Ny hvidbog om facilitetsdrift

Mens fokus over de seneste 10-15 år har været på de danske idrætsfaciliteters indretning, har man forsømt at sikre planer for drift og organisering. Sådan lyder en vigtig pointe fra hvidbogen ’Organisering og drift’, som Troels Rasmussen fra DGI Lab har udarbejdet for Lokale og Anlægsfonden, og som har til formål at få overblik over de mange ubelyste problemstillinger på området. 

Hvert år poster kommunerne milliarder af kroner i drift og anlæg af idrætsfaciliteter, men det er småt med overblikket. Hvidbogen, som har indsamlet den eksisterende basisviden om drift og organisering af faciliteter, peger bl.a. på, at der mangler viden om udnyttelsen af idrætsfaciliteterne, hvor de officielle udlejningsoversigter sjældent afslører den reelle udnyttelse. Men også manglende overblik over økonomien i faciliteterne præger området. Ifølge hvidbogen gør den manglende viden det bl.a. svært at agere i forhold til at skabe de rette rammer for idrætsaktivitet i faciliteterne, ligesom det bliver vanskeligere at sikre den rette uddannelse af de facilitetsledere til idrætsfaciliteterne. ”Hvidbogen er en samling af inspirationer, erfaringer og tendenser, der samlet fører til den pointe, at hvis faciliteterne skal klare sig i konkurrencen, så kan rammerne ikke stå alene. Det handler ikke kun om indretning og udformning. Det afgørende er måden, der tænkes og handles på i faciliteterne,” siger Troels Rasmussen, som til daglig er chef for DGI Lab, i en pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden. ”Derfor er forhold som for eksempel bestyrelsernes og ledernes kompetencer, de kommunale styringsmekanismer, tilskudsstrukturer og meget mere af afgørende betydning for faciliteterne og brugen af dem."

Idrætsfaciliteter i nye retninger

Selv om der er behov for mere viden, kommer hvidbogen også med en række konkrete bud på nogle af kerneområderne, som i den kommende tid bør stå i centrum, hvis man vil styrke driften og organiseringen af idrætsfaciliteterne. 

Eksempelvis kan indsamlingen af økonomiske nøgletal sikre et sammenligningsgrundlag for ledere og bestyrelser i idrætsfaciliteter, og udnyttelsen af haltid i faciliteterne skal forbedres rundt om i landet, uden at det fratager de frivillige incitamentet til at igangsætte nye aktiviteter. Samtidig skal der gøres op med den traditionelle halinspektørrolle, hvor fremtidens facilitetsledere får flere roller som aktivitetsledere, sælgere, udviklere, strateger, netværkere og effektiviseringsagenter og erstatter det stereotype billede af halinspektøren som ’nøgleholder’. Alternativt tager nye it- og låsesystemer over i faciliteterne.