisk lever op til brugernes behov.

Det viser et ph.d.-projekt, der netop er blevet udgivet og har til formål at sætte mere fokus på samarbejdet mellem arkitekter og andre fagfolk, der arbejder med idræts- og motionsanlæg.

Landskabsarkitekt Mikkel Hjort fra Institut for Idræt og Biomekanik, Active Living ved Syddansk Universitet, står bag ph.d.-studiet. Han har undersøgt, hvordan den nyeste forskning og tværfaglige viden kan bruges i designprocessen af nye motions- og idrætsanlæg.

Konklusionen er nok ikke så overraskende: Det betaler sig at inddrage viden fra brugere og fagfolk.

Ikke desto mindre oplevede Mikkel Hjort som landskabsarkitekt flere gange, at projekter om idræts- og motionsfaciliteter ikke nåede deres fulde potentiale, fordi fokus var på æstetik og ikke funktionalitet.

”Der var simpelthen mangel på tværfaglig viden i designprocessen. Derfor følte jeg, at der måtte være en måde at forbedre kvaliteten af fremtidige projekter på,” skriver han i forordet til ph.d.-projektet.

Inddrag borgere og eksperter – det virker

Tre delstudier indgår i undersøgelsen. I et af dem har Mikkel Hjort set nærmere på, om udvalgte faciliteter bruges af de målgrupper, som det var tilsigtet – og om arkitekterne bag faciliteterne havde inddraget tværfaglig viden på en systematisk måde i designprocessen.

Men observationerne viste, at faciliteterne ikke henvendte sig til den tilsigtede brugergruppe – og arkitekterne havde da heller ikke inddraget den tværfaglige viden, da de designede faciliteten.

I et andet delstudie blev der anvendt en designstrategi, hvor lokale borgere og eksperter blev involveret i designprocessen, og det gav positive resultater. Formålet var her at udvikle en designstrategi, der kan sikre en systematisk anvendelse af tværfaglig viden gennem en transparent designproces.

Den overordnede konklusion i ph.d.-projektet peger på, at der skal være større fokus på at bruge evidens for at fremme funktionaliteten i kommende anlæg, at den tværfaglige viden skal inddrages på en systematisk måde, og at designprocessen skal være transparent, så man kan dele og bruge den indsamlede viden i fremtidige projekter.

Samlet set vil det potentielt kunne bidrage til at øge folkesundheden gennem arkitekturen.